Artiklen er oprindelig udgivet 6. dec. 2018 og genudgivet 14. feb. 2019

Over de sidste 3-4 år har professor MSO Jacob Sherson hentet 2,5 mio. dollars fra amerikansk side til sin forskning ved Aarhus Universitet.

I USA kigger man i langt højere grad på forskningens betydning for og indflydelse på samfundet, også kaldet for ’public impact’, end på forskerens cv og videnskabelige baggrund, fortæller Jacob Sherson.

– Hvis du skal sælge et projekt til USA, spørger de altid; hvad er impact-målene. Man bliver konkret bedt om at tage stilling til den public impact, forskningen har, både på den korte og den lange bane, siger han, og tilføjer, at;

– I en ansøgning til en offentlig dansk fond indgår det ikke specifikt i evalueringskriterierne, så derfor vil man inddrage dét meget kortere som motivation.

Jacob Sherson er fysiker på Aarhus Universitet og hans forskningsgruppe, ’Science at home’, udvikler computerspil, som genererer data til forskningen. Hvert spil tager afsæt i en forskningsudfordring, og det giver spændende data, men bryder også med traditionelle krav til dataindsamling i den akademiske verden.

Dét kan være en udfordring, når man søger ekstern finansiering, og derfor begyndte Jacob Sherson og hans forskningsgruppe at orientere sig mod amerikanske donorer.

– Vores projekter er lidt ud over det sædvanlige. Der er en klarere public impact, og private amerikanske donorer fokuserer i meget større grad på impact i befolkningen end den videnskabelige impact, forklarer Jacob Sherson.

Det betyder også, at forskerne skal sælge deres projekt på en helt anden måde, end i Danmark.

– Hos dem er det meget mindre vigtigt, hvor mange artikler i Nature (et af de mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter, red.), der kommer ud af det, siger han.

Dansk spændetrøje

De amerikanske private fonde har altså et mere strategisk råderum til at opprioritere projekter, der rækker ud over forskningsverdenen og direkte ind i civilsamfundet, som det er tilfældet med Jacob Shersons forskning.

Omvendt er hans erfaring med de offentlige danske forskningsfonde, at de udelukkende fokuserer på fagfællebedømmelse og forskerens videnskabelige baggrund:

– De offentlige fonde er bundet i en spændetrøje af peer-reviews, hvor man udelukkende kigger på videnskabelig excellence, men ikke på potentialet. Der er en stor grad af konservatisme, og det betyder, at selvom der er et højt videnskabeligt niveau, men projektet går på tværs af felter, er det svært at få det igennem, mener professoren, der tilføjer, at:

– Reviewerne i de offentlige danske fonde er generelt ikke begejstrede for projekter, som de vurderer, er for risikable, siger han.

I det offentlige forskningssystem er der alt for stive rammer, særligt når der kommer til interdisciplinaritet, altså dét at tage udgangspunkt i flere forskellige forskningsdiscipliner. Og der har de private amerikanske fonde en helt anden frihed til at gå på tværs af fag og discipliner, mener Sherson.

Heller ikke på EU-plan er de stive rammer løsnet tilstrækkeligt på, fordi også i de europæiske bevillinger, for eksempel fra Horizon 2020, er der meget fokus på kommercialisering og dét at have en privat partner med i projektet, oplever Jacob Sherson.

– Det efterlader jo et gab, fordi selvom et forskningsprojekt har potentiel høj public impact, er det ikke nødvendigvis sådan, at man vil koble sig op på kommercielle interesser, siger han og fortsætter;

– I min forskningsgruppe laver vi ikke bare forskning, men også outreach-moduler, hvor vi engagerer studerende og skoleelever i processen. Det falder ikke ind under noget, en virksomhed vil være med inde over – derfor så vi en mulighed i at kigge bredere efter donationer.

Forskningsgruppen har også ansøgt om bevillinger fra private danske fonde, og her har Jacob Sherson oplevet en større grad af lydhørhed over for projektet.

– Man kan godt mærke, at de private danske fonde har en større grad af frihed til at lægge en strategi for, hvad man vil med sine donationer. Det er glædeligt, og det måtte gerne fundere ind i det offentlige system, siger han.

Skattefrihed på AU

De donationer, forskningsgruppen har modtaget fra amerikansk side, kommer både fra en amerikansk familiefond og fra private filantroper.

Og selvom de altså har fået øjnene op for potentialet i Jacob Shersons forskning, er der én ting, der kan skræmme selv de mest gavnmilde amerikanere langt væk: beskatning.

Indtil for nylig havde Aarhus Universitet ikke en ordning, hvor amerikanske donorer kunne blive fritaget fra at betale skat af deres donationer.

– Men det betyder meget for amerikanere, om deres donationer kan trækkes fra i skat, fortæller Jacob Sherson.

Derfor fik AU oprettet en ’underfond’ på Aarhus Universitet, som amerikanere skattefrit kan donere penge til, og derved støtte forskning på dansk jord.

– Det gør, at vi nu kan have kontakt til privatpersoner i hele verden, som skattefrit kan donere penge til forskning, fortæller Jacob Sherson.