samfund

Fonde ønsker sig højere kvalitet i tværfaglige ansøgninger

To toneangivende fonde fortæller om deres udfordringer med tværfaglig forskning

Af and - 13. december 2017
tværfaglig forskning

Danske fonde har ry for at være svært tilgængelige, når det drejer sig om at opnå støtte til tværfaglige forskningsprojekter. De bliver beskyldt for at være monofagligt indrettet.

Men spørger man fondene selv, står de ikke alene med ansvaret for, at mange ansøgninger til tværfaglige forskningsprojekter får et nej. De oplever nemlig, at ansøgningernes kvalitet ofte ikke er god nok.

Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, chef for Novo Nordisk Fondens uddelinger, forstår godt, at denne opfattelse eksisterer blandt forskere, men han påpeger, at de hos Novo Nordisk Fonden gør, hvad de kan for at sikre de bedst mulige omstændigheder for ansøgninger til tværfaglige forskningsprojekter, og at der er en stor velvilje til at støtte tværfaglig forskning.

– Jeg tror ikke, at man skal skyde på hinanden på den måde, men de tværfaglige forskere er også nødt til at kigge lidt indad og spørge sig selv, får vi budskabet godt nok ud over rampen, og er det vitterligt et tværfagligt projekt, eller er vi faktisk bare fire forskere, der er gået sammen om at dele pengene uden at have et egentligt samarbejde, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Lav succesrate hos Danmarks Frie Forskningsfond
Særligt Danmarks Frie Forskningsfond har et ry for at være svær at få tværfaglige forskningprojekter igennem hos, og det er bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen udmærket klar over, når det drejer sig om projekter, der går på tværs af de faglige råd.

I Danmarks Frie Forskningsfond har vi ikke nogle problemer med at bedømme tværvidenskabelige ansøgninger, så længe de er inde for samme forskningsråd. Men vi har en udfordring, når ansøgninger går på tværs af rådene.

– Det er en problemstilling, vi har meget fokus på. Vi har prøvet adskillige måder at håndtere det på gennem årene. Jeg synes, vi er blevet rimelig gode til det, men jeg tror, at det er en udfordring der kommer til at drille i nogle år frem, siger han og gør opmærksom på en vigtig skelnen mellem tværfaglige og tværrådslige ansøgninger.

– I Danmarks Frie Forskningsfond har vi ikke nogle problemer med at bedømme tværvidenskabelige ansøgninger, så længe de er inde for samme forskningsråd. Men vi har en udfordring, når ansøgninger går på tværs af rådene. Når det sker, kommer ansøgningen til bedømmelse i T-udvalget, som består af formændene fra de fem faglige forskningsråd, forklarer Peter Munk Christiansen.

Fonden sætter på forhånd penge af til at støtte de såkaldte tværrådslige projekter, og målet er, at de skal have samme succesrate som alle andre projekter. Men i 2017 har man oplevet, at kun en lille del af de afsatte penge er blevet brugt modsat 2016, hvor fonden havde en hæderlig succesrate for de tværrådslige ansøgninger, som bestyrelsesformanden siger.

Kvaliteten er for lav
– Jeg har spurgt formændene, der sidder i T-udvalget, hvad dette dyk skyldes, og forklaringen lyder, at kvaliteten ikke har været god nok, og derfor ikke er på niveau med de andre projekter vi støtter. Og så skal man selvfølgelig ikke støtte dem, siger Peter Munk Christiansen og uddyber, hvad en god ansøgning kræver.

– I vurderingen indgår 1. om projektet lever op til ønsket om originalitet og nybrud. 2. om hvert af de elementer, som indgår i ansøgningen lever op til vore krav til kvalitet. Hvis bidragene fra et eller flere områder ikke lever op til kvalitetskravene – og det ser vi ganske ofte – så vil vi ikke investere i projektet. Så kravet er originalitet og kvalitet i det samlede projekt såvel som i de enkelte elementer.

…vi vil selvfølgelig heller ikke have, at projekter bliver tabt, fordi vi ikke er gode nok til at bedømme dem

Selvom forklaringen på den lave succesrate for tværrådslige ansøgninger forklares med utilstrækkelig kvalitet, vil Danmarks Frie Forskningsfond alligevel kigge på proceduren igen.

– Vi vil se, om der er noget, vi kan gøre, for vi vil selvfølgelig heller ikke have, at projekter bliver tabt, fordi vi ikke er gode nok til at bedømme dem, siger Peter Munk Christiansen, der vil være sikker på, at det er rygterne, der tager fejl og ikke dem.

Han kan ikke sige noget om, hvad de fremadrettet vil gøre for at sikre sig, at bedømmelsen og proceduren er, som den skal være. Det er aktuelt til drøftelse i bestyrelsen.

Tværfaglighed kræver tid
Hos Novo Nordisk Fonden oplever man også, at ansøgninger til tværvidenskabelige forskningsprojekter ofte har et lavere niveau.

– I vores tværfaglige program kommer vi faktisk ikke af med alle vores penge. Og det er netop fordi, at bedømmelsesudvalget ikke har syntes, at kvaliteten var i orden. Men det er jo ikke fordi, at folk, der skriver tværfaglige ansøgninger, er dårlige, tværtimod er de nok nogen af de bedste, men det er meget svært at skrive den slags ansøgninger, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er chef for Novo Nordisk Fondens uddelinger, som hvert år sætter otte gange 15 millioner af i det såkaldte Synergy-program, der specifikt støtter tværvidenskabelige projekter.

Han råder forskerne til at begynde i rigtig god tid og få gang i samarbejdet, allerede inden man sender sin ansøgning.

– Hvis man vil det tværfaglige, så tror jeg, at man er nødt til at begynde tidligt og få lavet nogle præliminære samarbejder, som viser, at man kan arbejde sammen, og at man rent faktisk får noget nyt og originalt ud af det. Det kræver tid at udvikle og komme ind til kernen i det tværfaglige, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Han anerkender, at det selvfølgelig også kræver midler at nå ind til denne kerne. Derfor skal der arbejdes på begge sider for at finde ud af, hvordan man bedst fremmer tværvidenskabelig forskning.

– Det er nok ikke så nemt, som vi troede i starten – altså at man bare melder et program ud, og så kommer alle de gode tværfaglige projekter af sig selv. Vi er gået tilbage i tænkeboksen for at overveje, hvordan vi kan motivere folk til at begynde at arbejde sammen, allerede inden de skriver den store ansøgning. Det er klart, at når man søger en bevilling til 15 millioner kroner, så er det en stor ansøgning. Derfor har vi en idé om, at vi måske skal have nogle mindre bevillinger, der kan føre frem til de store, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.