Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Stor tilfredshed med forskningsbaseret myndighedsbetjening

Forskerne kan dog blive endnu bedre, siger kontorchef Hans Peter Olsen.

Rådgivning

– For mig at se er der mange succeshistorier i det system, som vi har. Det er så vigtigt, at vi sikrer, at det er den bedste faglige viden, som vi får ind. Og de processer, der bare kører, dem hører man jo sjældent om.

Det siger Hans Peter Olsen, der er kontorchef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Her har Hans Peter Olsen ansvaret for forskningsområdet heriblandt koordinering af ministeriets rammeaftale og ydelsesaftale med universiteterne, der udgør den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har aftaler med DTU, Københavns Universitet og Aarhus universitet.

– Jeg synes, at det er vigtigt at anerkende de dygtige forskere, vi arbejder sammen med, siger Hans Peter Olsen.

Science Report taler med Hans Peter Olsen i forlængelse af ‘The Danish Eco-System of Science for Policy’. Her kortlægger David Budtz Pedersen og medforfatter, adjunkt Rolf Hvidtfeldt, 15 forskellige former for rådgivning, og de konkluderer, at den danske centraladministration og danske myndigheder har bred adgang til videnskabelig rådgivning og videnskabelige eksperter.

Læs også: Rapport kortlægger dansk forskningsrådgivning

– Vores område er et teknisk tungt område; hele landbrugsområdet og fødevareområdet, herunder veterinærsikkerheden og dyrevelfærden og ikke mindst klima- og miljøreguleringen af landbruget er nogle områder, hvor vi som ministerie har behov for at modtage den seneste viden, så vi kan betjene regeringen bedst muligt. Meget af den viden er meget specialiseret og kræver for eksempel flerårige forsøg, derfor giver det rigtigt god mening, at vi får den viden fra universiteterne, siger kontorchefen.  

En del af centralnervesystemet

Hans Peter Olsen kalder det “en del af centralnervesystemet”, at det er den bedste tilgængelige faglige viden, som ministeriet via forskerne kan formidle videre i det ministerielle system. 

– Det har stor betydning i forhold til, at vi kan løse de problemer, der skal løses, og at vi kan regulere erhvervet på et ordentligt fagligt grundlag. Det er en grundsten i vores myndighedsudøvelse, siger Hans Peter Olsen. 

Læs også: Regeringsrådgiver: Politikerne har presset på for at få os til at gå lidt længere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er den største aftager af forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hans Peter Olsen oplyser, at ministeriet rekvirerer ydelser for cirka en halv milliard kroner om året. 

Forskellige tidshorisonter

Tid er en afgørende faktor i den videnskabelige rådgivning.

– Som embedsmænd skal vi ofte levere relativt hurtigt alt efter de politiske ønsker. I samarbejdet med universiteterne kan vi nogle gange mærke, at vi arbejder med forskellige tidshorisonter. Forskningsmiljøer bygges jo op over lang tid og har også et langsigtet fokus, siger Hans Peter Olsen

Han oplever dog, at forskerne påtager sig opgaven med at levere rådgivning inden for de præmisser, der gælder.

– Der har været akutte spørgsmål, hvor universiteterne har leveret notater med dags varsel. Generelt har den løbende rådgivning stor betydning, siger Hans Peter Olsen. 

Læs også: Man skal aldrig lade en katastrofe gå til spilde

Når der skal leveres med korte frister, er forskerne nødt til at tage visse forbehold. Her er det vigtigt, at der er klare rammer, mener Hans Peter Olsen:

– Forskerne kan jo ikke levere noget, der er dobbelt-reviewet og gennembelyst i alle leder og kanter, hvis det samtidig skal leveres på kort frist. Her er det vigtigt, at det er klart deklareret, hvad der har været rammerne for den leverance, vi har fået af universiteterne og tage eventuelle forbehold. 

Ikke alt er dog akut i forhold til at levere videnskabelig rådgivning. Ministeriet har også projekter, hvor forskere og embedsmænd kan planlægge mere langsigtet. 

– Der er mange af de ydelser, vi får, som er baseret på flerårige forsøg. Der er der bedre muligheder for at få sikkerheden bedre på plads i forhold til den viden, der bliver produceret. Men jeg tror, at det er vigtigt at deklarere, hvad der er op og ned, og hvad det har været for nogle forudsætninger, som forskerne har leveret under, siger Hans Peter Olsen. 

