Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”

Folketinget har vedtaget, at rektorer skal regulere forskning, så den ikke bliver politisk.

Forskningsordfører Henrik Dahl, LA. Foto: Liberal Alliance

Folketinget har tirsdag vedtaget, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

72 folketingsmedlemmer stemte for forslaget, mens 24 stemte imod.

Ifølge formand i DM, Camilla Gregersen, går der en lige linje fra vedtagelsen til forskere, som pålægger sig selv censur.

– Vi har lavet en undersøgelse, som viser, at den hårde tone sætter sig i forskningen i form af selvcensur. Det er kæmpe problem, siger Camilla Gregersen 

Omvendt cancel culture

DM har lavet en undersøgelse blandt 1.287 forskere eller undervisere. En ud af seks forskere, der har udtalt sig  offentligt, har ifølge undersøgelsen haft en dårlig oplevelse i form af for eksempel trusler, klager og negative oplevelser på private sociale medier. 

Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere

– Nogen holder deres forskningsresultater tilbage, fordi de synes, at debatten er for heftig. Det er et kæmpe problem. Vi får en cancel culture med omvendt fortegn, fordi det faktisk er politikerne, som bidrager til en selvcensur på universiteterne. Det er problematisk, siger Camilla Gregersen.

DM formanden peger på, at det netop, at det netop er en del af universitetsloven, at forskere skal dele deres viden, men lige nu bidrager den hårde tone til, at det omvendte sker. 

Politik forklædt som videnskab

Undersøgelsen fra DM kommer i kølvandet på et forløb, hvor de to politikere Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) har kritiseret, hvad de kalder politisk aktivisme i visse forskningsmiljøer. Tilbage i marts spurgte de to politikere derfor forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun er enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.

Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden

Siden har debatten om forskningsfrihed kørt på de høje nagler. Dette mundede ud i, at der tirsdag blev stemt et vedtagelsesforslag igennem i Folketinget, som pålægger universiteternes ledelser at se på sager, hvor politik bliver forklædt som videnskab.

– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, sagde Henrik Dahl i den forbindelse til Science Report. 

Mistænkliggør forskere

Under debatten om aktivisme i forskningen har Henrik Dahl mistænkeliggjort bestemte miljøer og grupper samt navngivne forskere på et ekstremt tyndt grundlag, lyder kritikken blandt fra forskningsordfører (R) Stinus Lindgreen.

Læs også: Liberal Alliance vil bekæmpe wokeness i forskningen

– I forskningsverdenen og i videnskaben skal vi jo leve med at kritisere andre og blive kritiseret, men kritikken skal være reel og faglig. Den skal ikke være personlig og forhånende, siger Stinus Lindgreen og tilføjer:

– Jeg har stor respekt for Henrik Dahl  men når han gør det her tilsigtet eller ej, så er han med til at skubbe nogle forskere ud af debatten.

Den kritik er Henrik Dahl uforstående over for. 

– Der er nogle forskere i denne her sag, der minder mig om en fodboldspillere, der smider sig ned, så snart nogen kigger strengt på ham for at snyde sig et til frispark, siger Henrik Dahl. 

Forskningsordføreren mener, at forskerne må tåle kritik.

Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret

– Det er klart, hvis forskeren stiller sig op og siger noget, der hører hjemme i Monty Python, så kan det være, at der er nogen, der siger, at det er komplet åndssvagt. Jeg mener, at forskerne skal få sig noget hård hud, siger han og tilføjer:

– Grow a pair of balls.

DM-formand: et problem, at man skal tåle mobning

DM formanden mener, at politikerne er i deres gode ret til at deltage i forskningsdebatten “ligesom alle andre”, men at politikere skal være sig deres magtposition bevidst.

– Jeg synes, det er et problem, at man skal tåle mobning. Vi er en situation, hvor forskere med navns nævnelse fra landets folketingsstol skal få af vide, at de ikke burde lave den forskning, som de laver. Og på talerstolen er de politikere, som i sidste ende også har bevillingskompetencen, siger Camilla Gregersen og tilføjer:  

– Der sker en acceleration af den hårde tone. Der er nogle, der vælger at stille op til det, og synes det er helt cool, at sådan snakker vi da bare. Men det medfører nu selvcensur blandt forskerne, der bare vil passe deres arbejde, siger hun.  

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.