politik

Vurderinger af forskere skal moderniseres

Et udvalg skal undersøge og udvikle måden hvorpå forskeres arbejde vurderes, for at gøre forskningen bedre og mere tilgængelig for den brede befolkning.

Af - 6. september

Ny forskning skal komme både virksomheder, studerende og den almindelige borger mere til gode, end det er tilfældet i dag.

Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg, som skal undersøge og forbedre, hvordan forskeres arbejde bliver bedømt i fremtiden, og hvordan det nemmere kan deles til den brede befolkning.

Regeringens håb er, at meritering – altså kvalifikationerne for, hvordan forskeres arbejde vurderes – også vil kunne bedømmes på andre kvalifikationer, for eksempel undervisning, vidensdeling og formidling til samfundet. Derfor skal udvalgt se på, hvordan flere dele af forskernes arbejde kan inddrages, når forskning meriteres.

I dag foregår meritering primært ud fra antallet af publicerede videnskabelige artikler, og hvor mange gange de citeres af andre forskere. Det har betydning for, hvornår en forsker ansættes, forfremmes eller modtager bevillinger. Og det har medført en tendens til, at der primært forskes inden for lav-risiko områder, der har størst sandsynlighed for udgivelse i populære tidsskrifter. 

Forskellige meriteringsstrukturer bliver allerede debatteret på universiteterne, men udvalget skal undersøge meritering på tværs af institutioner og i en international kontekst. 

BFI til debat

Der har i den senere tid været en del debat om den nuværende måle-metode, det såkaldte BFI – den bibliometriske forskningsindikator.

BFI’en blev indført for at gøre forskning mere målbart, øge antallet af udgivelser og højne kvaliteten af den danske forskning. Men før sommerferien konkluderende et forskningsprojekt fra fra Aalborg Universitet, at BFI ikke havde haft de ønskede effekter. I stedet er det gået stik modsat på flere centrale områder.

Faktisk har BFI haft en negativ effekt på dansksproget forskning og at mængden af publiceringer på dansk er faldet markant siden 2009, hvor systemet blev indført. Andre konklusioner lød, at produktiviten er faldet per forsker, og det har heller ikke ført til et øget antal publikationer i anerkendte tidsskrifter i perioden fra 2009 og frem.

Det fik en af forfatterne, Poul Erik Mouritzen, til at konkludere, at der havde været stor ståhej for meget lidt:

– Hvis du kigger på landet som helhed, så kan du konkludere, at BFI ikke har haft en effekt, og i hvert fald ikke de forventede effekter, sagde han i juni til Altinget.

I sidste uge kunne vi så her på Science Report fortælle, at professor fra Center for Forskningsanalyse, Jesper W Schneider, advarer mod at forkaste BFI systemet. Han anerkender at systemet langt fra er perfekt, men mener heller ikke det er værre, end det man har mange andre steder.

– BFI’en er ikke speciel, hvis man ser på, hvordan incitamentssystemer fungerer. Så al den her afkoblede diskussion af BFI kan man godt undre sig lidt over, sagde han.

Ifølge ham er modellen langt hen ad vejen sammenlignelig med en række vesteuropæiske lande, især Belgien, Tjekkiet, Finland, Polen, Norge og Sverige.

– Også i de lande, har man valgt at belønne universiteterne ud fra nogle formelbaserede, kvantitative systemer, som på mange måder ligner hinanden, forklarer Jesper W. Schneider, der tidligere har været med til at evaluere den norske forskningsindikator og har forsket i forskellige landes modeller for fordelingen af basismidler.

Udvalget skal lave nye modeller for meritering

Det er denne debat og diskussion det nye udvalg bl.a. skal forsøge at rydde op i.

Udvalget skal kortlægge den nuværende meriteringsstrukturer og finde forslag til konkrete modeller for, hvordan forskeres arbejde kan meriteres i fremtiden, altså hvordan man kan justere det nuværende BFI system.

Det skal blandt andet gøres på baggrund af internationale forskningstendenser, som peger på, at det er vigtigt, at videnskab gøres tilgængeligt for hele samfundet, for det påvirker forskningens kvalitet og anvendelse.  

Modellerne skal understøtte kvalitet i flere af forskningens faser, og mulighed for udbredelse til samfundet. Derudover skal udvalget beskrive fordele og ulemper ved modellerne. 

Udvalget skal afgive rapport til uddannelses- og forskningsministeren i foråret 2019, og er en del af regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi ”Danmark – klar til fremtiden”. Målet med strategien er, at Danmark får mest mulig ud af investeringerne i forskning og innovation, og at borgerne får nemmere adgang til resultaterne, der kommer deraf.

Udvalget består af otte eksperter på området fra de danske universiteter og forskningsfonde. De har særlig viden om blandt andet meriteringspraksis, forskningsfinansiering og uddannelsesudvikling.

Medlemmerne af udvalget er

  • Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet (formand)
  • Per Holten-Andersen, rektor, Copenhagen Business School
  • Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, Danmarks Tekniske Universitet
  • Maja Horst, professor Københavns Universitet, Institutleder
  • Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør, Villumfonden
  • Kaare Aagaard, seniorforsker, Aarhus Universitet
  • David Lundorff Budtz Pedersen, professor MSO, Aalborg Universitet
  • Kristine Niss, professor, Roskilde Universitet

Du kan læse mere om strategien ”Danmark – klar til fremtiden”her.

Tags:

samfund

AU åbner skattevindue for amerikanske donorer

På Aarhus Universitet har man fundet en model, hvor amerikanske filantroper kan undgå at betale skat af deres donationer til dansk forskning. Det øger muligheden for, at danske forskere kan tiltrække millionbevillinger fra USA

debat

Stem for forskning og innovation i 2019

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, skriver DI-chef for forskning