DF vil sikre 14 mio. til Bjørn Lomborg

På Christiansborg sidder regeringen i disse dage i forhandlinger med Dansk Folkeparti om en finanslovsaftale for 2019. Imens det fra både politiske reportere og politikerne selv forlyder, at en aftale er på trapperne, kommer Dansk Folkeparti med et noget specielt forslag.

Partiet vil sikre 14 mio. kroner til forskeren Bjørn Lomborg i forbindelse med finansloven for 2019, idet Lomborg hævder, at dansk udviklingsbistand kan gøres op til fire gange mere effektivt. Det skriver mediet Altinget.

Det er en udmelding, der især har vakt Dansk Folkepartis interesse:

– Vi har brugt, jeg ved ikke, hvor mange penge på udviklingsbistand gennem årene. Og jeg synes, vi mangler viden om, hvad effekten egentlig er. Derfor synes jeg, det her projekt lyder utrolig spændende, siger udviklingsordfører Claus Kvist Hansen til Altinget.

Bjørn Lomborg står i spidsen for tænketanken Copenhagen Consensus Center, og er en meget omdiskuteret forsker. Han er verdenskendt for sine holdninger til miljødebatten, navnlig på grund af hans holdninger til menneskeskabte klimaforandringer.

Det er analyser fra Copenhagen Consensus Center, der peger på, at man ved at integrere cost-benefit-analyser i udviklingsbistanden formentlig vil kunne løfte effekten markant.

Den vurdering er DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen imidlertid ikke enig i:

– Det er stærkt tvivlsomt, om de her typer af analyser skulle kunne give så stor en effekt, siger Lars Engberg-Pedersen til Altinget.

Alt til alle

Bjørn Lomborg har tidligere på året problematiseret, at FN’s bæredygtige udviklingsmål ”lover alt til alle”, som han beskrev det over for mediet Mandag Morgen.

Han henviser til, at Copenhagen Consensus Center gav 82 økonomer til opgave at analyse udviklingsmålene, hvilket førte til resultatet, ”at man ved at investere i visse mål ville opnå enormt meget med få omkostninger – hvorimod investering i andre mål vil resultere i meget lidt nytte, trods høje omkostninger”, ifølge Lomborg.

– Hvis man bare fordeler pengene mellem alle målene, reducerer man altså de samlede fordele. Et panel af nobelpristagende økonomer konkluderede, at donorer kunne gøre fire gange mere gavn ved at indsnævre FN’s 169 mål til blot 19 ’fænomenale’ prioriteter, skriver Bjørn Lomborg.