Da stemmerne torsdag aften var blevet talt op, havde Videnskabernes Selskab fået en ny præsident. Nu træder en ny person i historiske fodspor i den mere end 275 år gammel institution; lige fra Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen.
Professor Marie Louise Nosch lægger ikke skjul på sin glæde – og ydmyghed – omkring udnævnelsen:
– Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg glæder mig til denne nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang, siger hun.
Marie Louise Nosch er 50 år, antikhistoriker og tekstilforsker, og har siden 2009 været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut. Hun sidder i Velux Fondens bestyrelse, og hun har gennem sin karriere brugt mere end 13 år i udlandet på at studere og forske, primært i Frankrig, Italien og Østrig. Herhjemme har hun ledet grundforskningscentret Centre for Textile Research, været næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFIR) og tillige rådgivet den tyske regering om grundforskningsfinansiering.
Hun er derfor godt klædt på til præsidentposten, der både er politisk, formidlende og repræsentativ:
– Vi lever netop nu i en tid, hvor samfundet i høj grad efterspørger videnskab, og Selskabet samler netop faglig viden på tværs af alle fag. Selskabet kæmper for grundvidenskaben og understøtter de tværvidenskabelige samarbejder, og det samme står jeg for i mit videnskabelige virke, siger Marie Louise Nosch, der har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2017.
Understøtte moderne udvikling
Videnskabernes Selskab har gennem de senere år været igennem en – med selskabets egene ord – modernisering, som blandt andet handler om at skabe langt flere formidlende aktiviteter: arrangementer ved Folkemødet på Bornholm, åbent hus på Kulturnatten, fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og tillige et øget fokus på politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger
Den udvikling håber den nye præsident at kunne understøtte, ligesom hun generelt ønsker sig et endnu mere udadgående Selskab.
– Vi oplever, at borgerne efterspørger mere viden og videnskab, og Selskabets medlemmer deler gerne ud af viden og indsigter, både om akutte, aktuelle temaer som covid-19 eller om grundforskningens vidunderlige verden. Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger, udtaler den nye præsident.
I 2009 modtog Marie Louise Nosch EliteForsk-prisen som den første kvindelige forsker. Hun er desuden modtager af forskningspriser fra Einar Hansens Forskningsfond, Dansk Magisterforening samt modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker.
Valget af en ny præsident skulle egentlig være afholdt i maj, men blev på grund af covid-19 udsat til september. Den nye præsident tiltræder sit embede pr. dags dato, oplyser selskabet.
Marie Louise Nosch tager over efter professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen, der har bestridt det ærefulde hverv siden 2016, og som i øvrigt har været generalsekretær i Selskabet fra 2012-2016.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.