Til september omdanner Aalborg Universitet (AAU) deres Institut for Økonomi og Ledelse til en helt ny skole: Aalborg University Business School.
Det sker i et partnerskab med Port of Aalborg Logistic, som tidligere gik under navnet Aalborg Havn. Samarbejdet går for universitetet ud på at inspirere og generere et datagrundlag for virksomhederne, som de analytisk kan bruge til at træffe bedre beslutninger.
Den helt overordnede vision er at gøre Nordjylland til et mere attraktivt sted for større virksomheder at placere sig og til generelt udvikling af regionens erhvervsliv.
I partnerskabet medfølger også et sponsorat til den nye business school på fem mio. kr. over fem år fra Port of Aalborg Logistic.
– Partnerskabsaftalen mellem Port of Aalborg Logistic og Aalborg University Business Schools forskningsmiljøer, uddannelser og regionens virksomheder er en ny og visionær måde at tænke bæredygtig forretningsudvikling på. Et samarbejde, jeg har høje forventninger til, da det vil give et løft til erhvervslivet, forskningsmiljøerne og uddannelserne. Et løft, som understøtter AAUs og Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ønske om en tydeligere global profil.
Det fortæller dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved AAU, Rasmus Antoft, og han bakkes op af formanden for Port of Aalborg Logistic, Lasse Frimand Jensen, som mener, at det er samarbejde, som i høj grad vil gavne begge parter.
– Aalborg Universitet og den nye business school bliver markedsført overfor erhvervslivet, navnlig de virksomheder, der er vores samarbejdspartnere, og vi får gjort os lækre over for de fremtidige studerende og potentielle medarbejdere, siger han i Nordjyske Stiftstidende.
Vækstmuligheder og tiltrækning af forskere
Aalborg Universitet er generelt kendt for at have et godt samarbejde med erhvervslivet, og de har en mangeårig tradition for at understøtte iværksætteri og udvikling af særligt små og mellemstore virksomheder.
Derfor ser de i høj grad frem til samarbejdet om bl.a. at løse komplekse problemstillinger i et tværfagligt samarbejde med de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, som kan være til gavn for erhvervslivet.
– Det er et strategisk vigtigt partnerskab for os, fordi det giver nye faglige og økonomiske vækstmuligheder for vores forsknings- og uddannelsesmiljøer. Et stærkere fokus på international erhvervsvirksomhed og -udvikling vil kunne tiltrække forskere fra ind- og udland, og samtidig vil vi få fagligt bedre rustede studerende på vores BA-uddannelser samt business- og IT-uddannelser, siger institutleder på Institut for Økonomi og Ledelse ved AAU, Christian Nielsen.
Hos Port of Aalborg Logistic ser man også et stort potentiale i, at der kan ske en tættere sammenkobling mellem engineering, tech og business.
– Specialiseret ingeniørviden kombineret med Aalborg University Business Schools fokus på bæredygtighed, problembaseret læring og samarbejde med industrien kan bidrage til samskabelse af stærke, grønne forretningsmodeller, der kommer det regionale erhvervsliv og ikke mindst Aalborgs nationale grønne testområde til gode, siger Lasse Frimand Jensen.
Aalborg University Business School har en ambition om at skaffe yderligere 10-12 partnerskaber i de kommende år af samme størrelsesorden som partnerskabet med Port of Aalborg, fortæller institutleder Christian Nielsen.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.