Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Industrien jubler over mere politisk styring af midler til grøn forskning

Det er nødvendigt med mere politisk styring på grøn forskning, lyder det fra industrien.

Foto: iStock

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe vil i højere grad end før øremærke forskningsmidler til specifikke grønne forskningsprojekter, fremgår det af en artikel i Information. 

I deres forslag til den kommende finanslov, har regeringen lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 millioner kroner. Det er disse penge, som Ane Halsboe vil øremærke specifikke grønne forskningsprojekter, som man vil satse på fra politisk side. 

– Regeringen har sat sine klimamål for 2030 uden at vide, hvordan man kommer i mål, udtaler Ane Halsboe til Information, og uddyber: “Det kræver, vi sørger for, at den forskning, som er så afgørende for at finde vejen derhen, får nogle rammer, så det rent faktisk kan lykkes.”

Tweet fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe torsdag.

En sådan politisk styring af de grønne forskningsmidler skal hjælpe Danmark i mål med målsætningen om at reducere CO2-udslippet i Danmark med 70% inden 2030, er udmeldingen.  

Dette er blevet mødt med både kritik og begejstring. Hvor kritikerne mener, at det er til fare for den frie forskning, hvis man fra politisk side vil styre, hvilke specifikke forskningsprojekter, der skal have penge, så er især industrien begejstrede for forslaget.

– Det er helt nødvendigt for at komme i mål med de ambitiøse mål, vi har for den grønne omstilling, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør for GTS-foreningen (Godkendt Teknologisk Service).

Også underdirektør og forskningsansvarlig hos Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, stemmer i med en positiv respons på ministerens udmelding og understreger, at det ikke er noget nyt, internationalt set, at man øremærker forskningsmidler.

I Dansk Industri er vi enige i, at der er behov for, at politikerne øremærker midler til konkrete forskningsområder. Det ser vi allerede i EU, hvor man definerer missioner som f.eks. klimatilpasning, sundhed og smart cities, siger Mette Fjord Sørensen.

Mette Fjord Sørensens tweets torsdag om udmeldingen fra Ane Halsboe.

Politisk øremærkede midler vil styrke samarbejde mellem vidensproducenter
Ifølge både Ragnar Heldt Nielsen og Mette Fjord Sørensen er en sådan øremærkning af midlerne til grønne forskningsprojekter en hjælpende hånd til at kunne iværksætte større samarbejder på tværs af områder, som er nødvendige for at kunne komme i mål med 70%-målsætningen.

– Det kan ikke løfte os, hvis vi ikke samler kræfterne på nogle af de her områder, siger Ragnar Heldt Nielsen og uddyber, at man “sagtens kan sætte retningen for forskningsprojekterne på denne måde, uden at man kompromitterer metoderne”, og altså går på kompromis med den frie forskning.

Tweet af Ragnar Heldt Nielsen torsdag om udmeldingen fra Ane Halsboe.

Ifølge Mette Fjord Sørensen fra DI kan det, at man fra politisk side vil styre midlerne og øremærke dem til grøn forskning, føre til et “grønt væksteventyr”:

– Det giver god mening, at en del af de penge regeringen har med i deres finanslovsforslag er øremærket til grøn forskning og er politisk styret. Det kan sikre, at virksomhederne og universiteterne sammen kan udvikle løsninger, der kan give nye væksteventyr inden for grøn omstilling og hjælpe til med at nå i mål med vores høje klimaambitioner, siger Mette Fjord Sørensen, DI.

Også viceadministrerende direktør for Dansk Energi, Anders Stouge, giver udtryk for, at forslaget at øremærke midler til grønne forskningsprojekter, vil gavne mulighederne for at iværksætte større forskningssamarbejder på det grønne område.

– Jeg støtter op om budskabet. Det er helt logisk, set i lyset af de store opgaver, vi skal udføre og vores nuværende manglende evne til at sætte store projekter i værk og Danmark lige nu, siger Anders Stouge.

Han nævner EUDP under Energistyrelsen (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram), som et eksempel på en aktør, der har haft vanskeligheder ved at få meget store forskningsprojekter sat i værk på det grønne område.

