Artiklen er opdateret den 1. april 2020 med yderligere info om, hvor de 100 mio. kr. skal findes.
I sidste uge fik ni forskningsprojekter del i den ekstraordinære bevilling fra regeringen på 50 millioner kroner til forskning, som skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod covid-19.
Men der er potentiale og brug for mere forskning, mener ministeren. Endnu flere af de i alt 31 forskningsprojekter, som i første omgang søgte om forskningspenge, er relevante at sætte i gang hurtigst muligt, vurderer sundhedsmyndighederne, ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs også: Forskningsminister uddeler 50 mio. til corona-projekter – og varsler flere penge
Derfor beder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen nu Finansudvalget om yderligere 100 millioner kroner, så bevillingen bliver på 150 millioner kroner i alt. Det var også Finansudvalget der godkendte de første 50 millioner til coronarelateret forskning for to uger siden.
– Det er imponerende, så mange yderst relevante forslag til forskningsprojekter vi har modtaget. Derfor håber jeg, at vi kan afsætte endnu flere penge, så projekterne hurtigt kan blive sat i gang og være med til at give os viden og løsninger på nogle af de hidtil usete udfordringer, vi står over for med coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Ikke nye penge
De 100 mio., ministeren vil øremærke corona-relateret forskning, er imidlertid ikke “nye” penge til forskning, da de skal tages fra eksisterende initativer, viser et aktstykke.
Det gælder blandt andet Det Danske Universitetscenter i Beijing, der har til formål at styrke det dansk-kinesiske forskningssamarbejde, at rekruttere kinesiske forskere og studerende til Danmark og forbedre danske studerendes muligheder for at gennemføre en uddannelse i Kina.
For at styrke forskning i coronavirus, vil uddannelses- og forskningsministeren hente halvdelen af pengene, helt nøjagtig 49,9 mio. kroner, fra Universitetscenteret i Beijing. Derudover vil ministeren blandt andet hente knap 12 mio. fra lektoratsordningen, hvorigennem danske undervisere bliver ansat på udenlandske universiteter til at undervise og forske i danske samfundsforhold, og godt 8 mio. fra GTS’erne (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter).
Penge til virksomheder
Hvis Finansudvalget godkender den ekstra bevilling, kommer der ikke kun flere penge de forskningsansøgninger, der allerede er modtaget. Det betyder også, at der vil være penge til at støtte for eksempel små og mellemstore virksomheders innovations- og udviklingsprojekter, som kan hjælpe samfundet i coronakrisen, ifølge ministeren.
– Der er en enorm iderigdom ude i virksomhederne. Derfor gælder det om at handle hurtigt og få mobiliseret virksomhederne – både de etablerede virksomheder, start-ups og iværksættere. Det er dem, der kan udvikle eksempelvis bedre diagnostisk og andet medicinsk udstyr, teknologier til at monitorere smitten eller andre løsninger, som kan bruges i hele samfundet i kampen mod coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Det bliver Innovationsfonden, der skal stå for støtten til virksomheder. Der bliver etableret en fast track ordning, så ansøgnings- og bevillingsprocessen kan blive foretaget ekstraordinært hurtigt, så virksomhederne kan komme i gang med arbejdet. Derudover vil Danmarks Frie Forskningsfond via en fast track ordning kunne hjælpe nye coronarelaterede forskningsprojekter.
Læs også: Innovationsfonden klar med hastepulje til corona-forskning
Finansudvalget skal behandle anmodningen fra uddannelses- og forskningsministeren torsdag den 2. april 2020.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.