Artiklen er opdateret den 1. april 2020 med yderligere info om, hvor de 100 mio. kr. skal findes.
I sidste uge fik ni forskningsprojekter del i den ekstraordinære bevilling fra regeringen på 50 millioner kroner til forskning, som skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod covid-19.
Men der er potentiale og brug for mere forskning, mener ministeren. Endnu flere af de i alt 31 forskningsprojekter, som i første omgang søgte om forskningspenge, er relevante at sætte i gang hurtigst muligt, vurderer sundhedsmyndighederne, ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs også: Forskningsminister uddeler 50 mio. til corona-projekter – og varsler flere penge
Derfor beder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen nu Finansudvalget om yderligere 100 millioner kroner, så bevillingen bliver på 150 millioner kroner i alt. Det var også Finansudvalget der godkendte de første 50 millioner til coronarelateret forskning for to uger siden.
– Det er imponerende, så mange yderst relevante forslag til forskningsprojekter vi har modtaget. Derfor håber jeg, at vi kan afsætte endnu flere penge, så projekterne hurtigt kan blive sat i gang og være med til at give os viden og løsninger på nogle af de hidtil usete udfordringer, vi står over for med coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Ikke nye penge
De 100 mio., ministeren vil øremærke corona-relateret forskning, er imidlertid ikke “nye” penge til forskning, da de skal tages fra eksisterende initativer, viser et aktstykke.
Det gælder blandt andet Det Danske Universitetscenter i Beijing, der har til formål at styrke det dansk-kinesiske forskningssamarbejde, at rekruttere kinesiske forskere og studerende til Danmark og forbedre danske studerendes muligheder for at gennemføre en uddannelse i Kina.
For at styrke forskning i coronavirus, vil uddannelses- og forskningsministeren hente halvdelen af pengene, helt nøjagtig 49,9 mio. kroner, fra Universitetscenteret i Beijing. Derudover vil ministeren blandt andet hente knap 12 mio. fra lektoratsordningen, hvorigennem danske undervisere bliver ansat på udenlandske universiteter til at undervise og forske i danske samfundsforhold, og godt 8 mio. fra GTS’erne (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter).
Penge til virksomheder
Hvis Finansudvalget godkender den ekstra bevilling, kommer der ikke kun flere penge de forskningsansøgninger, der allerede er modtaget. Det betyder også, at der vil være penge til at støtte for eksempel små og mellemstore virksomheders innovations- og udviklingsprojekter, som kan hjælpe samfundet i coronakrisen, ifølge ministeren.
– Der er en enorm iderigdom ude i virksomhederne. Derfor gælder det om at handle hurtigt og få mobiliseret virksomhederne – både de etablerede virksomheder, start-ups og iværksættere. Det er dem, der kan udvikle eksempelvis bedre diagnostisk og andet medicinsk udstyr, teknologier til at monitorere smitten eller andre løsninger, som kan bruges i hele samfundet i kampen mod coronavirus, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Det bliver Innovationsfonden, der skal stå for støtten til virksomheder. Der bliver etableret en fast track ordning, så ansøgnings- og bevillingsprocessen kan blive foretaget ekstraordinært hurtigt, så virksomhederne kan komme i gang med arbejdet. Derudover vil Danmarks Frie Forskningsfond via en fast track ordning kunne hjælpe nye coronarelaterede forskningsprojekter.
Læs også: Innovationsfonden klar med hastepulje til corona-forskning
Finansudvalget skal behandle anmodningen fra uddannelses- og forskningsministeren torsdag den 2. april 2020.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.