Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Regeringen åbner for eftersyn af forskningsrådgivning

– Vi tager meget gerne en diskussion af modellen for forskningsbaseret myndighedsbetjening, siger forskningsordfører.

Fotograf: Anders Hviid

Vi skal løbende overveje, om de danske beslutningstagere bliver klædt godt nok på til at træffe vanskelige beslutninger.

Det mener Socialdemokratiets forskningsordfører Ida Auken og hendes kollega, Enhedslistens Victoria Velásquez.

– Det er afgørende for kvaliteten af de beslutninger, vi træffer, at vi har et oplyst grundlag at stå på, siger Ida Auken i et skriftligt svar til Science Report.

Tirsdag blev en række anbefalinger om fremtidens videnskabelige rådgivning præsenteret for politikerne i Uddannelses- og Forskningsudvalget. Anbefalingerne bygger på Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) kortlægning af økosystemet for videnskabelig rådgivning.

– DFiR’s anbefalinger er et konstruktivt bidrag til en vigtig debat. Vi har i Danmark en lang tradition for videnskabelig rådgivning af beslutningstagere, hvilket DFiR også slår fast. Det er selvfølgelig løbende værd at overveje, om vi som beslutningstagere kan klædes bedre på, og derfor tager jeg også anbefalingerne til efterretning, lyder det videre fra Ida Auken.

Samme besked kommer fra Enhedslistens forskningsordfører, Victoria Velásquez:

– Vi lytter til anbefalingerne og noterer os dem. For os i Enhedslisten er det også vitalt, at der ses på reel forskningsfrihed og armslængde mellem politikere, embedsværk og forskningen.

Auken åben for inspiration

Bag rapporten, der har ført til anbefalingerne, står professor David Budtz Pedersen som hovedforfatter.

– Man skal opdyrke nogle relationer, som er baseret på uafhængighed og gennemsigtighed, men samtidig på et nærhedsprincip, sagde han tidligere på ugen til Science Report.

Han fortsætter:

– Det handler i den relation om at opretholde nogle etiske principper og have en ”code of conduct” for, hvordan man som forsker formidler sin viden i form af uafhængig rådgivning til politikere. Men det handler også om, at myndighederne organiserer uafhængige brobygningsinstitutioner på en sådan måde, at forskerne kan bevare deres integritet.

Læs også: Derfor er det vigtigt at forbedre økosystemet for forskningsrådgivning

Én af de tre nye anbefalinger fra DFiR lyder derfor på at etablere “videnunderstøttende mekanismer” i det danske Folketing, eksempelvis inspireret af modeller i Finland og Holland, hvor de har såkaldte videnscentre i parlamentet, hvor “medlemmer kan trække på rådgivning i forhold til store beslutningsprocesser”.

Ida Auken mener, at vi ”selvfølgelig” skal lade os inspirere af hinanden, hvor det giver mening. Hun peger på, at Folketinget allerede har flere løsninger på området.

– I Folketinget har vi sekretariater, der hjælper med faglig rådgivning, og samtidig er gruppestøtten til partierne blevet hævet, så de enkelte partier har flere midler til at ansætte personale til faglig rådgivning. Derudover har Folketingsmedlemmer adgang til embedsværkets faglige kompetencer gennem udvalgsspørgsmål.  

Tre anbefalinger til politikerne

Rapporten er udmundet i tre konkrete anbefalinger til politikerne: sikring af langsigtet videnskabelig rådgivning til Danmark, forum for videnskabelig rådgivning og et eftersyn af modellen for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Ønsket om et eftersyn af modellen for forskningsrådgivningen er ikke ny. Tilbage i 2018 lød det fra David Budtz Pedersen i et debatindlæg i Science Report:

”(…) der kan skabes langt bedre rammevilkår og betingelser for at uddanne og bruge videnskabelige rådgivere i Danmark.”

Professor David Budtz Pedersen har kortlagt økosystemet for videnskabelig rådgivning i Danmark. Foto: Velux Fonden

Ikke mindst, fordi flere forskere oplever at blive presset, når de skal levere rådgivning til myndighederne. En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd tog udgangspunkt i 1.100 forskere. Her havde syv procent inden for fem år oplevet at blive presset til at ændre i forskningsresultater, mens ti procent havde oplevet at blive bedt om at udskyde offentliggørelse af forskningsresultater. Fem procent var blevet udsat for pres for at undlade at publicere resultater. I det sidste eksempel blev specielt oplevet af forskere, der udfører myndighedsbetjening.

Læs også: Regeringsrådgiver: Politikerne har presset på for at få os til at gå lidt længere

Regeringen afviser ikke, at den vil lytte til anbefalingerne fra DFiR og sætte gang i et eftersyn.

– Vi tager meget gerne en diskussion af modellen for forskningsbaseret myndighedsbetjening, og i den forbindelse er DFiR’s rapport med gennemgang af det danske økosystem for videnskabelig rådgivning et rigtig godt afsæt, lyder det fra Ida Auken.

DFiR’s tre anbefalinger om videnskabelig rådgivning

1. Sikring af langsigtet videnskabelig rådgivning til Danmark

DFiR anbefaler, at man lader sig inspirere af eksempelvis Finland og Holland og ”udvikler en model for beslutningstageres (regeringen og Folketinget) behov for forskningsbaseret viden”. I de to nævnte lande har man såkaldte videnscentre i parlamentet, hvor “medlemmer kan trække på rådgivning i forhold til store beslutningsprocesser”.

2. Forum for videnskabelig rådgivning

Den anden anbefaling går på, at der under Uddannelses- og Forskningsministeriet bliver etableret et forum for videnskabelig rådgivning, der skal ”understøtte tværfagligheden i alle faser af den videnskabelige rådgivning” og fungere som inspirationskilde for ”bedre kvalitets rådgivning på såvel udbyder- som modtagersiden”.

3. Endelig anbefales det, at man laver et eftersyn af modellen for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kilde: DFiR

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.