Lange dage, store afleveringer, studiejob på siden og et gennemtrængende ønske om at “blive til noget”.
Det er lige til at få stress over – og faktisk er det også den følelse, næsten hver femte studerende indskrevet på en videregående dansk uddannelse “ofte” eller “altid” sidder tilbage med i hverdagen. Det viser ny spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget blandt 104.275 studerende. Og det skal et hashtag nu blandt andet være med til at rode bod på.
Stress rammer på tværs
At der ofte eller altid er stærke stresssymptomer har 18 procent af respondenterne kunnet nikke genkendende til. Men især hos de kvindelige studerende lader stressen til at tage fat.
I hvert fald viser undersøgelsen, at 21 procent af de kvindelige studerende oplever stresssymptomer, imens kun 14 procent af deres mandlige ditto har svaret, at de mærker stresssymptomer i forbindelse med deres studie i dagligdagen.
YNGRE FORSKERE KÆMPER MED ENSOMHED
Foruden kønsforskelle afslørede undersøgelsen ingen stor sammenhæng mellem de studerendes adgangsgivende karakterniveau og oplevede stresssymptomer.
Perfekthedskultur til debat
Og de tal bekymrer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der vil sætte fokus på den tilsyneladende stærkt herskende frygt for at fejle:
– Som studerende må man gerne være presset og nervøs op til en eksamen eller en svær opgave, men ikke hver dag. Det bekymrer mig, at næsten hver femte studerende oplever stress i dagligdagen, og at vi kan se, at stress rammer så bredt. Det vil jeg gerne være med til at ændre, siger miniseren, der tror, en del af løsningen kan findes i en kulturforandring, hvor vi skal have et opgør med perfekthedskulturen.
#deldinefejl
For at komme problematikken i møde og få de studerendes skuldre ned, sætter Uddannelses- og Forskningsministeriet lige nu fokus på at dele fejl.
Initiativet, der blandt andet kan følges på sociale medier, skal motivere folk til at dele en lærerig fejl, man har begået – og fortælle, hvad man har lært af den og samtidig sprede budskabet. Sidstnævnte sker blandt andet med #deldinefejl.
– Vi skal have gang i samtalen, og initiativet er et forsøg på at skabe en debat om, hvor vigtigt det er at vise det uperfekte og turde fejle, fordi vi lærer af det. Det er ikke et forsøg på et quick-fix, hvor vi med et trylleslag løser problemstillingen med stress og mistrivsel, siger Tommy Ahlers, der desuden selv mener, han derudover kan være med til at ændre på strukturelle ting på uddannelserne.
– Derfor er vi i gang med at se på et nyt optagelsessystem og justere karakterskalaen, og vi har afskaffet hurtigstartsbonussen. Endelig kan der være ting på uddannelserne, man skal se på. For eksempel studielivet og om der kan indføres mere feedback og eksperimenterende tilgang til læring, siger ministeren.
Tendens ses andre steder
Men ikke kun blandt studerende lader livet bag uddannelsesinstitutionernes mure til at være udfordrende. Som Science Report tidligere har kunnet fortælle, oplever særligt yngre forskere udfordringer med ensomhed og stress.
– Spørgeskemaet er sendt til alle aktive fuldtidsstuderende på uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
– Det omfatter studerende på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt videregående kunstneriske uddannelser.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
