Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Danskerne mister tillid til videnskab

HOLDNINGER: Flere danskere mister tilliden til videnskabelige resultater. Næsten hver tredje danskerne mener for eksempel at læger og forskere ved meget lidt om hvad der er sundt og usundt.

Vi google os i stigende grad frem til de videnskabelige resultater, som passer til vores fordomme og synspunkter. Det skriver tænketanken Mandag Morgen, som selv har lavet en undersøgelse om indstillingen til sundhedsautoriteter sammen med Trygfonden. Undersøgelsen viser blandt andet, at 30 pct tvivler på læger og forskeres viden om sundhed, hvilket er en markant stigning i forhold til 2011, hvor kun 19 pct var skeptiske overfor sundhedsautoriteter.

Endnu mere radikal har ændringen været for holdningen til den omtalte HPV-vaccine. Hvor 79% af piger fra årgangen 1998-2000 fik vaccinen, er kun 18% af pigerne fra 2003 blevet vaccineret. Og det er laveste niveau nogensinde, siden man indførte og fejrede den første vaccine mod kræft.

Ifølge David Budtz Pedersen som er professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, er udviklingen bekymrende.

-Hvis folk mister tilliden til videnskaben, vil de ikke bare stoppe med at vaccinere deres børn og finde på egne teorier om, hvordan verden hænger sammen, det er også første skridt på vej mod et mindre demokratisk samfund, fortæller han til Mandag Morgen.

Også professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup mener, at den stigende skepsis har betydning for samfundet, men påpeger samtidig at det ikke skyldes en modvilje til videnskab.

-Jeg ser, at fakta, ekspertise og videnskab fylder mere end nogensinde før, og det skyldes, at videnskabelige udsagn er rykket ind der, hvor ideologierne tidligere stod, siger han til Mandag Morgen

-Der synes at være en tiltagende tendens til at anvende en strategisk antividenskab – om ikke direkte for at forhindre, så i hvert fald for at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad vi ved. Det har vi set med tobaksindustriens forsøg på, at så tvivl om konsekvenserne ved rygning. Og vi har set det med olieindustriens forsøg på at udsætte det tidspunkt, hvor man skrider til handling over for klimaforandringerne, siger Mikkel Thorup til Mandag Morgen.

Forsiden lige nu:

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.