14 forslag skal skabe bedre nordisk forskningssamarbejde

I foråret 2021 satte over 160 nordiske ledere inden for forskning, uddannelse og innovation sig sammen i digitale møderum og brainstormede.

Opgaven var at få nye ideer til, hvordan de nordiske lande kunne blive bedre til at samarbejde inden for forskning, innovation og uddannelse.

’Mobilising the Nordics’ blev projektet, som organisationen NordForsk står bag, døbt. Nu har NordForsk udgivet en rapport på baggrund af projektet med 14 konkrete forslag til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen om at løse de store samfundsudfordringer – og stå stærkere i den globale konkurrence.    

– Pandemien gjorde, at vi blev tvunget til at gennemføre enorme digitaliseringstiltag og organisere uddannelse og arbejdsliv på en ny måde nærmest natten over. Derudover har vi set, at det har været nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af sektorer for at løse de udfordringer, pandemien har medført. Det var baggrunden for ’Mobilising the Nordics’, siger direktør i NordForsk Arne Flåøyen til Science Report.

Ifølge Fløyen er vi nødt til at ændre måden, vi organiserer og gennemfører forskning, uddannelse og innovation på for at øge fleksibiliteten og evnen til nytænkning i samfundet.

– Det vil give os et bedre beredskab og en bedre evne til at løse store samfundsudfordringer som fremtidige pandemier og klimakrise. Hvis vi ikke evner at tænke nyt, vil vi mangle de værktøjer, som vi har brug for i værktøjskassen for at udvikle bæredygtige løsninger på de udfordringer, som truer vore samfund, siger han.

Kan styrke både lande og løsningsmodeller

Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, er en de danske repræsentanter for styregruppen bag samarbejdsprojektet ’Mobilising the Nordics’. Hun påpeger også, at det var coronapandemien, der udløste ideen til projektet.

– Vi fandt ud af, at det var nyttigt at mødes og diskutere, hvordan vi kunne gribe de her store udfordringer an og lære af hinanden, netop på tværs af forskning, uddannelse og innovation – altså også virksomheder, siger hun og fortsætter:  

– Det kan både styrke de nordiske lande i Europa, men også styrke de løsningsmodeller, vi forsøger at finde, til de store samfundsmæssige udfordringer.

Et af de 14 forslag handler om nærme sig Horizon Europe – hvor meget handler det her om at stå stærkere i forhold til at tiltrække finansiering til forskning?

– Overskriften har faktisk været ret idealistisk. Det er det demokratiske ideal, samarbejdsidealet – det at gå foran og gøre noget for almenvældet og løse nogle problemer – der har været styrende for os. At forskerne så kan gøre mere for at manifestere de her ting og få midler via Horizon (EU’s rammeprogram for forskningsstøtte, Horizon Europe, red.), det er selvfølgelig i vores økonomiske interesse. Men det er med henblik på at løse problemer, at vi har udpeget de her 14 forslag, siger Hanne Leth Andersen.

Hun fortsætter:

– Det har været et nordisk værdifælleskab, som gerne ville noget med verden. Selvfølgelig er der også et element af at styrke den nordiske konkurrenceevne, men det har ikke været båret af det. I en tid, hvor der er rigtig megen kommunikation, men hvor der godt nok også er meget silobygning og polarisering, så er det vigtigt, at vi går sammen og prøver på at finde løsninger på tværs, siger hun.

Missionsorientering er nødvendig

Ifølge Hanne Leth Andersen er det vigtigt at mobilisere de stærke aktører i Norden fordi, der er verdensomspændende problemer, vi ikke kan løse, hvis vi ikke går sammen.  

Samtidig er der ikke så store kulturforskelle blandt de nordiske lande, og derfor er det et “ganske logisk samarbejde”, der “ligger ret meget til højrebenet”, som hun siger.

Men et af de 14 forslag handler også om at styrke missionsorientering forskning – noget, som der blandt andet i forbindelse med udformningen af det nye Horizon Europe-program har været kritik af, fordi det kan risikere at skubbe grundforskningen ud i kulden.  

Læs også: På papiret ser det godt ud, men …

Så hvorfor er det vigtigt at styrke missionsorienteret forskning?  

– Vi har behov for at tænke, at der er nogle store udfordringer i verden, som kræver, at vi går mere sammen – og så kalder vi det missionsorienteret forskning. Det er en sund tankegang, tror jeg, siger Hanne Leth Andersen.

– Det betyder ikke, at al forskning skal være missionsorienteret eller drevet af FN’s Verdensmål. Det betyder bare, at det kan samarbejdet med fordel være.

Det er ifølge Hanne Leth Andersen ved at identificere og definere de store problemer, at de forskellige kræfter på tværs af fag og sektorer kan indgå i et samspil for at løse problemerne.   

– Tværfaglighed er virkelig oppe på dagsordenen lige nu. Det er noget, vi leder efter, men det er ikke noget, der giver sig selv. Derfor bliver problemdefinition og mission nogle væsentlige begreber, når vi som samfund skal løse de udfordringer, vi står over for, påpeger hun.

Samle puslespillet sammen

Det missionsorienterede fokus handler i høj grad om at stå stærkere, fordi man står sammen, lyder det fra Hanne Leth Andersen.

– Når vi ved, at den opgave, der skal løses, er stor og massiv, så giver det mening, at vi er mange, der prøver at tage fat i den og spise den i små bidder i forhold til, hvis vi sidder separat ude på hvert vores universitet og i hver vores virksomhed og nørkler med det. Alt andet lige, så når vi meget længere, når vi arbejder sammen.     

Hun sammenligner processen med at samle et puslespil. Hvis man kun kan se sin egen brik og ikke alle de andre, er det jo svært at samle puslespillet.

– Det er en nødvendig måde at samarbejde på, når vi har så komplekse problemstillinger i et så komplekst samfund, siger hun.   

Hvordan sørger man for, at der stadig er plads til den frie forskning, grundforskningen, hvis man sætter et større fokus på missioner?

– Det er en kontinuerlig øvelse i sikre balancen mellem top down og bottom up-styring af forskning. Det er en udfordring, vi er opmærksomme på. Bottom-up forskningen er universiteternes særlige styrke – og at den er bottom-up betyder jo ikke, at forskerne i deres emnevalg eksempelvis ikke er motiveret af den samtid de er del af, siger Hanne Leth Andersen.

Hun slår fast, at missioner på et tværgående niveau og dét at sætte ord på de store problemer er en fordel for alle aktørerne, fordi de alle arbejder med små elementer i løsningen.

– Der er ingen af os, der kan gøre det alene. Ikke den enkelte forsker, den enkelte forskergruppe eller det enkelte universitet. Og heller ikke den enkelte virksomhed eller fond. Vi er nødt til at erkende, at det er en fordel for os, at være en del af noget større, siger hun.