Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

DF vil sikre 14 mio. til Bjørn Lomborg

Den kontroversielle forsker hævder at kunne effektivisere dansk udviklingsbistand

Published

På Christiansborg sidder regeringen i disse dage i forhandlinger med Dansk Folkeparti om en finanslovsaftale for 2019. Imens det fra både politiske reportere og politikerne selv forlyder, at en aftale er på trapperne, kommer Dansk Folkeparti med et noget specielt forslag.

Partiet vil sikre 14 mio. kroner til forskeren Bjørn Lomborg i forbindelse med finansloven for 2019, idet Lomborg hævder, at dansk udviklingsbistand kan gøres op til fire gange mere effektivt. Det skriver mediet Altinget.

Det er en udmelding, der især har vakt Dansk Folkepartis interesse:

– Vi har brugt, jeg ved ikke, hvor mange penge på udviklingsbistand gennem årene. Og jeg synes, vi mangler viden om, hvad effekten egentlig er. Derfor synes jeg, det her projekt lyder utrolig spændende, siger udviklingsordfører Claus Kvist Hansen til Altinget.

Bjørn Lomborg står i spidsen for tænketanken Copenhagen Consensus Center, og er en meget omdiskuteret forsker. Han er verdenskendt for sine holdninger til miljødebatten, navnlig på grund af hans holdninger til menneskeskabte klimaforandringer.

Det er analyser fra Copenhagen Consensus Center, der peger på, at man ved at integrere cost-benefit-analyser i udviklingsbistanden formentlig vil kunne løfte effekten markant.

Den vurdering er DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen imidlertid ikke enig i:

– Det er stærkt tvivlsomt, om de her typer af analyser skulle kunne give så stor en effekt, siger Lars Engberg-Pedersen til Altinget.

Alt til alle

Bjørn Lomborg har tidligere på året problematiseret, at FN’s bæredygtige udviklingsmål ”lover alt til alle”, som han beskrev det over for mediet Mandag Morgen.

Han henviser til, at Copenhagen Consensus Center gav 82 økonomer til opgave at analyse udviklingsmålene, hvilket førte til resultatet, ”at man ved at investere i visse mål ville opnå enormt meget med få omkostninger – hvorimod investering i andre mål vil resultere i meget lidt nytte, trods høje omkostninger”, ifølge Lomborg.

– Hvis man bare fordeler pengene mellem alle målene, reducerer man altså de samlede fordele. Et panel af nobelpristagende økonomer konkluderede, at donorer kunne gøre fire gange mere gavn ved at indsnævre FN’s 169 mål til blot 19 ’fænomenale’ prioriteter, skriver Bjørn Lomborg.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article: