Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Bred politisk aftale om forskningsreserven er i hus

Alle folketingets partier er blevet enige om fordelingen af forskningsreserven for 2019

Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet

– Vi har indgået en aftale om forskningsreserven med alle folketingets partier om at uddele 1,4 mia. kroner til dansk forskning. Vi dækker alt lige fra droner til drivhusgasser, og igen understreger vi alle sammen, at forskning er der, hvor vi bygger fremtiden for Danmark.

Sådan lød det fra en begejstret uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), da han fredag kunne præsentere en bred politisk aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2019.

I år er det alle folketingets partier, der er med i aftalen om at fordele i alt 1,4 mia. kroner til dansk forskning og udvikling. Det gælder både fordelingen af de 958 mio. kr. i forskningsreserven for 2019, og yderligere 436 mio. kr. fra finanslovsforslaget til at videreføre eksisterende og igangsætte nye forskningsinitiativer.

Dermed fordeler aftalen næsten 400 mio. kr. mere end sidste år, hvilket forskningsordfører for Socialdemokratiet, Mette Reissmann, også pointerede:

– Denne gang har vi heldigvis haft flere midler at dele ud af, og for Socialdemokratiet har det været virkelig vigtigt, at Danmark igen bliver en grøn stormagt. Vi ville gerne have haft noget mere på det grønne område, men jeg er rigtig glad for, at vi er landet med en bred aftale, fordi det skaber en tryghed for folk, der skal arbejde med de her midler, sagde Mette Reissmann.

Hun bakkes op af Dansk Folkeparti:

– Det er en rigtig god aftale. Vi er glade for, at der er en fornuftig balance mellem de mere strategisk og mere frie midler. Og at der nu skal laves en national strategi for udviklingen af robotter og droner, lød det fra forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Penge i forskningsreserven stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob.

Nye teknologier

Partierne har først og fremmest prioriteret at afsætte midler til forskning i nye teknologier:

– Vi prioriterer teknologisk forskning med knap 300 mio., som vi håber, især bliver brugt til forskningen inden for kunstig intelligens med danske værdier, forklarede forskningsministeren.

Heraf skal størstedelen, nemlig 215 mio. kr., udmøntes via Innovationsfonden, imens de resterende 80 mio. kr. bliver i regi af Danmarks Frie Forskningsfond.

I DFF’s tilfælde er forskning inden for ”AI” (kunstig intelligens), specifikt nævnt som ét af de områder, der skal understøttes med de frie forskningsmidler.

– Når vi prøver at sætte ord på det, er det for at sende et signal til for eksempel Danmarks Frie Forskningsfond om, at I skal prioritere det her område. Men det er jo den bedste forskning, der vinder, og derfor siger vi ikke; det er kun kunstig intelligens, fordi teknologiområderne flyder også sammen, forklarede ministeren.

Partierne afsætter i alt 262 mio. kroner til Danmarks Frie Forskningsfond og 390 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond.

Det betyder, at midlerne mellem de to fonde bliver fordelt lidt anderledes, end hvad regeringen havde foreslået, idet der er vippet lidt flere penge over til DFF.

Pionercentre og grøn forskning

Partierne er desuden blevet enige om at afsætte godt 300 mio. kroner til større forskningsinitiativer. Langt størstedelen af de penge er afsat til at etablere nogle få særlige forskningscentre, de såkaldte Pionercentre, som skal høre under Grundforskningsfonden.

– Vi har sat 180 mio. kroner af til en ny konstruktion i dansk forskning, som vi kalder Pionercentre. Det vil gøre, at vi får endnu mere forskning i verdensklasse med verdenstalent, siger Tommy Ahlers, og uddyber, at det særlige ved centrene er, at;

– Det er kun personen, vi går efter. Normalt er det den gode forsker sammen med det gode projekt, der får midlerne. Med pionercentrene tør vi faktisk at gå et skridt videre med de frie midler.

Planen er, at Pionercentrene skal etableres i samarbejde med private fonde.

Samtidig bliver forskning inden for grønne områder også understøttet bredt i aftalen.

Partierne afsætter 343 mio. kr. til udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP) inden for miljø-, fødevare og energiområdet. Derudover skal Innovationsfonden udmønte 95 mio. kr. til forskning i grøn vækst.

Flere kvinder i forskning

Endeligt er partierne blevet enige om at sætte fokus på andelen af kvinder i forskning, i forbindelse med aftalen om forskningsreserven.

Det er en væsentlig udfordring, at kun 1 ud af 5 professorer i Danmark er kvinde, og at andelen af kvinder falder, jo længere man bevæger sig op ad forskerkarriere-stigen fra ph.d.’er til professor.

Derfor glæder især den tidligere forskningsminister og nu ordfører for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, sig over, at udfordringen er taget med i aftalen:

– Det handler om at få alle talenter i spil, og hvis vi ikke får det, så får vi ikke den excellence, vi har brug for. Og det går simpelthen for langsomt. Nu har vi forpligtet universiteterne på, at det skal gå fremad. Det er noget helt nyt, siger Sofie Carsten Nielsen.

Der er ikke afsat penge til initiativet, men det er en del af aftalen, at ministeriet årligt skal drøfte arbejdet med at få kvindelige talenter i spil med universiteterne.

– Det er også en mulighed for os om at sende et signal til forskningsverdenen om, at vi holder øje med det, og vi kommer til at måle på kvindelige professorer fremover, pointerer forskningsminister Tommy Ahlers.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.