privat

Industriens investering i energiforskning står stille

Siden 2009 har store danske virksomheder ikke øget deres investeringer i forskning og udvikling af ny energiteknologi. Danmark er ved at miste sin førerposition, frygter nogle af de største energivirksomheder

Af - 25. oktober

– Danmark skal passe på rollen som førende vindmøllenation. Især Nordtyskland lægger mange penge i FoU på energiområdet, mener virksomheden Siemens Gamesa.

Over de sidste knap 10 år er de private energivirksomheders investeringer i forskning og udvikling af energiteknologi gået i stå.

Forskningsinvesteringerne toppede i 2009, og inden finanskrisen ramte, var de steget over en årrække og nået op på 4 mia. kroner. Selvom vi nu er kommet ud på den anden side af krisen, er virksomhedernes F&U-investeringer i energi dog ikke fuldt med, men ligger stadig på 2009-niveauet.

Det fastslår en ny analyse fra Damvad Analytics, som er bestilt af Energiministeriet, Dansk Industri og Innovationsfonden.

Danmark er i dag et forgangsland inden for forskning og udvikling af energiteknologi, men risikerer at blive overhalet på flere energiområder, frygter de adspurgte virksomheder. De har nemlig det indtryk, at selvom Danmark er i front, så accelerer andre lande hurtigere.

– Vi holder os kun i Danmark så længe vi er førende, da vi bliver nødt til at være det sted i verden, hvor det sker. Det er stadig Danmark nu, men det bliver det mindre og mindre i fremtiden, såfremt vi ikke håndterer dette intelligent, fortæller den internationale koncern Danfoss.

Den vurdering deler virksomheden Kamstrup:

– Danmark gambler om det danske cleantech-renommé. Udlandet følger med, og det er en dårlig forretning for Danmark. Dem, der satser mest på energi og accelerer hurtigst, kommer foran. Det er et problem for dansk politik.

Den nye analyse viser, at de private investeringer er stagneret, men der er også brug for flere offentlige FUD(Fear, Uncertainty and Doubt)-investeringer på energiområdet, mener Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

– Det leverer den nye Energiaftale. De øgede offentlige midler afføder også øgede privat medfinansiering. Der er brug for at vende billedet fremover, da FUD-indsatsen også har indflydelse på den danske eksport af energiteknologi, siger han.

Offentligt-privat samarbejde om energiteknologi

Ny energiteknologi kommer ofte til i et offentligt-privat forskningssamarbejde mellem virksomheder og universitetsforskere. Og virksomhederne italesætter generelt universitetssamarbejder som en positiv måde at udvikle energiteknologi på.

Offentligt-privat samarbejde gør såkaldte fyrtårnsprojekter mulige, hvor man inddrager flere led af industrien, store som små, mod et fælles mål. Det mener eksempelvis Danfoss er nødvendigt for at skabe nye energieffektive løsninger.

– Fyrtårnsprojekter er næsten kun mulige i tæt samarbejde mellem offentlige og private investeringer. Eksempelvis EnergyLab Nordhavn, hvor vi samarbejder med DTU for at udvikle fremtidens energiløsninger, tilkendegiver virksomheden i analysen.

Samtidig giver flere virksomheder udtryk for, at der også er en del vanskeligheder omkring samarbejdet med universiteterne i Danmark. Det er blandt andet en udfordring, at forskningen ikke er tilstrækkelig erhvervsrettet og at universiteterne ofte tænker langt fra markedet.

– Universiteterne har deres egen dagsorden, og hvis vi ikke vil følge dem, er det bare ærgerligt. I andre lande er det mere erhvervsorienteret at samarbejde med universiteter, mener virksomheden Kamstrup, der fremhæver Tyskland og Finland som eksempler herpå.

Danmarks Tekniske Universitet fremhæves oftere end de andre universiteter som vanskeligt at samarbejde med.

– Vi samarbejder kun minimalt med universiteterne. Det går for langsomt for dem, DTU har deres egen dagsorden, og det er for lidt erhvervsorienteret, lyder det igen fra virksomheden Kamstrup.

Store virksomheder med egen forskningsafdeling

Det er nogle af de helt store energivirksomheder, som Danfoss, Ørsted, Velux og Vestas, der har deltaget i interviewundersøgelsen. Og det er ligeledes de store virksomheder, der dominerer forskningsinvesteringerne i energi.

Godt 90 procent af de samlede investeringer i energiforskning kommer fra store virksomheder med mere end 250 ansatte. Det hænger sammen med, at virksomheder skal have en vis størrelse for at have råd til at investere i forskning.

Virksomhederne ser det dog generelt som et problem, at de små virksomheder, som typisk er underleverandører, ikke har råd til at forske på deres eget område.

– Vi kan desværre godt genkede, at de fleste investeringer foretages af store virksomheder. Vi så gerne, at leverandører og mindre virksomheder blev en del af offentligt støttede projekter, lyder det fra virksomheden Siemens Gamesa.

De bakkes op af Danfoss:

– Hvis vi skal have flere mindre virksomheder med i R&D investeringer, så kan det være gavnligt at skabe nogle platforme med deltagelse af både store og små virksomheder.

Samtidig har de virksomheder, der investerer i energiforskning, oftest en selvstændig afdeling til forskning og udvikling. Og virksomhederne med egen forskningsafdeling, investerer også mest i energiforskning.

Finanskrisen

Energivirksomhederne peger på finanskrisen som den primære årsag til, at de ikke har øget deres F&U-investeringer i energi. I stedet har virksomhederne holdt igen med at sætte nye udviklingsprojekter i gang og ladet igangværende projekter køre på et lavere blus.

Flere af virksomhederne regner dog med, at de officielle tal for forskningsinvesteringer vil være højre for 2016 og 2017, når de offentliggøres.

Udviklingen i virksomhedernes investeringer i energiforskning svarer til udviklingen i virksomhedernes samlede F&U-investeringer. Investeringerne toppede i 2009 ved knap 10 mia. kroner, og de samlede investeringer har efterfølgende stabiliseret sig på omkring 8 mia. kroner.

Energiforskning og -udvikling udgør ca. 10 procent af de samlede private forskningsinvesteringer i Danmark.