samfund

Danske forskere er fortsat blandt de mest produktive

Danske videnskabelige publikationer har højt fagligt niveau og klarer sig rigtig godt internationalt, viser nye tal

Af - 20. oktober

Dansk forskning har i høj grad dét, der inden for forskningsverdenen kaldes for høj videnskabelig gennemslagskraft. Ikke nok med at herboende forskere er nogle af de mest produktive i verden. Den forskning, de leverer, er også af høj kvalitet.

Det viser nye tal fra Forskningsbarometeret 2018, som belyser kvaliteten af dansk forskning i et internationalt perspektiv. Barometeret fungerer som en samlet opgørelse for perioden 2013-2017.

Først og fremmest er produktiviteten blandt danske forskere høj, sammenlignet med andre lande i OECD.

Inden for forskningsverdenen måles forskeres produktivitet ud fra antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbygger. I Danmark blev der publiceret mere end 20.000 videnskabelige artikler per mio. indbygger i årene 2013-2017.

Det er det fjerde højeste niveau blandt OECD-landene, hvor vi kun er overgået af Schweiz, Israel og Island.

Selvom det vidner om en høj produktivitet, er det dog et fald i forhold til sidste års Forskningsbarometer. I mellemtiden er vi nemlig blevet overhalet af Israel.

I 2017 var den danske forskningsproduktivitet på det tredje højeste niveau, og altså kun overgået af Schweiz og Island.

Fra 4. til 3. plads

Danske publikationer bliver også citeret meget af fagfæller – og det er på et højere niveau end sidste år, da vi er rykket fra en 4. til en 3. plads, i forhold til, hvor ofte danske publikationer bliver citeret.

Danmark er nu kun overgået af Island og Schweiz, men danske publikationer citeres i højere grad end andre små, forskningsintensive lande som Norge, Belgien og Finland.

– Det er stærkt gået, at dansk forskning citeres så meget internationalt. Det viser, at vores forskning er af høj kvalitet, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Samtidig er knap hver femte danske publikation, fra perioden 2013-2017, blandt de 10 procent mest citerede publikationer. Og det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene, hvor Danmark kun er overgået af Schweiz.

Den danske andel af publikationer i de mest prestigefyldte tidsskrifter, som Nature og Science, er ligeledes den tredjehøjeste i OECD, hvor Danmark igen kun er overgået af Island og Schweiz.

De mest anerkendte tidsskrifter modtager mange publikationer fra forskere og stiller ofte også højere faglige krav til fagfællebedømmelse, og det skaber en øget konkurrence. Derfor anses publikationer i disse tidsskrifter for at være af høj kvalitet.

Når det kommer til forskning, der bliver skabt i samarbejde mellem offentlige forskere og erhvervslivet, indtager Danmark også en fornem førsteplads blandt OECD-landene.

Danmark er dét land, der har den højeste andel af publikationer, som er sampubliceret med erhvervslivet. Det vidner om den store relevans, dansk forskning har for erhvervslivet, mener både forskningsministeren, universitetsverdenens og ikke mindst industrien.

LÆS OGSÅ: DANMARK SAMPUBLICERER MEST MED ERHVERSLIVET

Højest andel af forskere

Forskeruddannelse er ligeledes højt prioriteret i Danmark sammenlignet med resten af OECD-landene.

Danmark er det land, der har de højeste niveau af forskere i arbejdsstyrken. I Danmark er der omkring 14 forskere pr. 1.000 i arbejdsstyrken, og det tal omfatter forskere ansat i både den offentlige og i den private sektor.

Samtidig er tildelingen af ph.d.-grader i Danmark det fjerde højeste niveau for OECD-landene.

Antallet af ph.d.-grader, der tildeles i løbet af et år, betragtes som et kvalitetsstempel, idet at hver tildelt ph.d.-grad dækker over et succesfuldt gennemført forskeruddannelsesforløb.

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden