Den nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, var den store joker, da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge præsenterede sine nye ministre. Han afløser, Søren Pind, der kun nåede at være minister for området i 17 måneder inden han tog sin ministeruniform og gik. I det hele taget har der været stor udskiftning på ministerposten, hvor Ahlers bliver den sjette forskningsminister på fire år.
Den nye minister har indtil nu været meget forsigtig med konkrete udmeldinger om sine mål og visioner på området. I stedet vil han gerne se tiden an, og give sig tid til at sætte sig ind i tingene.
Men med maksimalt 13 måneder til næste valg, er det store spørgsmål hvor meget han reelt kan nå inden valgkampen sætter den politiske dagsorden på pause.
Spørger man en af hans forgængere i ministeriet, den radikale Sofie Carsten Nielsen, der var uddannelses- og forskningsminister i 15 måneder fra februar 2014 til til juni 2015, giver det god mening at se tiden an:
– Det tog nogle måneder at få sat sig i sadlen. Og man skal kunne sætte sig i stolen og markere sig tydeligt, og det skal man bruge de første måneder på. Man er nødt til at bruge tid på at finde ud af, hvad det er for et ministerium, og hvad der tidligere er blevet lavet, fortæller hun.
Sofie Carsten Nielsen, blev minister i en situation, der minder om den nuværende, hvor der var relativt kort tid til næste valg. Hendes erfaring er, at man som minister godt kan nå at udrette noget, “men det er ikke nemt, fordi det er kort tid, man har, så derfor kommer det også meget an på, hvad man vælger at fokusere på.”
Hendes bedste råd til Tommy Ahlers er at prioritere sine kræfter:
– Det handler om ikke at sætte for mange skibe i søen. Man skal fokusere og man skal huske at tale med de ekstremt mange aktører, der er på det her område. Det gælder både de mange forskere og uddannelsesinstitutioner, studerende, men også alle dem udenom, som også er afhængig af god uddannelse og forskning. Og det er jo hele samfundet, siger hun.
Prioriter natur- og teknik-uddannelserne og digitalisering
Vi har spurgt en stribe af Danmarks store forskningsvirksomheder, hvor de synes den nye minister skal lægge sine kræfter. Samstemmende for dem allesammen er, at de byder den nye minister velkommen og glæder sig til samarbejdet.
Derudover tegner der sig et klart mønster af, at det de gerne vil have prioriteret er natur- og teknik-uddannelserne, de offentlige-private samarbejder og digitaliseringen af Danmark.
Henrik Bodskov, adm. dir. for IBM i Danmark, håber at Tommy Ahlers vil prioritere at skabe nogle bedre muligheder for at indgå offentlige-private samarbejder.
– Det er svært at innovere i dag på basis af en kravspecifikation. Så bedre mulighed for at indgå i innovationsaftaler i offentlige-private samarbejder. Det vil skabe den fleksibilitet, der er nødvendig, hvis vi fortsat skal innovere. Det håber jeg, at ministeren også vil fokusere på, siger han.
Hos høreapparatsgiganten, William Demant, er de helt på linje med IBM:
– Skab bedre vilkår for samarbejde mellem producent og sundhedsvæsen/universiteter som giver anledning til innovation via fælles forskning og eksport af den viden. Det er nødvendigt, at der er ressourcer til forskning, især på universitetshospitalerne, lyder det fra Trine Kromann-Mikkelsen, der er vice president for corporate communications i William Demant.
Hun håber også, at Tommy Ahlers vil gøre det lettere at trække relevante data ud til forskningsprojekter, og i det hele taget hjælpe med at afmystificer brugen af sundhedsdata til forskning.
Som vi har beskrevet tidligere i Science Report, har mange store forskningsvirksomheder i Danmark svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor går ønsket om at sikre talentarbejdet og uddannelserne også igen hos flere af de forskningsvirksomheder, vi har været i kontakt med.
Bjarne Lykke Sørensen, der er nordisk og baltisk direktør i Siemens Danmark, har to ønsker til den nye minister:
– Jeg ville nævne to ting, som jeg syntes den nye uddannelses- og forskningsminister skulle prioritere. Et, at vi forøger fokus på at få forskning anvendt i virksomhederne – få bygget bro. To, at prioritere teknisk forskning og uddannelse, da teknisk uddannelse og forskning bliver helt afgørende for konkurrencedygtigheden for det danske samfund fremadrettet.
Det ønske vil de gerne støtte hos en anden af Danmarks store høreapparatsproducenter, GN Store Nord:
– Som innovativ virksomhed har vi brug for flere og bedre ingeniører. Det er altafgørende. Vi er nemlig én blandt mange virksomheder, som tørster efter ingeniører. Vi har udfordringer med at rekruttere bestemte ’lommer’ af medarbejdergrupper som for eksempel software-ingeniører. Vi er bekymrede for, om samfundet er klar til at uddanne de ingeniører, vi skal bruge. Det er afgørende for, at vi kan fortsætte vores vækstrejse med stor forskningsbase i Danmark, siger pressechef Lars Otto Andersen-Lange
Hos Haldor Topsøe, mener forskningsdirektør Jesper Nerlov ikke, at det er nok kun at prioritere natur- og teknik- uddannelserne. Han ser gerne, at hele området inklusive grundforskning får flere midler:
– Først og fremmest bør forskning og innovation inden for naturvidenskab og teknologi få en større andel af de offentlige forskningsmidler – og der bør ske en reel og tydelig opprioritering af både forskning og de videregående uddannelser på området, lyder det fra Jesper Nerlov.
Han mener en opprioritering af området vil være til alles bedste:
– Al erfaring viser, at forskning i naturvidenskab og teknologi skaber vækst og arbejdspladser, ligesom det leder til reelle forandringer til gavn for menneskers levevilkår i hele verden, siger Jesper Nerlov.
Spørgsmålet er så, hvor meget af ovenstående to-do liste Tommy Ahlers kan nå at sætte hak ved inden statsminister Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen.
Her har den tidligere minister, Sofie Carsten Nielsen, endnu et godt råd:
– Det ikke er sikkert, at man når at se resultaterne af dét, man sætter i søen. Man får afgjort mulighed for at sætte et præg, men man skal være indstillet på, at det måske er noget, andre skal arbejde videre med. Det særlige ved forskning og uddannelse er, at det er et område, der er karakteriseret ved, at tingene skal have en meget lang horisont. Derfor er det ikke meget, man kan se ændre sig i uddannelse og forskning.
