Sent onsdag aften blev regeringen og Folketingets partier enige om at udvide fase 2 af genåbningen af Danmark. Det betyder, at alt offentlig forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse, genåbnes fra den 27. maj.
Det bliver samtidig muligt at afholde mundtlige eksamener, og alle øvrige offentlige ansatte uden for Hovedstaden og Sjælland, kan vende tilbage på arbejde.
I den oprindelige politiske aftale om fase 2 af genåbningen lød det, at den offentlige forskning først ville kunne genåbnes fra 8. juni. Det har fået flere personer fra universitetssektoren til at kritisere den manglende politiske prioritering af forskningsområdet, og efterlyse en hurtigere og større genåbning af samme.
Blandt andet lød det fra formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, Anders Bjarklev;
– Jeg bemærker, at der er en lang række af professorer, som meget forståeligt undrer sig over, hvorfor universiteterne fremtræder som en lavere prioritet end andre områder. Der er mange, der spørger sig selv, hvorfor man kan stå i Netto med én meters afstand til hinanden, men ikke i laboratorier med endnu større afstand. [Der er] flere i universitetssektoren, inklusiv mig selv, der mener, at man politisk undervurder forskningens betydning, hvilket er lidt grotesk i en situation som denne, sagde han forrige uge til Science Report.
I et debatindlæg på Science Report har medlemmer af Det Unge Akademi, der hører under Videnskabernes Selskab, også slået til lyd for, at det er “ulogisk at universiteternes genåbning udsættes, for universiteterne ville være blandt de mest fordelagtige sektorer at åbne”.
Læs også: Unge forskere: Genåbn universiteterne nu.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over, at forskningsområdet blev en del af den udvidede åbning, lyder det i en pressemeddelelse:
– Forskningen er afgørende for at få skabt den viden, vi skal bruge for at løse de store samfundsudfordringer. Det handler om viden og om fremtiden. Derfor er det rigtig godt nyt, at der nu åbnes fuldt op for den forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse. Jeg er meget glad for, at vores ønske om, at forskerne kan vende tilbage, nu bliver til virkelighed, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Før aftalen blev indgået den 20. maj var der allerede et politisk flertal uden om regeringen, bestående af Radikale Venstre, SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, der bakkede op om en større genåbning af forskningslaboratorierne.
Behov og praktisk muligt
Store dele af de videregående uddannelser vil dog fortsat være lukket ned, sandsynligvis frem til starten af august måned, hvor fase 4 af genåbningen bliver gennemført.
Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der nu skal vurdere, hvad der er behov for og praktisk muligt at åbne i forhold til de studerende og ansattes tilstedeværelse, lyder det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det er altså ikke blevet nærmere defineret af ministeriet, hvilken type forskning, der “kræver fysisk tilstedeværelse”, som aftaleteksten lyder. Flere forskere har derfor også sat spørgsmålstegn ved, om for eksempel de såkaldte “tørre fag”, som er forskningsfelter uden for laboratorierne, er omfattet af aftalen.
Meget undervisning er i øjeblikket ved at blive afsluttet ligesom mange eksaminer allerede er planlagt til blive gennemført online. Og det vil i mange tilfælde stadig være den bedste løsning at gennemføre disse hjemmefra, vurderer Uddannelses- og Forskningsministeren, der også er i dialog med institutionerne om, hvordan genåbningen konkret kan gennemføres.
– Vi får skridt for skridt åbnet de videregående uddannelser mere op, og det er rigtig positivt. Undervisning, der kræver fysisk fremmøde, er i gang, og nu åbnes der yderligere op for de mundtlige eksamener. Men der vil fortsat være rigtig mange studerende, som vil skulle afslutte semestret hjemmefra, og til dem vil jeg sige: Jeg er simpelthen så imponeret over, hvordan de har evnet at omstille sig og fortsætte med at klø på, selvom deres uddannelsesforløb pludselig ændrede sig på få dage. De har udvist samfundssind og vist omverdenen, at vi i Danmark har studerende, der både tager ansvar for deres egen læring og for samfundet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Fra 10 pct. til “fuld genåbning”
Den offentlige forskning har, med få undtagelser, været lukket siden midten af marts på grund af corona-pandemien. Siden er området gradvist blevet genåbnet i takt med resten af samfundet. I første lavede regeringen en “delvis genåbning af forskningslaboratorierne” som betød, at blandt andet postdocs og ph.d.-studerende fik mulighed for at fortsætte eller afslutte deres forløb, og at forsøg og forskningsprojekter, som ellers ville gå tabt, kunne genoptages.
Det var dog stadig kun et fåtal af forskere og studerende, der kunne vende tilbage – ca. 10 procent, svarende til 1.700 forskere, ifølge den aftale, der blev efterfølgende blev indgået mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter.
Med den seneste aftale sker der nu en “fuld genåbning af offentlig forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse” fra den 27. maj, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.
“Det gælder som udgangspunkt alle forskere, mens uddannelsesinstitutionerne vurderer det konkrete behov for fremmøde under iagttagelse af de sundhedsfaglige anbefalinger”, lyder det i en pressemeddelelse.
Samtidig får de videregående uddannelser mulighed for at afvikle både eksamener og undervisning fysisk, selvom ministeriets forventning er, at mange eksamener vil blive gennemført online.
Endeligt blev regeringen og Folketingets partier enige om, at alle offentlige ansatte uden for Region Hovedstaden og Region Sjælland kan vende tilbage til deres arbejdsplads fra den 27. maj. Det betyder, at blandt andet teknisk-administrativt ansatte på universiteter vest for Storebælt også kan genoptage arbejdet.
