De studerende på landets universiteter skal have lettere adgang til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter deres bacheloruddannelse. Det er der opbakning til fra såvel politisk side som på erhvervsfronten, og fredag præsenterede uddannelses- og forskningsministeren derfor “Bachelorløftet“, som ca. 100 virksomheder på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig.
Hvert år tager cirka 18.000 unge en bachelor, og næsten 9 ud af 10 fortsætter videre på en kandidat i mere eller mindre direkte forlængelse af bacheloren. Men uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ønsker et mere fleksibelt uddannelsessystem med flere muligheder for at lære gennem hele livet og for at veksle mellem uddannelse og arbejde – blandt andet ved at få et mere udbredt arbejdsmarked for bachelorer.
Store spillere ombord
Men et bachelorarbejdsmarked kræver også, at virksomhederne så tør ansætte selv samme bachelorer. Og det har en bunke virksomheder lige fra Mærsk, TDC og Microsoft til Aalborg Portland, Matas, Ørsted og Canon allerede lovet at hjælpe med. En beslutning, der huer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:
– Jeg er super glad for, at virksomhederne har grebet bolden og vil være med til at give studerende mulighed for at gøre sig nogle erfaringer og blive klogere på arbejdsmarkedet, inden de tager deres kandidatuddannelse, siger han.
Bachelorløftet, der skal ses som en hensigt fra virksomhederne og altså ikke er juridisk bindende, er i følge Tommy Ahlers et signal fra virksomhederne til studerende på landets universiteter om, at de gerne vil ansætte dem nogle år mellem bachelor- og kandidatniveau og bidrage til at give erfaring, inden de studerende starter på en kandidatuddannelse.
Vigtigt skridt i foranderligt samfund
Ministeren pointerer, at rammerne med et udvidet retskrav politisk set er på plads – og med den massive opbakning, der er kommet så hurtigt, er han optimistisk på løsningens vegne:
– Opbakningen fortæller mig, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget, og at der er mange andre virksomheder, der er parate til at støtte op om et arbejdsmarked for bachelorer. Det er et vigtigt skridt mod et uddannelsessystem, der passer bedre til et samfund, der løbende forandrer sig, siger Tommy Ahlers.
Led i større uddannelsesfleksibilitet
Bachelorløftet kommer i forlængelse af den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser fra december 2018 – en aftale, som alle Folketingets partier bakkede op om.
Her blev det besluttet at forlænge akademiske bachelorers retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse til tre år.
Det er stadig muligt for virksomheder at tilslutte sig bachelorløftet.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
