– Skal vi snakke om fondsmidler? Så er du kommet på en god dag! Jeg har lige søgt 10 millioner hos Lundbeckfonden.
Som forsker uden fast ansættelse bruger neurobiolog Mikael Palner meget af sin arbejdstid på at tænke over, hvor de næste penge skal komme fra. Og det er nødvendigt i en branche, hvor konkurrencen om forskningsmidlerne er benhård.
Mikael Palner er Junior Group Leader i Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) på Rigshospitalet. Det svarer til en adjunktstilling inden for universitetsverdenen. Men det er ingen garanti for, at han kan fortsætte i sin stilling.
– Det er stadig en stilling uden fast ansættelse. Det kan man slet ikke få på Rigshospitalet, hvis man er forsker.
– Derfor bruger jeg cirka 50% af min arbejdstid på at skrive ansøgninger til forskellige fonde. Det er jeg nødt til, hvis jeg skal have penge til at fortsætte min forskning inden for neuropsykiatriske sygdomme. Så fondsmidler fylder rigtig meget – også mentalt.
Fra rotter til mennesker
Mikael Palner forsker i neuropsykiatriske sygdomme som depression, aggressivitet, ADHD og OCD. Han står primært for afdelingens prækliniske arbejde med dyremodeller. Her undersøger han, hvordan psykiske sygdomme påvirker rotters hjerne. Arbejdet med rotter er forstadiet til udvikling af medicin til mennesker med de samme sygdomme.
– Vi arbejder på at se, om den behandling og den medicin der virker på rotter, også virker på mennesker. Så vores metoder er faktisk translationelle, det betyder at behandlingsformerne er sammenlignelige mellem dyr og mennesker.
– Vi arbejder med rotter, der viser samme tegn på visse psykiske sygdomme som mennesker. Det er jo klart, at vi ikke kan lave en ADHD-rotte, men vi kan finde rottetyper, der er meget impulsive.
Mikael Palner laver de samme forsøg med rotter og mennesker og ser dermed, om den behandling han vælger virker i begge grupper. Men der er lang vej fra, at noget virker i rotter, til det også virker i mennesker. Det kræver meget mere forskning.
Mere forskning kræver flere penge
Den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning koster mange penge at drive. Penge som Mikael Palner skal ud at finde hos eksterne fonde.
I Danmark er der heldigvis mange fonde at søge, specielt hvis man forsker inden for sundheds- og naturvidenskab. Men de fleste forskere ved også, at det kan være svært at opnå midler.
– Konkurrencen er ekstrem hård på det her niveau, og mange fonde har succesrater på under 10%. Samtidig befinder jeg mig i lidt af et limbo nu, hvor jeg ikke kan søge postdoc-midler. De er typisk forbeholdt folk, der befinder sig 2-3 år efter deres ph.d.
Mikael Palner er i en aldersgruppe (red. 38 år), hvor langt de fleste forskere har postdoc-stillinger. Det har han selv haft i 7 år bl.a. på Stanford. Næste trin på stigen er en fastansættelse og mere ansvar. Det kan han ikke få på Rigshospitalet, der skal han over på et universitetet.
– Så jeg har søgt Lundbeckfonden om 10 millioner. Hvis jeg får dem, vil universitetet gå med til at ansætte mig som lektor, men for mine egne penge. Dvs. jeg betaler min egen løn med mine egne fondsmidler, og jeg er ikke engang garanteret en fastansættelse bagefter.
Men hvis Mikael Palner får stillingen på Københavns Universitet som lektor, vil det give et stort boost på hans CV. For med sådan et legat vil han stå meget stærkere i ansøgningen til de få faste forskerstillinger, der er på universiteterne.
Men lige nu dominerer usikkerheden. Usikkerheden i ikke at vide, om han har løn til at fortsætte sin forskning. Det skaber en mangel på kontinuitet i hans daglige arbejde, men specielt i planlægningen af nye forskningsprojekter.
Mikael Palner har lige fået penge til at ansætte en ph.d.-studerende fra nytår og tre år frem. Men selv har han kun løn frem til marts 2020, dvs. ikke engang til halvdelen af sin ph.d.-studerendes periode.
– Det er et problem, at jeg ikke er sikker på at kunne vejlede min ph.d.-studerende gennem hele hendes forløb. Vi skal lave en del forsøg, og hvis nogle forsøg tager længere tid end forudset, har vi et stort problem. Forsøgene skal jo helst være afsluttet, inden jeg selv stopper her. Så jagten på fondsmidlerne fortsætter.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
