politik

Ingen spor af forskning i Alternativets plan for Danmark: Ordførere undres

Det grønne parti, der går efter regeringsmagten ved næste valg, har fremlagt en plan for Danmark, der ikke nævner forskning med et ord. Ærgerligt, mener forskningsordførere

Af - 16. august

Hvis Alternativet får magt som de har agt efter næste folketingsvalg, bliver Uffe Elbæk statsminister i Danmark. Formanden for Alternativet vil dog ikke blot sætte sig på statsministertaburetten, men ændre selve regeringsapparatet og sammensætningen af ministerier.

I Alternativets omfattende udspil til 15 nye ministerier og ressortområder, som partiet netop har løftet sløret for, er forskning dog slet ikke at spore.

Det undrer blandt andet Mette Reissmann, forskningsordfører for Socialdemokratiet, der især hæfter sig ved Alternativets tårnhøje ambitioner for den grønne omstilling.

– Når man vil så meget, som Alternativet vil, inden for den grønne omstilling, er forskning nok den mest centrale forudsætning for, at det kan blive en realitet. Den grønne omstilling kommer ikke af kærlighed, men af helt basic forskningsresultater og innovation, siger ordføreren.

Hun undrer sig samtidig over, at forskning heller ikke er nævnt i samspil med de erhvervspolitiske forslag, der er lagt frem.

– Det er fundamentalt med brobygning mellem forskning og erhverv. Hvis man begynder at pille ved den årsagssammenhæng, tager man en vigtig komponent ud af liningen i forhold til at skabe vækst og velfærd. Jeg ved ikke, om man tænker det på samme måde i Alternativet, siger Mette Reissmann.

“En fejl i farten”

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti undrer sig også over, at forskning ikke ser ud til at være tænkt ind noget sted i Alternativets forslag.

– Hvis det er tilfældet, vil det give os et alvorligt problem, fordi forskning skal give os basis for den udvikling, vi skal leve af i fremtiden, siger han.

Også forskningsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, hæfter sig ved den manglende prioritering.

– Jeg synes da, det er ærgerligt, at de ikke vil prioritere forskning. Det er et meget vigtigt område for Enhedslisten, da forskningsområdet jo netop sikrer en udvikling af vores samfund, siger hun.

Den tidligere forskningsminister og nu ordfører på området, Sofie Carsten Nielsen, mener imidlertid, at ”det må være en fejl i farten”, at forskning ikke er en del af Alternativets plan for Danmark.

– Dansk forskning er helt afgørende ikke bare for Danmark, men for hele verden, påpeger den radikale ordfører.

I Alternativet er man uforstående over for kritikken og afviser, at forskning ikke er en prioriteret i udspillet.

– Det er ikke rigtigt, at forskning ikke er prioriteret. Der kommer en masse forskning, når vi præsenterer det fulde udspil på fredag, fortæller Pernille Schnoor, forskningsordfører i Alternativet.

Hun understreger, at de forslag, partiet har lagt frem, kun er ”en hurtig gennemgang” af det fulde udspil, som partiet altså først vil præsentere på fredag.

Pernille Schnoor vil derfor heller ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvilket ministerie, forskning skal høre under, eller hvordan forskning i øvrigt vil være prioriteret i det samlede billede.

”En gratis omgang”

Med det udspil, der er lagt frem, foreslår Alternativet, at det danske regeringsapparat skal bestå af 15 ministerier, hvoraf kun Statsministeriet og Udenrigsministeriet findes i dag.

Et grønt ministerium, bestående af fire ministre for hver sit specifikke ressortområde, skal overtage den rolle, Finansministeriet har i dag, som en del af partiets grønne dagsorden.

Derudover vil Alternativet have blandt andet et ministerie for social retfærdighed, ministerie for økonomisk bæredygtighed og et ministerie for kunst, kultur og livssyn.

Blandt regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance undrer ordførerne sig først og fremmest over udspillet i sig selv.

Adspurgt, hvad LA’s Henrik Dahl tænker om, at forskning ikke er en del af Alternativets plan, lyder svaret blot;

– At også denne del af forslaget befinder sig i omløb om Jupiter, skriver ordføreren i en SMS.

Venstres forskningsordfører har så lidt til overs for Alternativets udspil, at han ikke undrer sig over partiets prioriteringer.

– Det hele virker virkelig pjattet, så det undrer mig ikke, at de ikke nævner forskning med et ord. Det er bare en leg, hvor man kalder ting nogle nye ord og bytter kreativt om på ressortområderne. Når man ikke er i nærheden af at komme til magten, opfatter jeg det mest bare som en gratis omgang, lyder det fra Mads Fuglede.

Ministerie for livslang nysgerrighed

Alternativets pendant til det nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium har fået navnet Ministeriet for livslang nysgerrighed. Og det ministerium skal blandt andet stå i spidsen for at fjerne fremdriftsreformen og uddannelsesloftet, skriver Politiken.

Men heller ikke her er forskning nævnt med ord.

– Ved ikke at tage stilling til forskningsområdet sætter man sig uden for den internationale dagsorden. Vi konkurrerer forskningsmæssigt med institutioner uden for Danmark, og det kan man ikke med et ”Nysgerrighedsministerium”, siger Mette Reissmann og tilføjer;

– Jeg tolker ikke ordet ”nysgerrighed” som, at det indeholder et løfte om økonomiske ressourcer til forskningsområdet. Og som politisk parti bliver man nødt til at være meget klar i mælet, så folk ikke er i tvivl om, hvorvidt Alternativet vil forskningen.

Også Jens Henrik Thulesen Dahl er i tvivl om, hvorvidt forskning implicit hører under dette eller et helt andet ministerium.

– Jeg håber, at forskning har en stor plads hos Alternativet. Hvor det så skulle høre hjemme i deres system, tør jeg ikke gætte på. I det ministerium, der varetager uddannelse, er det ikke at se. Så hvis Alternativets plan bliver virkelighed, får vi et alvorligt problem, siger DF’eren.

samfund

AU åbner skattevindue for amerikanske donorer

På Aarhus Universitet har man fundet en model, hvor amerikanske filantroper kan undgå at betale skat af deres donationer til dansk forskning. Det øger muligheden for, at danske forskere kan tiltrække millionbevillinger fra USA

debat

Stem for forskning og innovation i 2019

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, skriver DI-chef for forskning