AU-rektor vil undersøge politisk pres på forskere

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har taget initiativ til at undersøge omfanget af politisk pres på forskere på Aarhus Universitet.

Det sker på baggrund af, at Politiken for nylig kunne bringe en historie om, at forskere oplever pres fra politiske aktører. Blandt 1.200 adspurgte professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale, der har udført myndighedsrådgivning, oplever godt 7 procent, at ministerier eller styrelser ændrer i den endelige rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner bliver udeladt i den offentlige udgave af rapporten. Desuden oplever hele 13 procent, svarende til 156 forskere, at selve myndighedsopgaven har været stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater.

På landets universiteter ser ledelserne forskelligt på problemets omfang, imens alle er enige om, at det er alvorligt, hvis forskere oplever politisk pres.

– Aarhus Universitet har en del forskere, som beskæftiger sig med politisk følsom forskning. Derfor er det logisk, at det også er et problem hos os, siger rektor, Brian Bech Nielsen.

Aarhus Universitet modtager samlet set knap 400 mio. kr. årligt for at betjene Miljø- og Fødevareministeriet med myndighedsopgaver. Universitetet har på det sidste fået meget opmærksomhed i medierne, senest da Berlingske i slutningen af januar mente at kunne dokumentere, at forskere, som har leveret det videnskabelige grundlag for den såkaldte landbrugspakke, er blevet presset til tavshed.

Det vigtige for mig er ikke at finde ud af, hvor mange procent, det drejer sig om, men at erkende problemets natur på Aarhus Universitet

Brian Bech Nielsen mener ikke, at problemet, som Politiken beskriver, kun er forbundet med universiteternes myndighedsbetjening.

– Det er jo ingen hemmelighed, at Aarhus Universitet har været særlig meget i nogle mediers søgelys på det seneste, og i sådan en sag kan alt blive koblet sammen. Det er også derfor, det er vigtigt at få afdække problemet hos os, siger Brian Bech Nielsen.

Han understreger samtidig, at Politikens rundspørge dækker alle fagområder og alle universiteter, hvilket gør det svært at få et konkret overblik over problemets omfang. Og det er vanskeligere at handle, når ledelsen ikke ved, hvilket politisk pres, forskerne oplever.

– Men det vigtige for mig er ikke at finde ud af, hvor mange procent, det drejer sig om, men at erkende problemets natur på Aarhus Universitet. Og det gør vi ved at komme i dialog med medarbejdere om, hvordan vi sikrer, at de kan udøve hvervet som forsker i tryghed og med den frihed dette hverv kræver, siger han.

Hvordan man vil gribe det an, er ikke fastlagt endnu, men ifølge Brian Bech Nielsen handler det først og fremmest om at få sagen på bordet og spørge forskerne, om der er noget, der på nuværende tidspunkt hindrer dem i at stå frem, hvis de oplever et pres fra politisk side.

– Og så handler det om at sikre, at det også har ledelsens fulde opmærksomhed, hvis forskere oplever politisk pres. For hvis det er tilfældet, så er det ledelsens opgave at agere bolværk, siger AU-rektoren.

På Københavns Universitet gør ledelsen sig en del overvejelser omkring, hvordan de vil gribe sagen an og har emnet på dagsordenen på deres senatsmøde den 22. februar. Det oplyser vicedirektør i kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet, Jasper Steen Winkel, i en mail og henviser samtidig til, at universitet har meldt klart ud på Twitter. Her skriver rektor Henrik C. Wegener;

Et vigtigt område

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening fastlægges for en 4-årig periode og aftalerne indgås mellem det enkelte universitet og det pågældende fagministerium. Der er pt. fem universiteter, der har aftaler om myndighedsbetjening. Ud over Aarhus Universitet og Københavns Universitet drejer det sig om Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Prorektor på Danmarks Tekniske Universitet, Rasmus Larsen, kalder den forskningsbaserede myndighedsbetjening for ”et utrolig vigtigt område for universiteterne”.

– Så hvis forskningsfriheden er truet, som undersøgelsen peger på, så er det et problem. Derfor har vi behov for at have en fortsat dialog omkring myndighedsbetjening med ministerier og styrelser omkring det arbejde, vi laver for dem, siger han.

Han mener ikke, at der er noget, der hindrer forskerne i at komme til universitetsledelsen, hvis de oplever pression.

– Efter min bedste overbevisning har vi et system, der opsamler det. Det ændrer ikke på, at vi i styre- og ledelsesgrupperne, der administrerer aftalerne om myndighedsbetjeningen og har repræsentanter for både universitetet og myndigheden, skal have dialogen og sørge for at håndtere de eventuelle knaster, der måtte være i samarbejdet. Dialogen tages også på det øverste niveau. Vores rektor er fornylig mødtes med departementscheferne i Miljø- og Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet om, hvordan vi sikrer de bedste rammer for rådgivningen, fortæller Rasmus Larsen.

Rektor på Syddansk Universitet Henrik Dam oplyser per mail, at SDU ikke har oplevet problemer af den art, Politiken har afdækket, da;

– Vi har en samlet portefølje af forskningsbaseret myndighedsbetjening på 12 mio. kr. om året, der ligger på ét institut: Statens Institut for Folkesundhed.

Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen påpeger, at Roskilde Universitet aldrig har udført myndighedsbetjening. Hun ønsker derfor ikke at kommentere debatten på de øvrige universiteter, men siger, at;

– Der er en særlig udfordring for de universiteter, der har aftaler inden for myndighedsbetjening. Det betyder ikke, at der ikke kan være et problem hos os, så derfor tager vi helt naturligt sagen op på i vores forskningsudvalg.

Politisk ansvar?

I Politikens historie fra den 2. februar henviser uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til, at ledelsen på universiteterne tager bestik af rundspørgen og opfordrer desuden forskerne til at stå frem med deres historier.

Brian Bech Nielsen er enig med ministeren i, at det er en opgave for universitetsledelserne at få afdækket problemerne og få dem frem i lyset, og han tilføjer dertil;

– Men når universitetsforskere laver for eksempel myndighedsbetjening for ministerier er det en samarbejdsrelation, og hvis nogen angiver, at de bliver udsat for et pres, betyder det at begge parter skal kigge deres procedurer igennem.

Danmarks Tekniske Universitet har udført myndighedsopgaver siden 2007, hvor en reform af universitets- og forskningsområdet reducerede 25 forskningsinstitutioner til 11, som nu varetager størstedelen af forskningsaktiviteterne. DTU blev i den forbindelse til et af Danmarks største universiteter, sammen med AU og KU, og omkring to tredjedele af den offentlige forskning foregår på de tre universiteter. I forlængelse af sammenlægningen mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter fik universiteterne så tilført en ny opgave: Den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

– Det er klart, at når vi yder en rådgivning, har jeg en forventning om, at videnskabsministeriet spiller en rolle i forhold til at fastholde fokus på de synergimål, der fik sektorforskningen ind på universiteterne. Det skal være de samme vilkår, der gælder hele vejen rundt, og i det ligger der også et ansvar hos fagministerierne og styrelserne, siger Rasmus Larsen.