Næste gang Folketingets partier mødes omkring forhandlingsbordet for at fordele forskningsmidler, bliver forskning inden for grøn omstilling ”et stort tema”.
Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i et stort interview i Dagbladet Information.
Der er især to områder, som er vigtigere end andre, når statens penge til forskning fremover skal fordeles: teknologi og grøn omstilling.
Når det kommer til den grønne omstilling, er det ifølge Tommy Ahlers et af de områder, hvor netop forskningen kan bidrage med noget afgørende vigtigt for samfundet:
– Lokale, danske klimapolitiske tiltag kan være fine, men de hjælper ikke meget i det store billede, fordi vi er så lille et land. Dansk forskning kan derimod blive udbredt til hele verden og derfor have reel stor betydning, fortæller han.
Derfor, mener han, skal vi satse meget mere på den grønne forskning, end det er tilfældet i dag. Men samtidig er ministeren opmærksom på problemet med at sikre forskningsfriheden:
– Når man stiller den slags politiske mål, vil nogle sige, at det ikke er fri forskning længere. Derfor skal vi finde en måde at gøre det på, hvor man bevarer friheden. Men jeg mener, at vi skal sige, at en procentdel af al forskning skal være inden for grøn omstilling, siger han.
Overfor Information vil Tommy Ahlers dog ikke komme nærmere ind på, hvor mange procent det konkret skal være, men svarer at ”det tør jeg ikke sætte tal på endnu”.
Han lover dog, at der kommer til at ske noget:
– Det skal fylde meget mere fremover. Næste gang, der skal forhandles om forskningsmidler, kommer det til at være et stort tema, siger forskningsministeren.
Forskningsreserven
Tommy Ahlers’ svendestykke som forskningsminister var aftalen om en fordeling af midlerne i forskningsreserven for 2019.
Her lykkedes det ham at lande en bred politisk aftale med alle Folketingets partier, hvor der specifikt var øremærket penge til teknologi og det grønne område.
BRED POLITISK AFTALE OM FORSKNINGSRESERVEN ER I HUS
Partierne afsatte blandt andet 343 mio. kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP) inden for miljø-, fødevare- og energiområdet, og yderligere 95 mio. kroner til forskning i grøn vækst.
Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt
Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri
CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.