TEMA:
Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdensklasse. Sådan lyder ambitionen fra regeringen. På Science Report vil vi i de kommende uger tale med en række af de store multinationale virksomheder med mange forskningsaktiviteter i Danmark, om fordele og ulemper ved at forske og udvikle i et lille land som vores.
Den tyske kæmpekoncern Siemens bruger årligt omkring 50 milliarder kroner på forskning og udvikling globalt. Med afdelinger i omegnen af 200 lande er Danmark blot ét land blandt mange. Ikke desto mindre er forskning og udvikling en helt central del af Siemens Danmark – og det er ikke en selvfølge.
– Som national organisation i en multinational virksomhed, skal du sørge for at kæmpe for, at forsknings- og udviklingsaktiviteter kommer til at ligge i Danmark.
Det fortæller Bjarne Lykke Sørensen, der er nordisk og baltisk direktør for Siemens industriforretning.
Når man fra Siemens hovedkontor i Tyskland vurderer, hvor det kan betale sig at investere i forskning og udvikling, kigger man blandt andet på, om der er adgang til tekniske kompetencer, og om vi i Danmark bruger nok penge på teknisk forskning.
– Der har jo været en tendens til, at det tekniske område ikke har været det allerhøjest prioriterede, fortæller Bjarne Lykke Sørensen.
Andelen af teknisk forskning på de offentlige forskningsinstitutioner har ligget stabilt på 13-14 procent over de seneste 10 år, imens den offentlig forskning på blandt andet sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab er steget og udgør henholdsvis 35 og 17 procent.
– Vi vil selvfølgelig gerne have, at man bruger så meget som muligt på at lave teknisk forskning. Og indtrykket har været, at man har gjort for lidt i teknisk forskning, siger direktøren.
Han tilføjer, at det også handler om andet end at allokere midlerne.
– Det er også vigtigt, at vi har nogle systemer, så vi får den viden brugt ude i virksomhederne, og dermed skaber et godt forsknings- og udviklingsmiljø ude i virksomhederne både nationalt og multinationalt.
Mangel på tekniske kompetencer
Teknisk forskning og kompetencer inden for samme er afgørende for en industrivirksomhed som Siemens, der udvikler teknologier inden for et hav af områder.
Danske medarbejdere er faktisk rigtig dygtige, og de er kreative, fleksible og selvstændige
Simens’ egne investeringer i forskning og udvikling i Danmark har ligget relativt stabilt over de seneste år, ifølge Bjarne Lykke Sørensen, hvilket hænger sammen med, at antallet af F&U-medarbejdere har gjort det samme. Men det er en udfordring for virksomheden at skaffe medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
– Vi kæmper for at skaffe folk med tekniske kompetencer og hardcore programmeringskompetencer. I Danmark er der jo så godt som ingen arbejdsløshed blandt folk med de kompetencer. Det er lidt en mangelvare, så det ville være rart, hvis vi havde flere af dem, fortæller Bjarne Lykke Sørensen.
Efterspørgslen er ikke kun i Danmark, men er derimod en stor global efterspørgsel, der er steget over de sidste fem til 10 år. Derfor står vores nabolande med samme udfordring, ifølge Siemens-direktøren.
Dygtige danskere
Selvom Danmark altså ikke svømmer i tekniske kompetencer, ser Siemens alligevel et stort forsknings- og udviklingspotentiale på vores side af grænsen.
– Danske medarbejdere er faktisk rigtig dygtige, og de er kreative, fleksible og selvstændige. Det er klart, at omkostningsniveauet ved at have folk ansat er selvfølgelig relativ højt i Danmark, sammenlignet med mange andre lande, men til gengæld har vi medarbejdere, som er rigtig gode til at løse komplicerede problemstilling, fortæller den danske direktør.
Siemens har valgt at placere både en Research & Developement (R&D) afdeling, der beskæftiger 200 medarbejdere, og et applikationsudviklingscenter i Danmark, som også har mere end 200 ansatte. R&D-afdelingen beskriver Bjarne Lykke Sørensen som ”en traditionel forskningsafdeling”, hvor der udvikles ”spritnye produkter, systemer og løsninger”, imens sidstnævnte er mere specialiseret. Her sidder godt 200 applikationsingeniører, som udvikler og tilpasser software i samarbejde med kunder.
I Siemens Danmark hænger forskning og udviklingen tæt sammen med produktionen, og det er også en styrke.
– Hvis man vil have meget virksomhedsbaseret forskning og udvikling, skal man også sørge for at have et environment, hvor vi har industriel produktion – og det har vi heldigvis i Danmark, siger Bjarne Lykke Sørensen.
I et internationalt konkurrenceperspektiv har det altså stor betydning for Siemens, at der er synergi mellem den forskning, udvikling og produktion, der finder sted i Danmark. Men det har også stor betydning for det danske samfund, understreger Bjarne Lykke Sørensen.
– Vi har brug for de her forskning- og udviklingsjobs, og det hænger godt sammen med produktionen – det er der stor værdiskabelse i, fordi det tilsammen kaster mange jobs af.
Siemens beskæftiger omkring 7.000 medarbejdere i Danmark. Ud over forskning- og udvikling beskæftiger mellem 3-4.000 ansatte sig med produktion, imens de resterende er salgs-, service- og administrationsmedarbejdere.
Kommercialisering af forskning
Bjarne Lykke Sørensen sidder i Dansk Industris udvalg for Forskning og Uddannelse og er desuden bestyrelsesmedlem i MADE – Manufacturing Academy of Denmark – som er en forening, der fungerer som en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder. Og kongstanken bag MADE er, at Danmark skal være verdens førende produktionsland gennem forskning, innovation og uddannelse.
I MADE er det ofte oppe at vende, hvordan den offentlige forskning kan blive mere relevant for virksomheder, da det ville gavne danske produktionsvirksomheder, heriblandt Siemens, hvis forskningen var mere kommerciel orienteret.
– Du kan nemt bruge forskningsmidler, også offentlige forskningsmidler, forkert, altså uden at du får ’return on investment’, mener Bjarne Lykke Sørensen.
Return on investment vil sige, at investeringen kommer igen, og det ville være en fordel for industrivirksomhederne, hvis forskere havde denne kommercielle forståelse af, hvordan deres resultater kan bruges i samfundet.
– Den der forretningsmæssige forståelse af; hvor ligger der egentlig en unik mulighed for at få et fantastisk produkt, der kan få en stor markedsandel, og som vi kan tjene en masse penge på. Det er jo basalt set dét, det handler om, som Bjarne Lykke Sørensen beskriver det.
