Artiklen er en genudgivelse. Den er oprindeligt udgivet d. 27. december 2017 i forbindelse med professor Anja C. Andersens udnævnelse. 

Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet er blevet udnævnt til Professor i Offentlighedens Forståelse for Videnskaben, som den første af sin slags i Danmark.

– Der er ingen grund til at tro, at fremtiden bliver mindre kompleks end nutiden. Derfor bliver det vigtigere og vigtigere at have befolkningens forståelse for, hvorfor videnskab er så vigtigt, siger Anja C. Andersen til Science Report, da vi møder hende lige efter en forelæsning.

Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i astrofysik og har tidligere modtaget adskillige priser for sit arbejde. Flere af dem for formidling af sin forskning.

Samfundsrelevant videnskab
I sit nye job skal Anja C. Andersen formidle naturvidenskabelig forskning til den almindelige borger i Danmark.

– Det er jo en fortsættelse af en gammel trend med H.C. Ørsted, der holdt offentlige forelæsninger, siger hun og fortsætter:

– Man ville netop gerne udbrede de videnskabelige informationer til befolkningen, fordi videnskab dybest set kun er interessant, når det kommer i spil med samfundet på den ene eller den anden måde.

Hun er dog klar over, at astrofysik umiddelbart kan virke som en videnskab, der der er lidt langt væk fra det omgivende samfund:

– Det kan måske lyde mærkeligt fra sådan en som mig, der bruger min dag på at finde ud af noget ude i universet. Man tænker ”det er jo fuldstændig irrelevant for samfundet, om galaksen gør det ene eller det andet, who cares?”, siger hun og forklarer:

– Men selv noget så abstrakt som en astronoms arbejde er faktisk vigtigt, fordi man tester nogle videnskabelige metoder og undersøger forståelsen af fysik og kemi.

Anja C. Andersen mener, at astronomerne i deres arbejde tester fundamentet for nogle af de andre videnskaber, der er mere direkte samfundsrelevante.

– Og vores forståelse og brug af videnskab er aldrig bedre, end det fundament den står på, tilføjer hun.

Verden ændrer sig hele tiden
Naturvidenskaben er ikke en konstant. Der sker hele tiden nye opdagelser og udvikling i vores viden.

– Videnskab er ikke en sandhed, det er en søgen efter sandhed, som Anja C. Andersen siger.

Udviklingen kan gå meget hurtigt, og det kan være svært at følge med og helt forstå betydningen af ny forskning. Derfor skal Anja C. Andersen i sit nye job hjælpe befolkningen med at navigere i den nye viden.

Det kan f.eks. være i forhold til piller og medicin.

– Jeg er vokset op i en tid, hvor det var meget vigtigt, at man spiste en vitaminpille hver dag. Nu har man efterhånden kunnet lave nogle virkelig store befolkningsundersøgelser, og det viser sig, at der faktisk ikke er nogen evidens for, at det er særligt godt at spise vitaminpiller. Det kan faktisk ikke udelukkes, at det ville være bedre at lade være. Og det er jo enormt forvirrende, siger hun.

Måske er det også en af grundende til, at det kan føles lettere helt at tage afstand fra videnskaben. Derfor er professoratet udtryk for rettidig omhu fra Københavns Universitet, mener Anja C. Andersen.

– Specielt når man skeler til USA, kan man jo være bekymret, fordi der er en tendens til at synes, at videnskabelige teorier ikke er bedre end at tro på alt muligt andet – kreationisme eller den flade Jord – det må være lige så godt. Og dér ligger jo en pædagogisk opgave med at forklare folk, at det er det faktisk ikke, siger hun.

Heldigvis var noget af ‘Donald Trump-tsunamibølgen’ taget af inden den ramte Europa, siger Anja C. Andersen.

Men bekymringerne kan også handle om situationen i Danmark:

– Jeg kan godt blive bekymret, når der er nogle politikere herhjemme, der synes, at det er fint nok, at de næste generationer får en dårligere uddannelse, siger hun og fortsætter:

– Der er en udbredt idé om, at vi uddanner folk for meget. Men det kan man ikke. Vi kan diskutere, om vi uddanner folk på den rigtige måde og i de rigtige fag, men man kan ikke uddanne folk for meget.

– Og jeg synes jo ikke, at alle skal ind på universiteterne og læse astrofysik, for så dør vi af sult. Vi skal have et samfund med brede kompetencer, tilføjer hun.

Naturvidenskab fra hele landet
Anja C. Andersens arbejde med offentlighedens forståelse for videnskaben skal kun lige til at begynde, men hun håber, at det kan sætte mere skub i god forskningsformidling generelt.

– Jeg gør mig en masse tanker om, hvad man kan gøre. En del af det har jeg allerede arbejdet med i forvejen, men jeg tænker over hvordan jeg kan gøre det mere effektivt så det får mere impact og ikke bare bliver et one-woman show, siger hun og smiler.

Og det er ikke bare Niels Bohr Instituttets videnskab, der skal udbredes:

– Jeg skal prøve at gøre det for hele Danmark, indtil nogle af de andre universiteter kommer ind i kampen og også ansætter deres professorer i offentlig forståelse for videnskab.

Indtil det sker, er det Anja C. Andersens professorat, der skal ”stimulere offentlighedens interesse og entusiasme for videnskab”, som der står i KU’s pressemeddelelse.

Det vil forhåbentlig kunne gøre folk modtagelige for ny viden, der kommer til at påvirke deres hverdag. For som Anja C. Andersen siger:

– Uvidenhed bringer sjældent noget godt med sig.

Artiklen blev udgivet den 29. november 2017 og er en genudgivelse