samfund

4 ud af 10 danskere ser corona-epidemien som den største trussel i deres levetid

Fire forskningsprojekter på Københavns Universitet har fået akut støtte til at undersøge de samfundsmæssige aspekter af coronakrisen. I ét af dem vil forskerne over de kommende uger undersøge, hvordan danskerne oplever krisen.

Af - 24. marts 2020

Foto: iStock.

På grund af Corona-pandemien har de danske myndigheder og regeringen måtte træffe en række vidtgående beslutninger den seneste 14 dage. Først blev alle offentligt ansatte sendt hjem, siden er der blevet præsenteret flere hjælpepakker, der skal holde hånden under dansk økonomi, og ikke mindst er vores sociale kontakt blevet markant begrænset i et forsøg på at sprede smitten af sygdommen Covid-19. 

For at tiltagene skal virke, er det vigtigt, at danskerne både forstår dem, finder dem legitime i den nuværende situation og ikke mindst har tillid til, at regeringen og myndighederne har styr på situationen. 

Men hvad tænker, ved og mener danskerne selv om corona-epidemien? Det vil forskerne, professor MSO Asmus Leth Olsen og adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, undersøge over de kommende uger. 

Det er på baggrund af en ekstraordinær bevilling på 80.000 kr. fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der kun er omkring en uge gammel, at forskerne har kunnet indsamle og analysere data via Epinions Danmarkspanel så hurtigt. 

Hvor alvorlig en trussel mener du, at corona-epidemien er for det danske samfund? Sådan lyder et af de første spørgsmål, forskerne har søgt svar på.

Her svarer 4 ud af 10 adspurgte, at corona-epidemien er dén største trussel mod Danmark i deres levetid. 

Forskel på ung og gammel
Forskerne har også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem alder og oplevelsen af, hvor stor en trussel, coronavirussen udgør. Og her tegner der sig et tydeligt billede af, at ældre borgere ser coronavirussen som en større trussel end den yngre generation. 

Blandt dem over 60 år svarer godt halvdelen, at epidemien er den “mest alvorlige trussel i min levetid”. For de adspurgte under 40 år, er det kun godt en fjerdedel, der deler den opfattelse.

Der er med andre ord en stor generationskløft i danskernes vurdering af truslen, og det kommer bag på de to forskere, der har lavet undersøgelsen, at det især er den ældre generation, der er bekymret: 

– Det er overraskende, fordi vi spørger eksplicit til danskernes egen levetid. Det vil sige, i den her gruppe (+ 60 år, red.), er der tale om mennesker, der har oplevet mere og potentielt flere trusler, for eksempel oliekrisen, Den Kolde Krig, og nogle har været barn under besættelsen, forklarer professor MSO Asmus Leth Olsen; 

– Omvendt kan man sige, at det er den gruppe, der personligt er mest i fare for at blive syge af coronavirus: der er flere kronisk syge, og en højere alder betyder generelt et dårligere immunforsvar. Så det tyder på, at man bruger truslen mod én selv som en tommelfingerregel på det her spørgsmål, uddyber han, og henviser til at opfattelsen blandt den yngre generation formentlig er, at de i mindre grad personligt føler sig truet. 

Kan generationskløften også have noget at gøre med, at den unge generation generelt er optaget af klimakrisen, og derfor anser dén som den største trussel i deres levetid? 

– Det har vi ikke eksplicit spurgt om i den her undersøgelse, men det kunne godt være forklaringen, svarer Asmus Leth Olsen og uddyber;

– I vores undersøgelse er der ikke nogen prioritering af emner; vi har spurgt om coronavirus er den største trussel. Men vi ved fra andre undersøgelser, hvor man har spurgt; hvad er den største trussel lige nu, at klimaet har ligget rigtig højt hos især den unge generation. 

Straksmidler fra KU
Forrige uge valgte Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet at frigive såkaldte straksmidler, som er akutte penge til forskere på fakultetet, der kan lave “hurtig, relevant og valid forskning” i relation til Covid-19, og som hurtigt kan formidles til danskerne, ifølge en pressemeddelelse

– Vi har lige nu en chance for at indsamle vigtig data og viden. Både så vi kan hjælpe myndighederne og borgerne i den nuværende situation. Men også så vi får indsamlet data, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan borgere og myndigheder bedst håndterer en krisesituation, som denne her, udtaler dekan Mikkel Vedby Rasmussen i den forbindelse: 

– Og det kan vi sagtens gøre fra vores hjemmearbejdspladser, fortsætter han. Det stiller naturligvis særlige krav til empiri og data. Derfor er det også vigtigt at afsætte midler, så vores forskere kan få adgang til registerdata og spørgeskemaundersøgelser. Man kan håbe, at vi kan stable borgerforskningsprojekter på benene, som udnytter det faktum, at så mange danskere er sendt hjem – måske kunne de hjælpe os med dataindsamling, afslutter dekanen. 

Foreløbig er der givet penge til fire forskningsprojekter, hvor Asmus Leth Olsens projekt har modtaget den største bevilling på 80.000 kroner. 

Om undersøgelsen af trusselvurderingen
Data er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 20. marts til 23. marts 2020. Resultaterne baserer sig på en strikprøve af 865 danskere. Dataindsamlingen fortsætter de næste dage og uger, hvorfor resultaterne kan ændre sig i takt med epidemien udvikler sig.
Kilde: Asmus Leth Olsen og Frederik Hjorth via “Generationskløft-Covid-19.

Projektet skal fortsætte over de kommende uger, hvor de to forskere forventer at udgive ét “faktaark”, som Asmus Leth Olsen kalder det, om dagen. 

– Det har været en afvejning, og vi skulle vente og publicere resultaterne samlet, eller udgive noget løbende, så det bliver mere tematisk. Vi valgte det sidste, siger han og tilføjer;

– I næste uge kører vi den anden runde med nye spørgsmål. 

Imens det første faktaark beskriver danskernes vurdering af corona-truslen, er det andet faktaark en opgørelse af danskernes afvejning mellem at redde økonomien og at redde menneskeliv – altså henholdsvis den økonomiske og den sundhedsmæssige del af coronakrisen. 

– Lige nu er der et klart flertal af danskerne, som mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at redde liv, før vi redder økonomien, fortæller Asmus Leth Olsen om den foreløbig senest offentliggjorte undersøgelse. 

Det er alene de 80.000 kr., forskerne har modtaget af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der skal drive projektet i de kommende uger, da forskerne ikke har mulighed for at flytte penge fra deres andre projekter, som lige nu er sat i stå, over i det nuværende, forklarer Asmus Leth Olsen. 

I en pressemeddelelse fra Københavns Universitet takker dekanen for “de mange gode projekter og ansøgninger, forskerne har formuleret på den meget korte tid der har været til rådighed”; 

– Både udvalget og jeg glæder os over kvaliteten af de indkomne ansøgninger og det store antal. Og så er jeg særligt begejstret for, at vores forskere på så kort tid har stablet samarbejder på benene på tværs af fakultetets institutter og også inddraget centrale eksterne aktører som WHO, de danske sundhedsmyndigheder, vores studerende og den almindelige dansker, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Anden og sidste ansøgningsrunde til straksmidlerne er stadig åben, dog med deadline onsdag den 25. marts 2020 kl. 16:00. 

Opslag og ansøgningsskema kan hentes her.

Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi

Eksternt finansieret forskning, der bliver forsinket på grund af coronakrisen, kan risikere at efterlade et stort hul i universiteternes budgetter. Det glæder Danske Universiteter, at blandt andet Novo Nordisk Fonden nu vil være fleksible omkring økonomi og deadlines.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252