Forskning er grundlag for hurtighed

Omkring halvdelen af forskningsbaserede myndighedsbetjening er forskning, hvor det i høj grad er universiteterne selv, der kan tilrettelægge, hvad der er relevant at se på. 

– Vi sikrer os, at pengene selvfølgelig går til områder, som det lovgivningsmæssigt er besluttet, at de går til, siger Hans Peter Olsen. 

Læs også: Staten har svigtet sin opgave som finansierende myndighed

Det er helt centralt, at der ligger en stabil forskningsbase, hvor viden er bygget op, mener Hans Peter Olsen. 

– Det er det, som gør, at den er i stand til at reagerer hurtigt, når vi har brug for nogle svar, siger han. 

Et langsigtet perspektiv vil de dog gerne blive bedre til i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derfor har ministeriet indledt en dialog med universiteterne om et skarpere og mere konsistent perspektiv på de opgaver, som er særligt vigtige i et femårigt og tiårigt perspektiv.   

–  Der ligger nogle faste opgaver blandt andet i kraft i de EU-regler, som vi skal levere på mange år ud i fremtiden. Vi vil gerne blive bedre til at udfolde, hvilke elementer af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der kan understøtte de mål, som vi som ministerium er sat i verden for at løse, siger Hans Peter Olsen. 

Forskere skal kvalificere spørgsmål

Science Report har tidligere beskrevet nogle af de dilemmaer, man som forsker kan stå i, når man med afsæt i sin forskning skal rådgive det politiske system. Her var opfordringen fra professor David Budtz Pedersen og professor Jakob Stoustrup klar: Indfør en ekstra fase i fase i rådgivningen.

– Før man udpeger eksperterne til rådgivning, skulle man have lejlighed til at kommentere kommissoriet. Forskere bliver ikke i tilstrækkelig grad brugt til at kvalificere de relevante spørgsmål, lød det fra Jakob Stoustrup i Science Report.

Hans Peter Olsen kalder ideen om at indføre en ekstra fase i rådgivningen “interessant”. Han ser især gerne, at forskerne får indflydelse på spørgsmål, der skal rådgives ud fra på de mere langsigtede projekter. Han mener også, at ministeriet kan blive bedre i deres samarbejde med universiteterne.

Læs også: Videnskabernes Selskab advarer mod politisk styring af dansk forskning

– Vi kan blive bedre til at stille nogle mere klare spørgsmål til forskerne. Jeg synes generelt, at de universiteter, som vi samarbejder med, er gode til at hjælpe os med at præcisere. Den dialog er værdifuld, fordi den sikrer, at vi skaber værdi. Vi er selvfølgelig samtidig meget opmærksomme på, at vores dialog skal ske i respekt metoderne og resultaterne, siger Hans Peter Olsen. 

Ingen nobelpris i forskningsbaseret myndighedsbetjening

Som aftager af den videnskabelige rådgivning har Hans Peter Olsen bidt mærke i to ting, som han synes fortjener opmærksomhed. Den ene ting handler om anerkendelse.   

– Jeg synes, at der er noget flot i, at der sidder nogle knalddygtige folk, som både laver forskning, og som også er bidragsydere til, at vi kan løse nogle samfundsvigtige opgaver. At anerkende det, synes jeg er vigtigt, siger Hans Peter Olsen.  

Kontorchefen oplever, at der på universiteterne er meget fokus på at lave forskning, der bliver publiceret i de fineste tidsskrifter. 

– Det er også vigtigt, at det er en attraktivt karrierevej at være seniorforsker eller rådgiver for ministerierne. Netop, fordi det gør en masse godt, og det kan jo sagtens kombineres med at forske og publicere, selvom der ikke er nogen særskilt nobelpris i forskningsbaseret myndighedsbetjening, siger han. 

Læs også: Politikerne bør omfavne private fonde

Den anden ting Hans Peter Olsen lægger vægt på, er nødvendigheden i, at rådgivningen kan anvendes.

– Vi har en dialog omkring, at det er vigtigt, at vi får resultater fra den forskningsbaserede myndighedsbetjening ind på det aggregeringsniveau, som vi skal bruge det til. Det er noget, som kan blive endnu bedre, siger Hans Peter Olsen.

Han tilføjer:

– Det er selvfølgelig tilsvarende afgørende, at det er fagligt korrekt. I sidste ende er der en masse ting, som vi skal have løst og have indrapporteret på. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i orden, siger Hans Peter Olsen. 

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.