Hvad har forskere og studerende brug for at vide om god forskningspraksis?
Det skal Københavns Universitet finde ud af i et stort europæisk projekt ved navn ”Integrity”. Senere skal de også være med til at udvikle undervisningsværktøjer, som skal bruges i flere europæiske lande til netop at lære studerende og forskere om ansvarlig studie- og forskningspraksis.
Stigende pres på den enkelte forsker og øgede krav til antallet af publiceringer kan friste flere til at gå på kompromis med kvalitet og troværdighed i deres forskning. Det mener professor Peter Sandøe, som skal lede forskningsprojektet fra dansk side. Det skal det nye projekt være med til at lave om på.
– Universiteterne ender med at lave dårlig forskning og undergrave tilliden til sig selv som institution. Dét, at folk har tillid til forskerne, er meget fundamentalt for et universitet, siger Peter Sandøe til KU.dk.
Læs også: ”Sloppy science kan skade videnskabens integritet”
De unge skal inddrages
Det er ikke kun de erfarne forskere, der skal lære. ”Integrity”-projektet henvender sig også særligt til de studerende på både gymnasier og universiteter, så de får lært god praksis tidligt.
– Vi ved, at mange studerende har udfordringer med at navigere i, hvad der er god praksis, når de laver opgaver på studiet. Mange ved faktisk ikke, hvad det vil sige at plagiere. De tror, f.eks. det er helt okay bare at finde en tekst på nettet og så skrive den om, siger Peter Sandøe.
Projektets første opgave er derfor at finde ud af, hvad de studerende i dag ser som god og dårlig studie- og forskningspraksis, så man kan finde frem til, hvad de mangler af forståelse og værktøjer.
Den viden skal de så bruge til at udvikle de forskellige undervisningsværktøjer, som de ni lande, der er en del af EU-projektet, kan bruge.
Læs også: ”Vil den nye lov om videnskabelig uredelighed virke?”
Ikke tilfældigt, at Danmark står i spidsen
Det er ikke første gang, at Københavns Universitet arbejder på at sætte gode rammer i forskningsmiljøet. De seneste otte år har de haft særligt fokus på de ph.d.- og bachelorstuderende.
– Penkowa-sagen gjorde, at vi for otte år siden tog en række initiativer for at fremme god forskningspraksis på Københavns Universitet. Derfor har vi nok et forspring på viden og kompetencer i forhold til mange andre EU-lande, og vi kan påtage os en central rolle i arbejdet, siger Peter Sandøe.
”Integrity”-projektet har fået bevilliget knap 18 mio. kr. Pengene kommer fra Horizon 2020-programmet, som er et af verdens største programmer for innovation og forskning, hvor f.eks. virksomheder og universiteter kan søge bevilling til projekter.
Det danske ”Integrity”-hold består af fire forskere: Lektor Mikkel Willum Johansen, adjunkt Mads Paludan Goddiksen, lektor Thomas Bøker Lund og professor Peter Sandøe. Alle fra Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.