CBS vil undgå kasketforvirring hos deres forskere, når de udtaler sig i pressen. Derfor vil man nu genbesøge sine principper for god praksis i forskningskommunikation og forskeres deltagelse i den offentlige debat. Det fortæller forskningsdekan Søren Hvidkjær:
– Især er der behov for at vi bliver mere transparente for at undgå tvivl om interessekonflikter, påpeger Søren Hvidkjær til Magisterbladet.
Udtalelsen kommer efter at en af universitetets professorer, Steen Thomsen, er havnet i et større stormvejr, fordi han udtalte sig positivt om Danske Bank mens hvidvask sagen fyldte det meste af mediebilledet.
Det har fået flere til at kritisere Steen Thomsen for ikke at nævne, at han ud over at være professor også er bestyrelsesformand i Center for Corporate Governance (CCG), som har modtaget millioner fra banken til et fireårigt forskningsprojekt, og har stået for masterclasses i samarbejde med Ole Andersen, der foruden at være adjungeret professor på CCG er bestyrelsesformand i Danske Bank.
Med andre ord har Steen Thomsen ret tætte forbindelser til Danske Bank.
Så da han skrev en kronik i Børsen, der blev bragt under overskriften “Sæt Danske Bank fri af gabestokken” og bl.a. kaldte dækningen af hvidvask sagen for “noget af det mest ensidige i danske erhvervshistorie” faldt det flere for brystet.
Blandt andet mente professor emeritus Heine Andersen og jura-professor på SDU, Steen Schaumburg-Müller, at de mange sammenfald af interesser hos Steen Thomsen efterlader CBS med et troværdighedsproblem, som i værste fald kan rejse tvivl om forskerens habilitet:
– Steen Thomsen må mene og skrive, lige hvad han vil, men ikke i sin egenskab af CBS-professor. I kronikken går han langt ud over, hvad han som offentligt betalt forsker bør, sagde Heine Andersen til Magisterbladet.
Hovedpersonen selv er dog ikke enig i kritikken. Han mener fortsat der var god grund til at argumentere for ikke at lade sig rive med af en folkestemning, som han gjorde i kronikken i Børsen. Alligevel får forløbet ham til at konkludere, at han fremover skal være mere forsigtig når han udtaler sig i pressen:
– Jeg lytter naturligvis, og jeg vil fremover være mere forsigtig med, hvordan jeg udtaler mig, skriver Steen Thomsen i en mail.
Uheldig historik
Sagen skal ses i sammenhæng med at CBS for snart to år siden, i efteråret 2016, havnede i et endnu større mediestormvejr på grund af en rapport, som universitet havde lavet for organisationen Bæredygtigt Landbrug.
Rapporten blev beskyldt for citatfusk, selektion af data og for at være et partsindlæg for Bæredygtigt Landbrug i forskningsforklædning.
Sagen kom frem efter at DR Nyheder havde fået aktindsigt i en omfattende korrespondance mellem bestillerne og de udøvende forskere hos CBS. Det fik bl.a. lektor Alex Dubgaard, der forsker i miljø- og klimaøkonomi med relation til landbruget på Københavns Universitet, til at sige:
– Med det, der er blevet dokumenteret i korrespondancen, så er der ikke længere tale om uvildig forskning. Så fremgår det som et partsindlæg, der ønsker at fremme et bestemt politisk program, til DR Nyheder.
Sagen endte med at hele rapporten blev skrinlagt og aldrig offentliggjort.
– Projektet kommer ikke i mål, og vi trækker stikket efter gentagne udsættelser, sagde daværende forskningsdekan på CBS Peter Møllgaard i december 2016 til Ritzau:
-En faglig styregruppe har ikke i enighed kunnet godkende udkastet til den endelige rapport. Gruppen har særligt været kritisk over for metode og beregninger. Det betyder, at projektet er slut.
Det er den historik der gør, at de nok er ekstra varsomme med deres forskeres udtalelser i det offentlige rum på CBS.
På CBS tager man da også den nylige kritik af Steen Thomsen alvorligt, og forskningsdekan Søren Hvidkjær vil tage sagen op med Akademisk Råd:
– Jeg noterer mig, at Akademisk Råds næstformand på CBS mener, at kronikken holder sig inden for god skik, mens professor Schaumburg-Müller ikke er enig heri. På grund af den tvivl vil jeg inddrage den konkrete case i diskussioner med rådet, siger Søren Hvidkjær.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.