politik

Kunstig intelligens og open access præger fransk forskningspolitik

Macron-regeringen styrker sit forskningssamarbejde med Danmark. Vi har set på, hvad der ellers er blevet prioritetet i Macrons første regerngsår.

Af - 30. august

”Det er absolut afgørende at investere i skolen, de videregående uddannelser og forskning, men det samme gælder for efter- og videreuddannelsen i alle dens former”.

Sådan skrev den franske præsident Emmanuel Macron, der netop har været på officielt besøg i Danmark, i sin bog Revolution, der udkom op mod det franske præsidentvalg i 2017.

Men én ting er løfter og ambitioner i valgkampen, noget andet er konkrete handlinger i embedet. Vi har kigget nærmere på, hvad præsidenten og hans regering konkret har prioriteret i sit første år på posten.

Kunstig intelligens

På nationalt plan er det især forskning i kunstig intelligens (AI), der optager den blot 40-årige præsident Macron, og i foråret præsenterede han en ny national strategi for området.

Den franske regering har afsat 1,5 mia. Euro over en femårig periode til at understøtte forskning og innovation inden for AI. Målet er at kunne konkurrere med USA og Kina, så de skarpeste hjerner vælger Paris til.

– Jeg tror, kunstig intelligens vil disrupte alle de forskellige forretningsmodeller og er ’the next disruption to come’. Så jeg vil være en del af det, siger Macron til det amerikanske magasin Wired.

Mulighederne inden for kunstig intelligens har imponeret Macron i en sådan grad, at han ikke bare vil være en del af revolutionen, men også tage lederskab i den på globalt plan. Tech-giganter som Facebook, Google og Samsung har allerede valgt at placere AI-forsknings- og udviklingscentre i Paris, og det fremhæver præsidenten som et vigtigt skridt på vejen.

– Jeg tror, at kernen i AI er forskning. Og forskning er global, understreger han.

Udover tech-industrien er det især inden for sundheds- og transportområdet, Emmanuel Macron ser store muligheder:

– Den innovation, AI kan frembringe inden for sundhedssystemet, kan forandre tingene radikalt; med nye måder at behandle på, ved at forhindre forskellige sygdomme, og – uden at erstatte lægerne – til at nedbringe potentielle risici, siger den franske præsident.

Over 100 mia. til open science

Open science-agendaen er også kommet på dagsordenen i fransk politik.

Den franske regering har afsat 113 mia. danske kroner frem mod 2022 på at gøre offentlige finansieret forskning frit og gratis tilgængeligt.

Forskningsminister Frédérique Vidal, der selv har en baggrund som forsker, har udtalt, at det skal gøres lovpligtigt for forskere, der bedriver forskning for offentlige penge, at udgive deres resultater i open-access-tidsskrifter.

Macron-regeringen ønsker at bidrage til open-science-projekter i hele Europa, og ambitionen med den massive investering fra staten er at opbygge et konkurrencedygtigt system, der kan modsvare forlagene.

I Danmark er licenser og abonnementer på de store tidsskrifter også så dyre, at det er en kæmpe udgift for staten. Mange forskningsbiblioteker er derfor begyndt at opsige abonnementerne, men det betyder, at forskere ikke længere har adgang til de største og væsentligste forskningstidsskrifter.

Også i Tyskland og Sverige har universiteter valgt at opsige deres aftaler med forlaget Elsevier, som er det største videnskabelige tidsskrift. 

Uddannelse overskygger forskning

I Frankrig er ungdomsarbejdsløsheden stadig over 20 procent, og landet halter bagefter når det kommer til efteruddannelse. Derfor er uddannelsesområdet én af den reformivrige Emmanuel Macrons mærkesager, og under et pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen roste præsidenten også det danske uddannelsessystem.

Fordi Macron-regeringen først og fremmest er optaget af at reformere de videregående uddannelser, er forskning blevet skubbet i baggrunden, forklarer Jørn Boisen fra Københavns Universitet, der forsker i fransk historie, samfund og politik.

– For nuværende er der fuldstændig status quo på forskningsområdet. I Frankrig er indtrykket, at forskningen har det fornuftigt og er ret godt kørende, bare ikke på undervisningssiden. Derfor er uddannelse og undervisning virkelig den brændende platform – også fordi det berør mange flere mennesker på en mere direkte måde. Det er først og fremmest dét område, der har trængt til en saltvandsindsprøjtning, siger han.

Macron-regeringen har en langsigtet strategi om at løfte landets forskningsinvesteringer fra de nuværende 2,2 procent til 3 procent af BNP. Men det er ikke noget, de pt. arbejder på at indfri, fortæller Jørn Boisen.

I stedet har regeringen taget fat på nogle strukturelle ændringer på de franske universiteter, hvor ambitionen er at opbygge nogle ”superuniversiteter”.

– Ved at lade pengene tilflyde de stærkeste universiteter er man i gang med at opbygge nogle flagskibe. Samtidig vil man giver universiteterne bedre mulighed for at agere og organiserer sig på egen hånd. Man har lavet en bevillingsmodel, der giver universiteterne mere autonomi, siger Jørn Boisen.

Universiteterne i Frankrig har i det hele taget en høj grad af autonomi, og modsat Danmark er der ingen statslig detailstyring. Derfor kan universiteternes selvstændighed ikke tilskrives Macron-regeringen, der dog har styrket universiteterne som frie aktører.

– Rent budgetmæssigt giver staten dog ikke flere penge til universiteterne i år. Og det henstår i det uvisse, om der vil komme flere penge de kommende år, siger Jørn Boisen.

Styrket dansk-fransk forskningssamarbejde

I forbindelse med statsbesøget har Frankrigs europaminister Nathalie Loiseau og den danske forskningsminister Tommy Ahlers underskrevet en erklæring om at fremme banebryde forskning, innovation og uddannelse mellem Danmark og Frankrig ved blandt andet at øge mobiliteten for studerende, undervisere og forskere.

– Europæisk uddannelse og forskning skal være i verdensklasse, og det kræver et tæt og strategisk samarbejde inden for EU. Med den erklæring, vi underskriver i dag, sender Danmark og Frankrig et stærkt signal om, at vi står sammen på nogle helt afgørende områder. Formålet er at fremme banebrydende forskning og innovation og uddannelse af topkvalitet i Europa, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i forbindelse med aftalen.

Emmanuel Macron er især kendt som en udpræget EU-entusiast, men også klimaet er blandt Macrons mest udtalte mærkesager. Samme dag som præsidenten landede i Kastrup forlod den franske miljøminister, Nicolas Hulot, ikke desto mindre regeringen med den begrundelse, at Macrons parti ikke har prioriteret den grønne omstilling tilstrækkeligt.

Emmanuel Macrons glødende EU-opbakning kom desuden til udtryk under en debat om Europas fremtid for studerende i Den Sorte Diamant – Det Kongelig Bibliotek i København – sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det er første gang siden 1982, at en fransk præsident er på officielt statsbesøg i Danmark.

Emmanuel Macron har været både rådgiver for og senere økonomiminister under den tidligere præsident Francois Hollande. I april 2016 dannede Macron bevægelsen ”En Marche!” (”Fremad!”), og den 7. maj 2017 blev han valgt som Frankrigs præsident.

samfund

AU åbner skattevindue for amerikanske donorer

På Aarhus Universitet har man fundet en model, hvor amerikanske filantroper kan undgå at betale skat af deres donationer til dansk forskning. Det øger muligheden for, at danske forskere kan tiltrække millionbevillinger fra USA

debat

Stem for forskning og innovation i 2019

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, skriver DI-chef for forskning