Center for Landdistriktsforskning, der er et nationalt samfundsvidenskabeligt forskningscenter ved Syddansk Universitet, kan se frem til at modtage 1,5 mio. kroner i årlig støtte.
Det har et bredt flertal i Folketinget netop besluttet, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Formålet med aftalen er at sikre en stabil finansiering af forskningscenteret og det forskermiljø, der er bygget op på området.
– I regeringen mener vi det samme nu, som vi gjorde før valget. Og i forhold til Center for Landdistriktsforskning har vi hele tiden sagt, at det er nødvendigt at finde en varig løsning i forhold til finansieringen. I Socialdemokratiet har vi også lagt vægt på, at vi ønskede den bredest mulige aftale for at sikre ro om institutionen, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Han suppleres af Orla Østerby, landdistrikts- og ø-ordfører for Det Konservative Folkeparti:
– I Det Konservative Folkeparti er vi glade for at indgå i den her brede aftale om fast basisbevilling til Center for Landdistriktsforskning, der sikrer, at pengene ikke kommer og går med et skiftende flertal i Folketinget. Det er noget, som i mine øjne vil kunne være med til at sikre stabilitet om og fremdrift i forskningen på området, siger Orla Østerby.
Pengene kommer fra Landdistrikspuljen, der har til formål at støtte projekter – heriblandt forskningsprojekter – der fremmer udviklingen i landdistrikterne. Ud over de 1,5 mio. kr. i årlig støtte, er aftaleparterne blevet enige om at afsætte 1,4 mio. kr. fra puljen i 2020 til en åben ansøgningsrunde, hvor forskere kan søge penge til enkeltstående forskningsprojekter.
Forpligtes til at formidle forskningen
Med aftalen bliver Center for Landdistriktsforskning også forpligtet til at prioritere kommunikation og formidling af forskningsresultaterne.
Derfor har partierne øremærket 100.000 kr. til “et formaliseret samarbejde mellem forskningsinstitutioner på landdistriktsområdet og Videncenter for Landdistrikter under Landdistrikternes Fællesråd”, lyder det i pressemeddelelsen.
For Dansk Folkeparti har det været en forudsætning for den aftale, der er indgået, at centeret “i højere grad end tidligere”, prioriterer at kommunikere deres viden ud i samfundet, siger Mette Hjermind Dencker, landdistrikts- og ø-ordfører for Dansk Folkeparti:
– I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været mere end villige til at drøfte en fast bevilling til Center for Landdistriktsforskning under den forudsætning, at centeret i højere grad end tidligere viser, hvad deres forskning kan og vil. Det sikrer vi i aftalen i og med, at der med bevillingen følger en forpligtelse til at prioritere kommunikation og formidling af forskningsresultaterne, siger hun.
Styrkelse af landdistrikterne via forskning
For flere af de partier, der er med i aften, har det afgørende været at styrke udviklingen i landdistrikterne ved at sikrer penge til forskningen.
– Der ligger en kæmpe ulighedsdagsorden i landdistriktspolitikken, som handler om lige muligheder uanset postnummer. Derfor er jeg glad for, at vi sikrer landdistriktsforskningen, som kan understøtte det vigtige arbejde, men også at arbejdet skal munde ud i flere ideer til tiltag, der kan understøtte en god udvikling uden for de store byer, siger Karina Lorentzen, landdistriktsordfører for Socialistisk Folkeparti og formand for Udvalget for Øer og Landdistrikter.
Også Peter Juel-Jensen, Landdistrikts- og ø-ordfører for Venstre, mener, det er “afgørende, at vi styrker udviklingen i landdistrikterne, og derfor er jeg rigtig glad for, at en del af Landdistriktspuljens forsknings- og informationsmidler fremadrettet udmøntes igennem aftalebaseret støtte, så vi sikrer en langsigtet national vidensopbygning på området”, siger ordføreren.
Fra Rasmus Helveg Petersen, landdistrikts- og ø-ordfører for Radikale Venstre, lyder det:
– SDU kan med denne aftale fortsætte sin gode forskning i landdistriktsudvikling. Det var vigtigt for mig.
Henning Hyllested, landdistrikts- og ø-ordfører for Enhedslisten lægger vægt på, at partierne “nu har kunnet sikre, at Center for Landdistriktsforskning får de fleste af de midler tilbage, som de så at sige blev frarøvet af den tidligere erhvervsminister, da landdistriktsforskningen absolut skulle sendes i udbud”:
– Center for Landdistriktsforskning får nu ro om sin økonomi. I Enhedslisten ser vi frem til en solid forskningsindsats, som også bliver let tilgængelig og brugbar for alle os, der på et eller andet plan arbejder med landdistrikter og yderområder. Skal vi vende udviklingen, så folk får lyst til at bosætte sig i hele Danmark, er det nødvendigt med forskningsbaseret viden om, hvad der hjælper på den udvikling, siger Henning Hyllested.
Med i aftalen er regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.