politik

EU’s forskningsbudget boostes med fire milliarder euro

Det politiske kompromis om EU’s nye langsigtede budget indeholder en økonomisk saltvandsindsprøjtning til Horizon Europe. Ifølge eksperter er det stadig usikkert, hvilken type forskning, der får ekstra støtte.

Af - 21. november 2020

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Sidste uge endte de månedlange EU-forhandlinger om et nyt budget med en kompromis-aftale. Den giver ekstra fire milliarder euro til det syvårige forskningsprogram Horizon, og opgraderer dermed de europæiske statsledernes udspil i sommers. 

Ifølge EU-ekspert og forhenværende direktør for Tænketanken Europa, Bjarke Møller, er den beskedne stigning midlertidigt kun et plaster på såret i forhold til de omfattende besparelser, som forskningsrammen har gennemgået.

– Horizon er blevet voldsomt beskåret i forhandlingsforløbet. I sin tid foreslog Europa-Kommissionen 94,4 milliarder euro samlet set. Men der har været andre interesserer på spil i budgettet som landbrug og genoprettelsespakken. Horizon slutter med næsten 20 procent mindre, end der var lagt op til fra start, siger han.

De nye midler skal finansieres primært via. EU-bøder, herunder særligt konkurrence-bøder, fortæller han.

Strategisk forskning og klima er opprioriteret

Det er et kæmpe nederlag i forhold til Kommissionens store forskningssatsning

Det er endnu uvist, hvordan midlerne vil fordele sig mellem Horizons tre grundsøjler. Men nogle faktorer er kendte, fortæller Bjarke Møller.

– Vi ved, at samlet set skal godt en tredjedel af pengene bruges på klimaforskning og strategiske satsninger. Meget forskning kan gå ind under den fane. Der har været et meget større strategisk sigte og fokus på, hvordan forskning kan levere løsninger på eksempelvis globale udfordringer under søjle to, siger han.

Kommissionen lagde ellers ud med en stærk vision om at øge støtten til europæiske forskere markant i det nye langsigtede budget. Der var varslet en kraftig opgradering af Horizon, påpeger Bjarke Møller.

– Når man sammenligner  budgettet 2021-2027 med den nuværende Horizon-ramme, så er der tale om et lille fremskridt. Det eksisterende program er på 67 milliarder euro, hvis man regner Storbritannien fra. Horizon står derfor ikke værre end før, men det er et kæmpe nederlag i forhold til Kommissionens store forskningssatsning, siger han.

Bjarke Møller kalder selv forsikringsaftalen for “perspektivløs” set i lyset af behovet for forskning af eksempelvis grøn omstilling og COVID-19. Særligt fordi at der er skåret gevaldigt i grundforsknings-søjlen sammenlignet med de to andre søjler dedikeret mere til virksomhedssamarbejde og strategisk problemløsning. 

Han vurderer, at Kommissionen fremover vil arbejde hårdt på at hente midler til europæisk forskning andre steder fra. Det kunne være gennem den Europæiske Investeringsbank, der via sine kapitalfonde kan investere i konkrete forskningsemner som eksempelvis kunstig intelligens.

FAKTABOKS
Horizon er EU´s syvårige forskningsprogram, der løber fra 2021 til 2027. Det består af tre grundsøjler:

Søjle ét – ren forskning: Den såkaldte “excellence”-søjle går rummer midler til fri grundforskning. Herunder hører European Research Council og Marie Curie-forskningslegaterne.

Søjle to – globale udfordringer: Søjle to er målrettet “globale udfordringer” inden for eksempelvis sundhed, energi, transport og klima. Søjle tre – innovation:

Søjle tre – innovation: Søjle tre er særligt møntet på udvikling af ny teknologi og innovation. Herunder hører det nye European Innovation Council, der skal brobygge mellem forskere og industrien.

ERC-præsident opfordrer forskere til opråb

De private midler, der kan skaffes i den proces, vil dog formentlig gå mestendels til virksomhedsorienterede projekter og eksempelvis det nye Innovationsråd frem for den frie forskning, understreger Bjarke Møller.

For Anne Rasmussen, Professor på Statskundskab og tilknyttet KU´s Center for Europæisk Politik, er den endnu uklare fordeling af midlerne dybt bekymrende. Hun fortæller, at hun netop har modtaget en mail fra præsidenten for European Research Council. 

– Han opfordrer os modtagere af ERC-bevillinger til at deltage aktivt i debatten for at vise, hvor vigtig grundforskningen er. Hvis European Research Council skal forblive på samme niveau, som det har været hidtil, så bør de ekstra midler tilføjet efter Rådets aftale primært gå til søjle ét. Det vil være det absolutte minimum at fortsætte med, siger hun.

Hvordan de endelige Horizon-midler fordeler sig bliver først afgjort i start december, efter at de enkelte medlemslandes erhvervsministre fælles har diskuteret en udmøntning, oplyser hun. Lige nu er der sat en midlertidig standby på forhandlingerne, eftersom Ungarn og Polen har nedlagt veto på grund af diplomatiske uenigheder i EU.

Anne Rasmussen vurderer dog, at budgetrammen ligger fast, og at der ikke bliver ændret på pengene til Horizon. 

Mens fordelingen endnu kan nå at ændre sig, så giver tidligere udspil fra henholdsvis Kommissionen og Parlamentet et praj. Her ligger den frie forskning på lidt under en tredjedel af midlerne, mens søjle to for globale udfordringer får lidt over halvdelen af den samlede Horizon-finansiering. Den tredje innovationssøjle ligger på godt 15 procent. 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report