politik

Roche: Danmark er vigtig men ikke nødvendig som forskningsmiljø

Medicinalgiganten Roche har øget sine danske forskningsinvesteringer med 11 procent på tre år – men i Danmark er forskning så dyrt, at det bekymrer et af verdens største medicinalselskaber

Af - 1. juli

Den schweiziske medicinalgigant Roche Pharmaceuticals er den førende leverandør af hospitalsmedicin i Danmark. På verdensplan har de syv forskningscentre. Ét er placeret i Danmark under navnet Roche Innovation Center Copenhagen.

Derudover bedriver Roche en stor mængde klinisk forskning på hospitalerne. Og Roche er, pr. februar 2018, den udenlandske virksomhed, der har næst flest kliniske studier i Danmark, svarende til en andel på 19 procent.

Siden 2015 har Roche Danmark desuden øget sine investeringer i forskning og udvikling med 11 procent.

Når vi kigger på klinisk forskning, så er vi ikke nødvendige for Roche, fordi vi er så relativt små

Danmark er dog ikke et nødvendigt forskningsmiljø for Roche – tværtimod kan vi risikere at blive nedprioriteret, fordi omkostningsniveauet for kliniske studier på hospitalerne er så højt.

– Det er meget dyrt, og det bliver dyrere og dyrere. Det gør det svært at argumentere for, hvorfor vi skal have 19 procent af forskningen i Danmark, siger Dorte Klokker, chef for afdelingen for kliniske forsøg i Roche og fastslår;

– Vi er ved at være så dyre, at jeg kan være lidt bekymret, fordi hovedkontoret også bemærker det. Fra 2017 til 2018 er nogle af omkostningerne blevet fordoblet, og det har vi ikke råd til i den forstand, at så bliver vi ikke valgt til.

TEMA:
Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdensklasse. Sådan lyder ambitionen fra regeringen. På Science Report vil vi i de kommende uger tale med en række af de store multinationale virksomheder med mange forskningsaktiviteter i Danmark, om fordele og ulemper ved at forske og udvikle i et lille land som vores.

Det høje omkostningsniveau skyldes først og fremmest, at det såkaldte overhead – det beløb, den eksterne part bliver pålagt at betale, når regionerne udfører forskning for andre – er blevet hævet til 18 procent af indtjeningen. Overhead skal altså dække de indirekte omkostninger, regionerne har ved at stille ressourcer til rådighed i forbindelse med klinisk forskningen.

– De 18 procent er jo en regning, der kommer oveni. Vi betaler i forvejen alle patientomkostninger, så vi ikke ligger sundhedssystemet til last. Derfor er det de enkelte regioner, der skal løse det her, og det sker ikke over night, fordi det er småpenge for dem, mener Dorte Klokker.

Danmark er ikke et must

De kliniske studier er nødt til at foregå i det offentlige, fordi det er der patienterne er. Men det er ikke ensbetydende med, at forskningen er nødt til at foregå i Danmark.

– Når vi kigger på klinisk forskning, så er vi ikke nødvendige for Roche, fordi vi er så relativt små. Danmark behøvede ikke være med i nogle af studierne, for at Roche kunne rekruttere patienter til sine studier – det kunne vi sagtens gøre i andre lande. Vi er ikke et must at have med, beskriver Dorte Klokker.

Vores størrelse taget i betragtning er det rigtig dyrt at åbne mange centre, altså hospitalsafdelinger, og de store lande kan levere mange flere patienter per center. Derfor er det en ulempe for en medicinalvirksomhed som Roche, at regionerne ikke gør en større indsats for at samle patienter ét sted, mener Dorte Klokke.

– Indenfor onkologi i de tidlige faser af studierne, sker der noget af denne centralisering – og det fungerer rigtig godt, hvilket har betydet, at vi har fået rigtig mange fase 1 studier til Danmark,siger hun.

Når vi alligevel bliver valgt til fra hovedkontoret, er det fordi Danmark har formået at sætte et fingeraftryk og blive valgt til, når hovedkontoret i Basel udbyder et forskningsprojekt.

– Det vil sige, at når vi gør det, så gør vi det godt, og så bliver vi også spurgt næste gang. Der er nogle dygtige og dedikerede læger og forskningssygeplejersker, som virkelig brænder for at lave studier, og som hovedkvarteret kender og gerne vil arbejde sammen med, siger Dorte Klokker og tilføjer;

– Danmark ligger rigtig højt i antal kliniske forsøg målt i forhold til vores indbyggertal, men hvis vi skal opretholde den position, kræver det at vi prioriterer klinisk forskning i det offentlige sundhedsvæsen.

Hun suppleres af David Mouyal, Roche’ Public Affairs Chef;

– Hvis du kigger på Danmark isoleret set, så er Danmark vigtigt for os. Det afspejler sig også i de investeringer, vi har lavet i Danmark. Vi tror på, at vi har rigtige omgivelser, vi har de rigtige kompetencer, og at vi er i stand til at få etableret de rigtig gode samarbejder med forskere og patienter, siger han.

Globalt ligger Roche’s F&U-investeringer på mellem 60 og 70 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til 1/5 af omsætningen.

– Forskning er kernen i vores virksomhed globalt, men det er også grundlaget for vores virksomheds ageren i Danmark. Vi forsker kun i at udvikle nye og innovative lægemidler fastslår, David Mouyal.

LÆS OGSÅ: SIEMENS DIREKTØR: TEKNISK FORSKNING BØR PRIORITERES HØJERE

Tags:

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg