De danske universiteters uddannelsessteder er spredt ud over hele landet. Det viser en kortlægning fra Danske Universiteter.
– Måske har nogen fordom om, at vi er kun er placeret i de store byer, men kortlægninger viser, at vi faktisk er til stede i hele landet, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.
Kortlægningen fra Danske Universiteter kommer efter Uddannelses- og Forskningsministeriet har varslet et nyt udspil om uddannelser i hele landet.
Ministeriet har endnu ikke meldt konkret ud, hvad forslaget indeholder, men det fremgår af ministeriet hjemmeside, at det politiske udspil kan påvirke “rammerne for udbud af videregående uddannelser”.
Uddannelses- og Forskningsministeriet meldte i sidste uge ud, at godkendelser om ansøgninger, de såkaldte prækvalifikationer, afgøres senere i 2021 i lyset af planerne om det nye udspil.
Minister: For mange uddannelser i de store byer
I en artikel i Altinget onsdag sagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S), at de store byer sidder for tungt på de videregående uddannelser til skade for væksten og velfærden.
Det reagerer Jesper Langergaard på:
– Vi vil gerne være til stede regionalt, og det er vi også allerede, så inden man begynder at lave nye tiltag, så er det vigtigt at have øjnene for det, der allerede sker, og lære af det.
Han opfordrer videre til, at politikerne ikke træffer forhastede konklusioner:
– Kortet kan bruges til at skabe overblik som beslutningstager. Vi ved ikke hvad udspillet indeholder, så vi til at starte med vil vi skabe et overblik. Det er en stor ting at rykke rundt på uddannelser.
DEA: Der er kommet flere videregående uddannelser
En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at der de seneste 20 år er kommet flere videregående uddannelser både i og uden for de fire store uddannelsesbyer. Rapporten sår dermed tvivl om entydigheden af centraliseringen på uddannelsesområdet.
– Helt overordnet er der kommet flere uddannelser, men færre kommuner, hvor man kan tage en uddannelse. Vores egne tal viser, at uddannelsesudbuddet er tredoblet på 40 år. Men antallet af kommuner, hvor du kan tage en videregående uddannelse er faldet, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Altinget
Den politiske fokus på at sprede uddannelser i hele landet er ikke ny. De senere år har budt på fokus på den geografiske dækning af de videregående uddannelser i Danmark.
Den tidligere VLAK-regering oprettede for eksempel i 2018 ti uddannelsesstationer, som blev knyttet til de eksisterende uddannelsesudbud fra erhvervsakademier og professionshøjskoler.
I 2018 udbød de store uddannelsesbyer – Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense – 446 videregående uddannelser. I det øvrige Danmark blev udbudt 263 uddannelser.
I 1998 var det muligt at tage en videregående uddannelse i 44 af landets kommuner. I 2018 var tallet 38 kommuner. Samtidig er antallet af kommuner, hvor man kan tage mere end én uddannelse, steget.
Region Hovedstaden har det største udbud af videregående uddannelser både i 1998 og 2018.
Andelen af uddannelser med ledige studiepladser er større uden for end i de fire store uddannelsesbyer. I 2020 var der ledige pladser på 55 procent af udbuddene uden for de fire store uddannelsesbyer. Tallet for de fire store uddannelsesbyer var 33 procent.
Undersøgelsen fra DEA viser videre, at alle regioner har øget deres uddannelsesudbud siden 1998. Kraftigste fremgang står Region Nordjylland, der har øget sine eksisterende videregående uddannelsesudbud med 83 procent.
Forsiden lige nu:
Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…
DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.
I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
