Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Grøn prioritering holder hånden under dansk forskning i 2021

Regeringen vil øremærke 750 millioner til grøn forskning med næste års finanslov.

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Jens Honoré.

Optakten til årets finanslovsudspil har været særlig anspændt i år på grund af coronakrisens effekt på dansk økonomi. Men da finansminister Nicolai Wammen (S) i mandags præsenterede regeringens udspil til finansloven for 2021, gik der et lettelsens suk gennem forskningslandskabet.

Regeringen ønsker at fastholde det offentlige forskningsbudget på 1,00 procent af BNP, ligesom tidligere regeringer har gjort, og vil derudover bruge 750 mio. kroner i 2021 på grøn forskning. 

Til trods for, at det danske BNP falder, bliver der altså ikke færre penge til forskning næste år, da den grønne prioritering modsvarer det fald, der ellers ville have været i kroner og ører. 

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det ambitionerne på klimaområdet, der er grunden til, at regeringen har prioriteret penge til forskning ud over den ene procent:  

– Forskning er nøglen til, at vi kan nå i mål med vores grønne ambitioner. Allerede sidste år løftede vi den grønne forskning med over en milliard kroner. Og selvom vi står i en helt anden økonomisk situation nu, har vi ikke råd til at slække på den grønne forskning. Tværtimod. Derfor skruer vi nu endnu engang op for den grønne forskning i forbindelse med genstarten af dansk økonomi efter covid-19, siger Ane Halsboe-Jørgensen.  

I 2021 bliver det offentlige forskningsbudget på 23,5 mia., ud over de 750 mio. til grøn forskning. I udspillet udgør forskningsreserven ca. 1,5 mia., som dermed er 400 mio. mindre end i 2020. I 2020 nåede det offentlige forskningsbudget op på 24,2 mia. (i 2021-priser).

“Stor ros og tak”
Det vækker først og fremmest glæde i store dele af forskningslandskabet, at regeringen lægger op til fortsat at bruge én procent af BNP på offentligt finansieret forskning og samtidig vil finde ekstra penge til grøn forskning.

Den prioritering får ros med på vejen fra formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev.

 – Vi har aldrig tidligere stået overfor så mange store udfordringer i den nære fremtid, hvor forskningen må og skal levere svarene. Vi er udfordret på både klima, miljø, sundhed, demokrati, bare for at nævne noget af det, vi ser tårne sig op i horisonten. Derfor er vi glade for, at regeringen fastholder ambitionerne for forskningen på trods af krisen, siger Anders Bjarklev.

Også i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), lyder der “en stor ros og tak til regeringen for at fastholde ambitionerne for dansk forskning”; 

– Der er lagt op til at prioritere 23,5 mia. kroner til forskning og udvikling næste år, og det gør mig meget fortrøstningsfuld – det må jeg indrømme. Danmark er en stærk forskningsnation, og det en af de primære grunde til at dansk økonomi ikke er ramt hårdere end den er post corona, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

I Videnskabernes Selskab ser man regeringens udspil som “en klar anerkendelse af, at forskning har prioritet hos politikerne”, siger præsident Mogens Høgh Jensen, som desuden udtaler:

– Det har ikke været noget nemt år for dansk forskning indtil nu, med nedlukning af forskningsmiljøer og den deraf store økonomiske lussing, der kommer med forsinkelser hos mange forskningsgrupper. Samtidig har der ikke været hjælpepakker til dansk forskning, så det er med stor glæde vi nu ser, at finanslovsforslaget for næste år indeholder en fastholdelse af det økonomiske niveau for i år – på trods af at BNP falder. 

Krise-ambitioner
Planerne om at bruge 750 millioner fra den reserve, regeringen har afsat til at genstarte dansk økonomi og til særlige udfordringer, der er afledt af covd-19, på grøn forskning høster også ros fra alle sider.  

– Det er vigtigt at prioritere den grønne forskning så hurtigt som muligt. Der er sat nogle ambitiøse politiske mål på Christiansborg i forhold til klimaet, og dem skal vi bidrage til at indfri. Jeg tror, den grønne omstilling kan komme til at spille en endnu større rolle i genopretningen af dansk økonomi, hvis vi er ambitiøse på forskningen så hurtigt som muligt, siger Anders Bjarklev. 

Han minder dog også om, at målsætningen om at bruge én procent af BNP på offentligt finansieret forskning må være et minimum, og at ambitionerne generelt set bør være højere.   

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, glæder sig også over, at regeringen i forslaget til næste års finanslov fastholder holder niveauet fra sidste år. 

– Jeg var dybt bekymret for, at faldet i BNP ville medføre et beløbsmæssigt fald i det offentlige forskningsbudget. Der har politikerne heldigvis lyttet til os. Det er positivt, at regeringen fastholder niveauet for de offentlige forskningsbevillinger, for samfundet har ikke råd til andet, siger hun.

Det er ikke godt, når der bliver færre midler til de offentlige forskningsfonde

Ligesom Anders Bjarklev påpeger Camilla Gregersen, at forskningsambitioner dog bør være højere, når vi ikke befinder os i en krisesituation: 

– For få år tilbage ville vi ikke have været glade for, at regeringen nøjes med at opretholde status quo. Vi har forståelse for, at man fastholder budgettet beløbsmæssigt i en krisesituation, men de kommende år bør procentsatsen til forskning øges, siger Camilla Gregersen.

Frygt for fri forskning
Selvom der altså er glæde og ros at hente fra forskningslandskabet, er der dog samtidig en udbredt bekymring for, hvad regeringens finanslovsudspil kommer til at betyde for de frie midler til forskning.

Idet forskningsreserven ser ud til at blive godt 400 mio. kroner mindre i forhold til 2020, kan det betyde, at der kommer færre penge til de offentlige forskningsfonde, navnlig Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden. Og det ærgrer Anders Bjarklev;

– Det er ikke godt, når der bliver færre midler til de offentlige forskningsfonde. Det er netop her, forskere kan få mulighederne for at afprøve idéer og afsøge nye muligheder, som kan give gennembrud til gavn for os alle. Lad os håbe, at der også kan findes plads til øge ambitionerne her under forhandlingerne af finansloven.

Læs også: Skrumpet forskningsreserve giver bekymring for den frie forskning.

Også Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening understreger, at det også er vigtigt at sikre midler til den frie forskning;

– Vi kender ikke fremtiden og de udfordringer, som kommer. Vi kendte ikke til corona sidste år, og det illustrerer meget tydeligt, at nye udfordringer kan komme, som vi skal have et beredskab til at løse med indspil fra alle forskningsområder. Derfor skal politikerne også sikre midler til den frie forskning, siger Camilla Gregersen.

Science Report ville gerne have spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ind til regeringens forslag til, hvordan midlerne i forskningsreserven skal fordeles, men det har hun ikke ønsket at svare på. 

I en pressemeddelelse udtaler ministeren; 

– Jeg ser frem til forhandlingerne med Folketingets partier om forskningsreserven. Sidste år samlede regeringen alle Folketingets partier om en ambitiøs prioritering af grøn forskning. Det vil vi gerne bygge oven på. Det håber jeg naturligvis, at Folketingets partier vil bakke op om, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Regeringen vil senere fremlægge et konkret oplæg til udmøntning af forskningsreserven i 2021.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.