– Hvis vi ikke forstår de humanistiske aspekter af klimaforandringerne, opnår vi i mine øjne ikke et særligt kraftigt modsvar, –
– … for uden indsigt i bl.a. menneskelig erkendelse, institutioner, kultur, sprog, symboler og historie, er det meget usandsynligt, at vi får effektive løsninger på klimakrisen, siger professor mso på Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen.
Han kommer med opfordringen om mere humanistisk indblanding i løsningen af klimaproblemerne i forbindelse med, at der er et stigende fokus på naturvidenskabelig og teknologisk forskning.
For David Budtz Pedersen mener, at det er for simpelt kun at fokusere på disse i relation til klimaet.
– Vi har ofte en kraftig forelskelse i simple svar på komplekse problemer. Det betyder, at man i vid udstrækning tror, at svaret på klimakrisen er teknologi. Ligesom man troede, at svaret på finanskrisen var mere regulering, eller svaret på terrorkrisen var overvågning – i stedet for at se på den bagvedliggende adfærd og kultur, siger han.
– Som mennesker leder vi efter et simpelt og håndgribeligt svar. Det er meget naturligt. Men vi glemmer, at komplekse problemer for det meste har komplekse løsninger.
Det skal være et sammenspil
En af de fornemmeste opgaver for FN’s IPCC-rapporter, de såkaldte klimarapporter, er at udgive den viden, som der er på klimaområdet.
Og det er særligt her, at David Budtz Pedersen mener, at man kan se, at der mangler humanistisk bidrag.
– Jeg har kigget på en citationsundersøgelse af IPCC-rapporterne, og den viste, at man baserer hele FN’s klimarådgivning på et meget snævert udvalg af fagdiscipliner, som er naturvidenskabelige.
– Der er kun en meget lille andel af referencer til de samfunds- og humanvidenskabelige, hvoraf de fleste citationer kommer fra økonomisk faglitteratur, siger han.
Her kan humaniora hjælpe til at fremføre en hel ny samfundsmodel, der arbejder med aktivt med klimaforandringer fremfor blot at kortlægge dem, mener han.
– Humaniora kan være med til at skabe en samfundsmodel, som ikke bare er informeret om klimaforandringer, men bruger det som aktiv til nye løsninger og adfærdsmønstre.
Det handler om at få udløst det potentiale og den viden, der ligger i humanvidenskaber og få den oversat til samfundet – f.eks. igennem designtænkning, byplanlægning og adfærdsregulering, siger David Budtz Pedersen.
Men det betyder ikke, at humaniora har i sigte at ville udkonkurrere det naturvidenskabelige felt.
– Der skal ske et sammenspil mellem humaniora og det naturvidenskabelige, fordi vi kan ikke klare det selv. Men når vi har så afgørende et problem som samfund, forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke bruger hele værktøjskassen, siger han.
Humaniora skal inviteres ind
Ifølge David Budtz Pedersen er der to løsninger på, hvordan der kommer mere inddragelse. Og det handler først og fremmest om, at humaniora skal inviteres indenfor.
– Vi skal snakke STEAM i stedet for STEM, så vi har Arts med. Og så skal vi tage tværfagligheden alvorligt, siger han og uddyber:
– Humanisterne skal tidligere ind i de tværfaglige projekter, så de ikke kommer med som det tynde øl. Og så skal det f.eks. være muligt at få ‘humanistisk miljøvidenskab’ på sin ph.d., ligesom man har et kursus i forskningsetik, siger han.
Den anden løsning er, at humanisterne også selv skal til at øge fokus på klimaforandringerne og gå forrest, mener David Budtz Pedersen.
– Det er ikke alle humanister, som er interesseret i det, så det kræver også en kulturforandring hos humaniora. Humanisterne skal gøre sig mere synlige, siger han og fortsætter:
– Der er problemer, der presser sig på, og det kalder på nye forskningsområder. Så vi mangler nogle rollemodeller i humaniora, der tager førertrøjen på. Men det er svært at finde nogle humanister, der vil stå frem og tilbyde deres viden, siger han.