Læs også: Forskere og ordførere går imod Ane Halsboe: Nej til politisk detailstyring af forskningsmidler

Ingen bekymring for forskningsfriheden
Kritikere af ministerens udmelding udtrykker bekymring for, at en øget politisk styring med fordelingen af grønne forskningsmidler, vil være at begrænse den uafhængige og frie forskning.

Men mere politisk styring på det grønne forskningsområde vil ikke være til fare forskningsfriheden, lyder det fra Mette Fjord Sørensen fra DI, som understreger, at det kun er fordelingen  en lille pulje penge ud af den samlede pulje af basismidler til forskning, der er tale om.

– Der et fortsat forskningsfrihed. Regeringen lægger op til, at der er konkret politisk styring på 750 mio kr. I alt er der 9 mia kr i basismidler, som universiteterne disponerer over, og det handler om, hvilke emner der skal forskes i og ikke resultater, siger Mette Fjord Sørensen.

Heller ikke direktør for GTS Ragnar Heldt Nielsen mener, at der skulle være grund til bekymring.

– Det handler om, at man sætter nogle mål og har nogle forventninger til, at forsknings- og udviklingsmiljøerne hjælper til løsningen af nogle relativt klart optegnede problemer. Jeg ser det som naturligt, at man fra samfundets side har nogle forventninger til, at man udvikler den her specifikke viden, siger han.

Han tilføjer, at der jo i øvrigt langt fra er midler til det hele alligevel, så prioriteringen af forskningen sker uanset hvad”.

– Vi skal have en gennemsigtig strategi, som man skal kunne forholde sig til, indvender Ragnar Heldt Nielsen, GTS.

Anders Stouge fra Dansk Energi påpeger, at det ikke er noget nyt, at man fra politisk side sætter rammerne og retningen for bestemte forskningsområder. 

Blandt andet er dette tilfældet hos udviklingsprogrammerne under EUDP, hvor “man har stillet redskaber til rådighed inden for et område, man selv har defineret”, siger han.

Desuden, tilføjer han, er man i flere andre lande lykkes med at gøre det samme, som forskningsminister Ane Halsboe nu vil gøre med puljen for de grønne forskningsmidler i Danmark, nemlig at pege bestemte forskningsområder ud, hvor der er behov for mere innovation og viden.

– Det er lykkes i andre lande, så hvorfor skulle det ikke også lykkes for os?, siger Anders Stouge.

Tweet af Anders Stouge torsdag om udmeldingen fra Ane Halsboe.

Læs også: Myndighedsbetjening truer stadig den frie og uafhængige forskning 

Anbefalinger fra industrien
Hvordan det mere konkret skal lykkes at lave de større samarbejder inden for grøn forskning på tværs af virksomheder, universiteter og andre aktører, har regeringen endnu ikke oplyst.

Ragnar Heldt Nielsen fra GTS har dog et ønske om, at det næste skridt vil være at samle de forskellige vidensproducenter på større platforme, som skal være med til at sikre bredere samarbejder.

– Vi skal tænke i at samle aktørerne: Vi skal samle de bedste på tværs af landet på store platforme, hvor de mange vidensproducenter kan stille viden til rådighed for myndighederne og små og store virksomheder. Det kræver politisk vilje at investere i opbygningen af disse samarbejdsplatforme.

Det handler om at facilitere brede samarbejder og få de stærke ressourcer til at spille ind.

Anders Stouge fra Dansk Energi løfter sløret for, at Dansk Energi sammen med Dansk Industri har udarbejdet en anbefaling om, hvor der skal satses forskningsmæssigt, og hvordan man konkret kan udføre disse projekter. Anbefalingen vil også indeholde tabeller over andre lande, og hvordan de har prioriteret visse forskningsområder, siger Anders Stouge.

– Vores kommende anbefaling sammen med DI skal ses i relation til, at der skal komme en grøn forskningsstrategi, hvilket står i klimaaftalen fra juni 2020. Vores anbefaling er et indspark til det. 

 -Det handler om at pege nogle vigtige områder ud, der skal satses på, og at vi nu skal fokusere en del af forskningsmidlerne ind mod dem.

 

Tweets fra erhvervspolitisk chef i Dansk Erhverv, Henrik Aarestrup og        chefkonsulent i interesseorganisationen IDA, René Højmark.

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.