Valgkampen bevæger sig ind i sin anden uge, og på Science Report betyder det, at vi fortsætter med at sætte fokus på, hvad der står højt på den forskningspolitiske agenda hos partierne på Christiansborg.
I Socialistisk Folkeparti er flere penge til grøn- og fri forskning ”vores hovedprioriteter”, fortæller forskningsordfører Jacob Mark.
– Der er blevet skåret ret kraftigt på forskning under den nuværende regering, især under Esben Lunde Larsen (tidligere forskningsminister fra 2015-2016, red.) valgte man at slagte den frie forskning, og det, synes vi, er forkert. Derfor lægger vi op til, at en ny regering skal prioritere flere midler til forskning, og vi ser gerne, at man styrker fri forskning og grøn forskning, siger Jacob Mark.
Men én ting er at investere mere, noget andet er, hvordan pengene skal uddeles.
Regeringen har allerede varslet en ny model for, hvordan universiteternes basismidler skal fordeles, men ifølge SF’eren trænger også forskningsreserven til et eftersyn.
– Jeg er imod forskningsreserven i sin nuværende form. Jeg synes, det er forkert, at man forhandler hvert år, fordi det skaber ustabilitet, gør det sværere at planlægge langsigtet, og vi får mindre ud af pengene, siger Jacob Mark og fortsætter;
– Jeg mener, man skulle lave fireårige forskningsaftaler, så man laver nogle langsigtede investeringer ved at sige; det er det her, vi prioriterer, de næste fire år.
FAKTA: Om forskningsreserven
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob.
Forskningsreserven for 2019 var på 958 mio. kroner. Derudover var der i finanslovsforslaget for 2019 afsat 436 mio. kroner til at videreføre og igangsætte nye forskningsinitiativer.
Den samlede aftale om årets uddeling af forskningsmidler nåede derfor op på i alt 1.394 mio. kroner.
Fordeles på hovedområder
Problemet med forskningsreserven, som den fungerer i dag, er især, at pengene i for høj grad bliver målrettet specifikke projekter, der år for år nyder politisk opbakning, mener Jacob Mark.
– Der er flere eksempler på, at man har brugt penge på nogle af de ’små hassaner’ (sag eller synspunkt, som ligger én særligt på sinde, red.), politikere har, eller på ting, politikere lige synes er spændende på dagen, mener Jacob Mark, og nævner Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet som ét eksempel på et specifikt projekt, der er blevet afsat penge til.
Hvad er de andre partiers visioner for dansk forskning?
Science Report vil over de kommende uger op til valget sætte fokus på, hvad der står højt på den forskningspolitiske dagsorden i partierne på Christiansborg.
Her kan du læse, hvad Socialdemokratiet, Alternativet, De Konservative og Dansk Folkeparti mener.
I stedet skulle pengene udelukkende fordeles på hovedområder, der for eksempel kunne benævnes som ’Innovationsfonden’, ’fri forskning’ og ’økologisk forskning’, mener ordføreren.
– Altså inden for nogle områder, som vi mener, er vigtige for vores samfund, men uden at vi går helt ned i projekterne og sætter navn på, hvad pengene skal bruges til, siger Jacob Mark.
100 mio. ekstra om året
Forslaget om at øge de offentlige investeringer i forskning er en del af SF’s økonomiske plan, fortæller Jacob Mark:
– Vi foreslår konkret at øge beløbet til forskning med 100 millioner hvert år. Så det er 100 mio. det første år, 200 mio. det næste år osv., så der er en langsigtet investering i forskning, og for at rydde op i nogle af de store besparelser, der er lavet under den nuværende regering.
Hvor længe skulle der tilføres stadig flere midler til forskning – har I sat et beløb på det endelige mål?
– Vores forslag er 100 mio. ekstra hvert år. Jeg kunne godt slynge et højt, flot tal ud, men vi går faktisk lidt op i at lave en plan, som vi tror på, kan lade sig gøre. Så hvis jeg kan starte med at få sat de her penge af til forskning, vil det være godt for forskningen.
For stor konkurrence
Ønsket om at afsætte flere penge til forskning hænger også sammen med, at der er for stor konkurrence om forskningsmidlerne i dag, og det bekymrer Jacob Mark:
– Jeg har talt med flere forskere, som siger, at det er svært at få godkendt ansøgninger (til konkurrenceudsatte midler, red.). Forskerne bliver demotiveret, og der er nogle, der decideret afholder sig fra at søge, fordi det er spild af tid, siger ordføreren og uddyber;
– Og dem, der modtager ansøgningerne, siger jo, at mange flere ansøgninger kunne være blevet til gode forskningsprojekter. Så der er ansøgninger, der bliver afvist, fordi der ikke er penge nok, og det bekymrer mig.
En anden grund til, at SF vil øge de offentlige investeringer i forskning, er den ”ubalance”, der er kommet mellem det offentlige og særligt de private fonde, som hvert år bevilger store summer til forskning på offentlige institutioner.
– Jeg synes, det ligner, at der er ved at komme en ubalance mellem det offentlige og det private, hvor den frie forskning bliver mindre, fordi forskerne hele tiden er afhængige af penge fra det private. Det er blandt andet derfor, jeg ønsker at hæve de offentlige forskningsbevillinger, fordi den balance, er nødt til at være der.
Forskere putter sig
Noget, der også optager Jacob Mark, at få forskere til at blande sig mere i den offentlige debat og ”sætte røven i klaskehøjde på baggrund af noget viden”.
– Jeg synes, der er nogle forskere, der putter sig. Jeg har tit diskuteret det med forskere og spurgt dem; hvorfor vil I ikke i pressen med det her, hvorfor vil I ikke ud og tale om jeres resultater – det er vel derfor, I har lavet dem? Der er jo ingen, der bedre kan fremlægge forskningen, end dem, der har lavet den, siger SF’eren, som fortsætter;
– Jeg ved godt, at man udsætter sig selv for kritik og sætter røven i klaskehøjde, når man går i pressen, så jeg peger heller ikke fingre ad forskerne. Men det ville jo være at sætte røven i klaskehøjde på baggrund af noget viden, man har. I stedet for, at den offentlige debat bare er påstande og udsagn. For at man kan vende en debat, kræver det, at man står fast på fakta. Så jeg ville synes, det havde en enorm værdi, hvis forskere blandede sig noget mere, lyder det fra Jacob Mark.
