politik

Enhedslisten: Erhvervslivets interesser styrer den offentlige forskning

”Alt for meget forskning bliver spændt for erhvervslivets vogn”, mener Enhedslistens forskningsordfører, der vil have private erhvervsfolk helt ud af uddannelses- og forskningsinstitutionerne, og via lovgivning forpligte private fonde til at dække overhead-omkostninger

Af - 20. maj 2019

Jakob Sølvhøj, forskningsordfører (EL). Foto: Enhedslisten

Private penge og erhvervslivets interesser har over årene fået alt for stor indflydelse på den offentlige forskning i Danmark.

Det mener Enhedslistens forskningsordfører Jakob Sølvhøj, som er bekymret for, hvordan det påvirker den frie forskning på universiteterne:

– Det er vores opfattelse, at der er sket et meget uheldigt skred i dansk forskning i retning af, at de private midler, og erhvervslivets indflydelse, fylder mere og mere. Det går i vores opfattelse ud over grundforskningen og kritisk tilgang til forskningen. Alt for meget forskning bliver spændt for erhvervslivets vogn, siger Jakob Sølvhøj.

Det er ifølge ordføreren en udvikling, der kan ses helt ned på individniveau:

– Det ligger også i den måde, den enkelte forsker skal finde finasiering til sin forskning på – det er nærliggende at formulere sine projekter, så de kan tiltrække private midler.

Mange forskere på landets universiteter har vanskeligt ved at finde penge til forskning internt i budgetterne. Derfor er forskerne i hård konkurrence om at kunne tiltrække de midler, der bliver uddelt fra såvel offentlige som private fonde til projekter på offentlige forskningsinstitutioner.

Forpligte fonde til overhead

Sidste år uddelte private fonde alene over ni milliarder til videnskabelige formål, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt de private fondes stødt stigende støtte til den offentlige forskning, der bekymrer Jakob Sølvhøj, fordi det “ikke nødvendigvis er brede samfundsmæssige interesser, der tilgodeses” for private penge;

– De private fondsmidler fylder mere og mere, og vi tænker, at det betyder, at de private fonde i meget høj grad kommer til at styre indholdet af forskningen. Forskningen kommer til at følge prioriteringen hos virksomhederne, siger ordføreren.

Et andet problem er den såkaldte ”overhead-problematik”, der følger med fondenes mange midler til forskning på offentlige institutioner:

– De betingelser, de private fonde opstiller, er, at de kun delfinansierer forskningsprojekter; det er kun den snævre del af forskningen, de finansierer, og det kræver medfinansiering (fra universitetet, red.). Når man ikke i særlig stor udstrækning bevilger penge til administration, bringer man forskningsinstitutionerne i den situation, at man er nødt til at flytte nogle af sine prioriteringer i retning mod de private fonde.

NOVO NORDISK FONDEN VIL HØJST BETALE 5 PCT. OVERHEAD

Han mener derfor godt, at man via lovgivning kunne ”forpligte fondene til at dække overhead (som er projektrelaterede udgifter til for eksempel administration, husleje, varme, it o.l., red.), så det ikke er det offentlige, der skal dække de omkostninger”.

Bestyrelser overtages af erhvervsfolk

Enhedslisten bekymring omkring erhvervslivets voksende indflydelse gælder også sammensætningen af bestyrelserne på de danske universiteter, som ”i stigende grad” bliver overtaget af erhvervsfolk;

– Jeg synes dybest set ikke, at erhvervsfolk har noget at gøre i ledelsen af vores uddannelsesinstitutioner. Det gælder hele vejen rundt. Det er en uheldig konstruktion, siger Jakob Sølvhøj.

Som et eksempel nævner han, at bestyrelsesformanden for Københavns Universitet også er koncerndirektør i medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Mange af de erhvervsfolk, der sidder i universitetsbestyrelserne, beskæftiger sig i ét eller andet omfang med forskning og udvikling i den virksomhed, de er ansat i. Hvorfor er det et problem, at de også har plads i universiteternes bestyrelser?

– Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder mange dygtige mennesker, men det ændrer ikke på, at de beslutninger, man er med til at træffe, næppe vil gå stik imod de interesser, man i øvrigt er ansat til at varetage. Det er ikke udtryk for mistænkeliggørelse af den enkelte, men en systemfejl, at erhvervslivet kommer så tæt på styringen af forskningen. Det ville være mærkeligt, hvis det ikke betyder, at der er en sammenblanding, mener Jakob Sølvhøj.

Flere frie midler

– Principilet ville det være rigtigt at gøre forskningen uafhængig af private midler, så forskning blev drevet af offentlige midler, ifølge ordføreren, og derfor mener Enhedslisten også, at de offentlige investeringer i forskning skal løftes.

Erhvervslivets investeringer i forskning
I 2016 blev der investeret knap 66 mia. kroner i forskning og udvikling i Danmark. Imens de offentlige investeringer i forskning blev opgjort til 23 milliarder, investerede det private erhvervsliv knap 43 milliarder.
Det private erhvervsliv står således for 2/3 af den udførte forskning i Danmark.

Kilde: Forskningsbarometer 2018

Det er udtryk for ”et kolossalt misforhold”, når det offentlige investerer 1 procent af BNP i forskning, imens de private investeringer ugør det dobbelte, mener partiet, der ønsker ”en væsentlig opprioritering” af de frie midler, dog uden at ville sætte et tal eller en procentdel på ambitionen.

Derudover skal de konkurrenceudsatte bevillinger fordeles bedre blandt forskerne, mener Jakob Sølvhøj.

For nylig viste en analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved AU, at det er en lille elite af forskere, der vinder kampen om de konkurrenceudsatte penge til forskning.

Det er den mest succesfulde femtedel af den samlede forskerbestand i Danmark, der sidder på 90 procent af pengene, og det er ”beklageligt, at mange unge, dygtige forskere ikke får finansieret deres forskning”, mener Jakob Sølvhøj.

– Vi har den holdning, at man i højere grad burde sprede midlerne. Der er jo helt oplagt en tendens til en voldsom koncentration, som burde ændres, siger han.