Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Danske universiteter kortlægger aktiviteter i Danmark

Politisk udspil skaber usikkerhed om uddannelsessteders fremtidige placering.

Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard. Foto: Danske Universiteter

De danske universiteters uddannelsessteder er spredt ud over hele landet. Det viser en kortlægning fra Danske Universiteter.  

– Måske har nogen fordom om, at vi er kun er placeret i de store byer, men kortlægninger viser, at vi faktisk er til stede i hele landet, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

Grafik: Danske Universiteter

Kortlægningen fra Danske Universiteter kommer efter Uddannelses- og Forskningsministeriet har varslet et nyt udspil om uddannelser i hele landet.

Ministeriet har endnu ikke meldt konkret ud, hvad forslaget indeholder, men det fremgår af ministeriet hjemmeside, at det politiske udspil kan påvirke “rammerne for udbud af videregående uddannelser”.

Uddannelses- og Forskningsministeriet meldte i sidste uge ud, at godkendelser om ansøgninger, de såkaldte prækvalifikationer, afgøres senere i 2021 i lyset af planerne om det nye udspil.

Minister: For mange uddannelser i de store byer

I en artikel i Altinget onsdag sagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S), at de store byer sidder for tungt på de videregående uddannelser til skade for væksten og velfærden.

Det reagerer Jesper Langergaard på:

– Vi vil gerne være til stede regionalt, og det er vi også allerede, så inden man begynder at lave nye tiltag, så er det vigtigt at have øjnene for det, der allerede sker, og lære af det.

Han opfordrer videre til, at politikerne ikke træffer forhastede konklusioner:

– Kortet kan bruges til at skabe overblik som beslutningstager. Vi ved ikke hvad udspillet indeholder, så vi til at starte med vil vi skabe et overblik. Det er en stor ting at rykke rundt på uddannelser.

DEA: Der er kommet flere videregående uddannelser

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at der de seneste 20 år er kommet flere videregående uddannelser både i og uden for de fire store uddannelsesbyer. Rapporten sår dermed tvivl om entydigheden af centraliseringen på uddannelsesområdet.

– Helt overordnet er der kommet flere uddannelser, men færre kommuner, hvor man kan tage en uddannelse. Vores egne tal viser, at uddannelsesudbuddet er tredoblet på 40 år. Men antallet af kommuner, hvor du kan tage en videregående uddannelse er faldet, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Altinget

Den politiske fokus på at sprede uddannelser i hele landet er ikke ny. De senere år har budt på fokus på den geografiske dækning af de videregående uddannelser i Danmark. 

Den tidligere VLAK-regering oprettede for eksempel i 2018 ti uddannelsesstationer, som blev knyttet til de eksisterende uddannelsesudbud fra erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Udvalgte konklusioner fra DEA-rapporten
I 1998 lå 62 procent af uddannelsesudbuddene i de store byer. 20 år senere var tallet steget til 63 procent.

I 2018 udbød de store uddannelsesbyer – Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense – 446 videregående uddannelser. I det øvrige Danmark blev udbudt 263 uddannelser.

I 1998 var det muligt at tage en videregående uddannelse i 44 af landets kommuner. I 2018 var tallet 38 kommuner. Samtidig er antallet af kommuner, hvor man kan tage mere end én uddannelse, steget.

Region Hovedstaden har det største udbud af videregående uddannelser både i 1998 og 2018.

Andelen af uddannelser med ledige studiepladser er større uden for end i de fire store uddannelsesbyer. I 2020 var der ledige pladser på 55 procent af udbuddene uden for de fire store uddannelsesbyer. Tallet for de fire store uddannelsesbyer var 33 procent.

Undersøgelsen fra DEA viser videre, at alle regioner har øget deres uddannelsesudbud siden 1998. Kraftigste fremgang står Region Nordjylland, der har øget sine eksisterende videregående uddannelsesudbud med 83 procent.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.