Lange dage, store afleveringer, studiejob på siden og et gennemtrængende ønske om at “blive til noget”.
Det er lige til at få stress over – og faktisk er det også den følelse, næsten hver femte studerende indskrevet på en videregående dansk uddannelse “ofte” eller “altid” sidder tilbage med i hverdagen. Det viser ny spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget blandt 104.275 studerende. Og det skal et hashtag nu blandt andet være med til at rode bod på.
Stress rammer på tværs
At der ofte eller altid er stærke stresssymptomer har 18 procent af respondenterne kunnet nikke genkendende til. Men især hos de kvindelige studerende lader stressen til at tage fat.
I hvert fald viser undersøgelsen, at 21 procent af de kvindelige studerende oplever stresssymptomer, imens kun 14 procent af deres mandlige ditto har svaret, at de mærker stresssymptomer i forbindelse med deres studie i dagligdagen.
YNGRE FORSKERE KÆMPER MED ENSOMHED
Foruden kønsforskelle afslørede undersøgelsen ingen stor sammenhæng mellem de studerendes adgangsgivende karakterniveau og oplevede stresssymptomer.
Perfekthedskultur til debat
Og de tal bekymrer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der vil sætte fokus på den tilsyneladende stærkt herskende frygt for at fejle:
– Som studerende må man gerne være presset og nervøs op til en eksamen eller en svær opgave, men ikke hver dag. Det bekymrer mig, at næsten hver femte studerende oplever stress i dagligdagen, og at vi kan se, at stress rammer så bredt. Det vil jeg gerne være med til at ændre, siger miniseren, der tror, en del af løsningen kan findes i en kulturforandring, hvor vi skal have et opgør med perfekthedskulturen.
#deldinefejl
For at komme problematikken i møde og få de studerendes skuldre ned, sætter Uddannelses- og Forskningsministeriet lige nu fokus på at dele fejl.
Initiativet, der blandt andet kan følges på sociale medier, skal motivere folk til at dele en lærerig fejl, man har begået – og fortælle, hvad man har lært af den og samtidig sprede budskabet. Sidstnævnte sker blandt andet med #deldinefejl.
– Vi skal have gang i samtalen, og initiativet er et forsøg på at skabe en debat om, hvor vigtigt det er at vise det uperfekte og turde fejle, fordi vi lærer af det. Det er ikke et forsøg på et quick-fix, hvor vi med et trylleslag løser problemstillingen med stress og mistrivsel, siger Tommy Ahlers, der desuden selv mener, han derudover kan være med til at ændre på strukturelle ting på uddannelserne.
– Derfor er vi i gang med at se på et nyt optagelsessystem og justere karakterskalaen, og vi har afskaffet hurtigstartsbonussen. Endelig kan der være ting på uddannelserne, man skal se på. For eksempel studielivet og om der kan indføres mere feedback og eksperimenterende tilgang til læring, siger ministeren.
Tendens ses andre steder
Men ikke kun blandt studerende lader livet bag uddannelsesinstitutionernes mure til at være udfordrende. Som Science Report tidligere har kunnet fortælle, oplever særligt yngre forskere udfordringer med ensomhed og stress.
– Spørgeskemaet er sendt til alle aktive fuldtidsstuderende på uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
– Det omfatter studerende på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt videregående kunstneriske uddannelser.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
