Da stemmerne torsdag aften var blevet talt op, havde Videnskabernes Selskab fået en ny præsident. Nu træder en ny person i historiske fodspor i den mere end 275 år gammel institution; lige fra Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen.
Professor Marie Louise Nosch lægger ikke skjul på sin glæde – og ydmyghed – omkring udnævnelsen:
– Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg glæder mig til denne nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang, siger hun.
Marie Louise Nosch er 50 år, antikhistoriker og tekstilforsker, og har siden 2009 været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut. Hun sidder i Velux Fondens bestyrelse, og hun har gennem sin karriere brugt mere end 13 år i udlandet på at studere og forske, primært i Frankrig, Italien og Østrig. Herhjemme har hun ledet grundforskningscentret Centre for Textile Research, været næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFIR) og tillige rådgivet den tyske regering om grundforskningsfinansiering.
Hun er derfor godt klædt på til præsidentposten, der både er politisk, formidlende og repræsentativ:
– Vi lever netop nu i en tid, hvor samfundet i høj grad efterspørger videnskab, og Selskabet samler netop faglig viden på tværs af alle fag. Selskabet kæmper for grundvidenskaben og understøtter de tværvidenskabelige samarbejder, og det samme står jeg for i mit videnskabelige virke, siger Marie Louise Nosch, der har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2017.
Understøtte moderne udvikling
Videnskabernes Selskab har gennem de senere år været igennem en – med selskabets egene ord – modernisering, som blandt andet handler om at skabe langt flere formidlende aktiviteter: arrangementer ved Folkemødet på Bornholm, åbent hus på Kulturnatten, fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og tillige et øget fokus på politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger
Den udvikling håber den nye præsident at kunne understøtte, ligesom hun generelt ønsker sig et endnu mere udadgående Selskab.
– Vi oplever, at borgerne efterspørger mere viden og videnskab, og Selskabets medlemmer deler gerne ud af viden og indsigter, både om akutte, aktuelle temaer som covid-19 eller om grundforskningens vidunderlige verden. Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger, udtaler den nye præsident.
I 2009 modtog Marie Louise Nosch EliteForsk-prisen som den første kvindelige forsker. Hun er desuden modtager af forskningspriser fra Einar Hansens Forskningsfond, Dansk Magisterforening samt modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker.
Valget af en ny præsident skulle egentlig være afholdt i maj, men blev på grund af covid-19 udsat til september. Den nye præsident tiltræder sit embede pr. dags dato, oplyser selskabet.
Marie Louise Nosch tager over efter professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen, der har bestridt det ærefulde hverv siden 2016, og som i øvrigt har været generalsekretær i Selskabet fra 2012-2016.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.