Aalborg Universitet får en samlet sjetteplads blandt 1.115 universiteter fra 94 lande i Times Higher Educations årlige Impact Ranking, som blev offentliggjort tidligere på måneden.
Dermed springer universitetet 17 pladser op fra sidste års globale placering som nummer 23.
Selvom den konkrete værdi af placeringen er svær at måle, falder den sammen med et øget politisk fokus på bæredygtighed, noterer AAU’s rektor Per Michael Johansen.
– Klima og bæredygtighed jo stadigt mere i debatten. Lige nu debatterer politikerne for eksempel, om bæredygtighed skal skrives ind i universiteternes formålsparagraffer. Set i det lys er vi en central del af den udvikling, fordi meget af vores forskning og uddannelser er fokuseret på områder inden for det, siger Per Michael Johansen med henvisning til, at forskningsministeren er klar til at lovgive universiteterne grønne.
Han tilføjer:
– Derudover er det et skulderklap til vores forskere og studerende, at vi er placeret så højt, og det kan give noget dynamik internt. Det tydeliggør, at vi har styrkepositioner på Aalborg Universitet, og at vi er tro mod, at vi er sat i verden for at bidrage til omverdenen og løse de store udfordringer. Så at vi gør det så relativt godt i rankingen, må vi godt have lov at være lidt stolte af.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
En god placering i en måling kan også få andre afledte effekter, mener Per Michael Johansen.
– Dygtige forskere vil derhen, hvor der er andre dygtige forskere. Så jo mere vi er fremme på den internationale forskningsdagsorden, og jo højere vi rangerer, desto lettere er det at tiltrække nye forskere.
Flytter ikke studerende
Selvom bæredygtighed står højt på dagsordenen hos mange unge, tvivler Per Michael Johansen dog på, at målingen får en effekt, når det gælder søgningen til AAU.
– Helt generelt er Danmark karakteriseret ved, at det er stort set umuligt at flytte en eneste studerende fra Østdanmark til Vestdanmark. Det har jeg svært ved at forstå al den stund, at vi har fantastiske uddannelser, ungdomsboliger til en betalelig pris, og at Aalborg som uddannelsesby på mange måder kan konkurrere med københavnermiljøet, siger han.
Kun et andet dansk universitet, Syddansk Universitet, deltager i målingen og kommer ind på en samlet 23. plads.
Svækker det ikke målingens brugbarhed i en dansk kontekst?
– I dansk kontekst jo. Der er mange anerkendte internationale universiteter med i rankingen, men jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at de andre danske universiteter ikke er med. Der er mange rankinger, og de må selv afgøre, om de har overskud og har lyst til byde ind på denne her. For os som universitet, der bidrager vi til, at løser samfundsudfordringer som at stoppe klimaforandringerne, er det vigtigt, at vi demonstrerer det. Som universitet bærer og løfter vi et stort ansvar. Det har jeg ikke noget imod, at vi bliver målt på, Per Michael Johansen.
Læs også: KU vil halvere klimaaftryk
Global andenplads på verdensmål 4
På verdensmålet om rent vand og sanitet til alle på jorden, får AAU en global andenplads. Det skyldes blandt andet en DNA-baseret metode, der kan kortlægge bakterier i spildevand hurtigere end i dag og kan mindske forbruget af energi og kemikalier i rensningsanlæg.
Men også ideer udviklet af AAU’s studerende er med til at trække universitetet op i rankingen.
– Vi har også megaprojekter, hvor studerende på tværs af årgange og studieretninger prøver at løse nogle af de globale udfordringer, og vi har omfattende og højt rangerede forskning inden for energiområdet, siger Per Michael Johansen.
Hvordan arbejder I med bæredygtighed i forhold til jeres eget aftryk som universitet?
– Vi udgiver en bæredygtighedsrapport og har en bæredygtighedspolitik for, hvordan vores drift påvirker klimaet. Vi energioptimerer hele tiden på vores bygninger og har en bæredygtig kantinedrift. Vi arbejder også med tiltag som affaldssortering, en cykelkampagne målrettet studerende og ansatte samt rekreative områder med biodiversitet. De studerende har desuden mulighed for at dyrke grøntsager i studenterhaver, så bæredygtighed er noget, der er i fokus og udvikling hele tiden.
Hvad har det krævet af jer at deltage i Impact-målingen fra Times Higher Education?
– At figurere på alle typer af rankinglister er et stort arbejde internt. Heldigvis kan meget af den samme data benyttes i flere rankings, men hver af dem har sin tvist, der kræver en særlig information. Derfor har vi ansatte, som løbende indsamler relevante data i takt med, at de kommer ind, så vi får en databank, vi kan sætte sugerøret ned i, når vi har brug for det.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
