Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

236 forskere skriver fælles opråb til Europa

Forskere: Vi skal ændre opfattelsen af sammenhængen mellem økonomisk vækst og velstand

Det stædige fokus på vækst for enhver pris splitter vores samfund, skaber økonomisk ustabilitet og underminerer demokratiet.

Sådan lyder budskabet i et fælles debatindlæg, der bringes i en række europæiske aviser i denne uge, blandt andet i Dagbladet Politiken. Debatindlægget er underskrevet af 236 europæiske forskere, og blandt de danske medunderskrivere er Jens Friis Lund, professor i politisk økologi på Sektion for Global Udvikling ved Københavns Universitet.

Vi har spurgt ham, hvorfor han mener, debatindlægget er nødvendigt netop nu:

– Der er klare tegn på, at vi er ved at ramme globale grænser for, hvor meget vi kan forbruge og vækste, uden at fundamentalt forandre det globale miljø, fortæller Jens Friis Lund.

I de sidste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet (BNP) stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med, at vores økonomier er vokset, er negative påvirkninger af miljøet taget til, og vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, skriver de 236 forskere.

– Mange af de ting, vi gør, for at bibeholde økonomisk vækst, er at fjerne miljøkrav. Vi borer efter olie i Arktis og lader landmænd sprøjte flere kemikalier ud på markerne, fordi det ganske givet øger væksten. Men hvis man havde et reelt grønt miljøregnskab, vil disse aktiviteter ikke nødvendigvis øge vores samlede velstand, uddyber Jens Friis Lund.

Indenfor forskningsverdenen er der opstået en bevægelse, der arbejder for, at vi skal sætte os ud over vækst. Forskerne mener, at det er muligt at forbedre livskvaliteten, rette op på miljøets tilstand, begrænse uligheden og sikre menneskers meningsfulde job – alt sammen uden et behov for økonomisk vækst.

Ikke en entydig sammenhæng

Det drejer sig nemlig ikke kun om miljøet, men også om den stigende ulighed. Og at løse europæiske landes sociale problemer forudsætter ikke yderligere vækst, men en mere rimelig fordeling af de indtægter og den velstand, vi allerede har, mener forskerne.

– For mange mennesker fører vækst ikke nødvendigvis til mere livskvalitet. Den økonomiske vækst er skævt fordelt, og der er rigtig mange mennesker, også i Europa, som ikke får noget ud af den her vækst. Så hvis vi gerne vil løfte alle mennesker og skabe mindre økonomisk ulighed, skal vi måske i lige så høj grad fokusere på at fordele den velstand, vi allerede har, forklarer Jens Friis Lund.

Velstand handler også om, at vi mennesker har et meningsfuldt job at stå op til morgenen. Men i de sidste mange år har vi ikke haft en debat om arbejdstiden, selvom en kortere arbejdsdag kunne give mere velfærd, mener Jens Friis Lund.

– Folk får mere fritid og tid til familien, det giver mindre pres på børnehaverne og mere livskvalitet. Det vil sikkert påvirke BNP negativt, men der er jo ikke en entydig sammenhæng mellem BNP og velfærd, beskriver han.

Derfor er det heller ikke et spørgsmål om, hvornår vi igen får behov for økonomisk vækst i Europa, men om vi vil få det, forklarer professoren:

– Der er ingen, der siger, at vi får brug for vækst igen. Ideen om vækst har eksisteret i en så relativt kort tidslomme i menneskehedens historie.

’Postvækst-økonomi’

De 236 forskere mener ikke, at magthaverne har været villige til at se de her problemer i øjnene, hvorfor de nu udgiver et fælles opråb i de europiske medier. Anledningen er desuden, at forskere og politikere samles på en konference i Bruxelles med det formål at udforske mulighederne for en ’postvækst-økonomi’ i Europa.

I fremtiden bliver det langt mere afgørende, at økonomisk politik evalueres i forhold til menneskers trivsel, ressourceforbrug, ulighed og tilvejebringelsen af ordentlige jobs, vurderer forskerne. Derfor appellerer de til, at disse ting skal vægtes højere end BNP, når der tages beslutninger – og ikke mindst at forandringerne sker på globalt plan.

– Vi er nødt til at opfordre til globalt samarbejde for at løse globale problemer, såsom klimaforandringerne. Hvis vi ikke er villige til at trykke på bremsen i de rigeste lande for at give plads til fattigere landes udvikling og fattigdomsreduktion, så er det vanskeligt at forestille sig, at vi får det nødvendige globale samarbejde op at stå, siger Jens Friis Lund.

I forhold til en grønne omstilling er og bliver ’vækst’ det officielle mantra i EU-Kommissionen – det kommer i nye klæder som ’bæredygtig’, ’grøn’ eller ’inkluderende’, men det handler stadig først og fremmest om vækst, vurderer forskerne.

Udviklingen af grønne teknologier er også på mange europæiske landes dagsorden, men det er slet ikke nok, mener Jens Friis Lund.

– Vi foreslår ikke, at vi skal droppe fokus på at udvikle nye teknologier, men det er ikke nok i sig selv. Hvorfor ikke samtidig stille spørgsmålstegn ved væksten? Når økonomien vokser, så vokser det miljømæssige aftryk også. Det er et tydeligt signal om, at vi bliver nødt til at prøve noget andet.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.