samfund

Bagklog forsker: Forvent ikke at heldet kommer til dig

Birgitte Skadhauge er i dag vice president i Carlsbergs Laboratorie. Det er takket været hårdt arbejde og sit nordjyske ophav.

Af - 12. september

– “Man skal ikke forvente at held kommer til en”, sagde han altid. “Du bliver nødt til at arbejde for det”, fortæller Birgitte Skadhauge om det råd, hun som barn fik af sin far.

Det råd har sat sig fast, for hvis der er noget, Birgitte Skadhauge mener, der har været udslagsgivende for hendes akademiske karriere så er det vedholdenhed.

– Det er nok lidt den nordjyske stædighed. Mine forældre har altid arbejdet virkelig hårdt på deres gård, det har jeg lært af lige fra barnsben. Vil man noget, så bliver man nødt til at gå efter det – og det kræver bare hårdt arbejde.

Vedholdenhed bunder i passion

Birgitte Skadhauges vedholdenhed i sit arbejde hårdt er i høj grad ledsaget af en passion for området planteforskning og ølbrygning. Det har hun vidst lige siden gymnasiet, og den førte hende til hendes første job på Carlsberg som studentermedhjælper for over 25 år siden.

– Det var helt fantastisk, at jeg kunne få lov at få fingrene i det, da jeg startede med at studere på Københavns Universitet. For mig var det helt et privilegie, at få lov at komme her ind på Carlsbergs Laboratorie. Det var en sand melting pot – der var alle mulige forskellige nationaliteter herinde, og forskere der arbejdede med liv og sjæl og en passion, jeg aldrig nogensinde har oplevet før.

Carlsberg Laboratoriet gjorde stort indtryk på den studerende Birgitte Skadhauge, og særligt én mand var af stor inspiration forskningsmæssigt.

– Noget af det, der sådan virkelig tændte mig og var helt unikt, var Carlsberg Laboratoriet og især Diter von Wettstein, som var professor her tilbage i tiden. I løbet af nogle år gjorde han laboratoriet til et world class bioteknologisklaboratorie. Han var enormt god til at hyre unge talenter, og der var altid nogle, der kørte eksperimenter, uanset om klokken var 3 om natten eller 7 om morgenen.

For Birgitte Skadhauge har Carlsberg heller aldrig været et 8-16 job. Derimod karakteriserer hun det nærmere som sin livsstil.

– En livsopgave. Sådan føler jeg det. Nu har jeg været her i næsten 25 år, og for mig har det virkelig været lidt af en passion. Jeg har mit drømmejob, så længe jeg kan blive ved at gøre nye opdagelser og højne standarden både fagligt og ledelsesmæssigt.

Trangen til at forbedre

Birgitte Skadhauges nysgerrighed og vedholdenhed har, ifølge hende selv, eksisteret, lige siden hun var barn. Modsat i dag handlede det dengang ikke om kornet på sin fars marker, men derimod om ridning og fodbold.

– Det var nok mine to helt store hobbies, og jeg gik ind i det med liv og sjæl. Dengang opdagede jeg det nok egentlig ikke, men jeg kan godt se, at det var vedholdenhed jeg kørte videre efter. Jeg ville gøre tingene bedre og bedre. Og det er nok også det, der fører en ind i en forskerkarriere. At man gerne vil forbedre. Man vil gerne undersøge nye ting og vende stenene. Det er den der nysgerrighed og pionerånd.

Selvom nysgerrighed og hårdt arbejde har drevet hende langt, har hun også måtte hun også finde de sider, der trængte til træning og for at kunne blive ved med forbedre sig selv og sit arbejde.

– Carlsberg er god til at efteruddanne og dyrke talenter, og jeg vil næsten sige mere end nogensinde. Men jeg har også selv været på gode ledelseskurser, hvor man arbejder med selvrefleksion og er selvkritisk. Hvor er mine styrker og svagheder? Er der noget jeg kunne være bedre til, som kunne være med til at give mig en lidt nemmere tilgang til nogle ting, forstå et område eller bidrage med noget?

Og det er råd mange kunne drage nytte af, mener hun. Samtidig anerkender hun vigtigheden i at have et godt team bag sig.

– Og så skal man ikke være bange for at ansætte folk, der er dygtigere end en selv. Teamet vil altid være bedre end én person.

Forskningen skal fange folk

Selvom Birgitte Skadhauge i dag bruger mere tid på kontoret end i laboratoriet, så er det stadig vigtigt for hende at have hands on med forskningen. Det er gavnligt, når hun skal have kontakt til både landmænd, forskere, og forretningsparterer, men det betyder også at hun skal kunne formidle forskningen til mange forskellige grupper.

Det kan være en udfordring, for hun har erfaret, at når man arbejder med termer som komplicerede synteseveje, passways, biokemi og genetik, så kan det hurtigt få folks øjne til at flakke.

Det skal så langt ned på jorden, at selv min bedstemor kan forstå, hvad jeg snakker om

– Hvis man sidder til en middag, og fortæller hvad man laver, så skal man gøre det forståeligt og begejstre dem. De skal have begejstringen for ”jamen det lyder sgu da spændende, hvis du kan lave en ny øl, hvor man kombinerer nye byg typer, gærstammer eller humleplanter, så det kan give helt nye aroma og smagsoplevelser for forbrugerne”. Så begynder man virkelig at få folks øjenkontakt.

Derfor er det vigtigt for hende at forskningen er tilgængeligt i et sprog for alle. Og det desuden er et råd, som gælder al slags forskning og alle forskere.

– Det er et kæmpe problem, hvis vi ikke andre kan forstå, hvad vi siger. Det lyder fint og flot, men hvad kan man bruge det til, hvis andre ikke forstår det. Det skal så langt ned på jorden, at selv min bedstemor kan forstå, hvad jeg snakker om.

 

CV: Birgitte Skadhauge

Erfaring

2014- nu: VP, Carlsberg Research Laboratory, Carlsberg Group R&D
2008- nu, Director, Raw Materials
2012- nu: Honorary Adjunct Professor, Aarhus Universitet, Faculty of Science and Technology
2011 – nu: Director, Applied Research, Carlsberg Group Research
2003-2008: Head of Section, Barley Breeding, Applied Research, Carlsberg Research Center
1996-2003: Senior Scientist, Carlsberg Research Center
1993-1996: PhD Student, Carlsberg Research Center

Uddannelse: 

1993 – 1996: PhD, Genetics and Biochemistry
1987-1992: Masters degree in Plant Sciences

 

Kilde:LinkedIn

 

 

Tags:

samfund

AU åbner skattevindue for amerikanske donorer

På Aarhus Universitet har man fundet en model, hvor amerikanske filantroper kan undgå at betale skat af deres donationer til dansk forskning. Det øger muligheden for, at danske forskere kan tiltrække millionbevillinger fra USA

debat

Stem for forskning og innovation i 2019

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, skriver DI-chef for forskning