Det er den 59-årige professor Mauro Ferrari, som d. 1. januar 2020 sætter sig til rette som ny formand for Det Europæiske Forskningsråd (ERC), skriver Europa Kommissionen.
Han overtager fra professor og nuværende formand, Jean Pierre Bourguignon, hvis mandatperiode udløber samme dato.
– Professor Mauro Ferrari er internationalt kendt for sin enestående, tværfaglige akademiske karriere. Han er med sin forståelse af videnskabens samfundsmæssige værdi, sit stærke lederskab og sine fremragende kommunikationsevner den rette person til at føre ERC og europæisk videnskab mod nye højder. Jeg vil samtidig gerne takke formand Jean-Pierre Bourguignon, som har gjort ERC til en stadig større succes, siger kommissær for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas.
Mauro Ferrari har haft en meget aktiv akademisk karriere indenfor blandt andet nanomedicin, ingeniørvidenskab, medicin, biologi og matematik.
Fra venstre: Professor og nuværende formand for ERC Jean Pierre Bourguignon, den kommende formand for ERC Mauro Ferrari og kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moedas
Han skal nu være den formelle repræsentant for ERC, men bliver også formand for Det Videnskabelige Råd, ERC’s beslutningstagende organ.
Men det er ikke hvilket som helst tidspunkt, at den nye formand kommer ind.
I april blev der nemlig opnået politisk enighed om et helt nyt program, der hedder Horizon Europe. Det er EU’s hidtil mest ambitiøse forsknings- og innovationsprogram, som følger i fodsporene på Horizon 2020-programmet fra 2014-2020.
Kommissionen har desuden foreslået at øge ERC-budgettet betydeligt med 3,5 mia. euro i kommende periode fra 2021-2027.
Prof. Mauro Ferrari appointed as next President of the European Research Council by the @EU_Commission @Moedas today. He will take office on 1 January 2020, when Prof. Jean-Pierre Bourguignon’s mandate ends. Press Release: https://t.co/TTfP9r4sFP … pic.twitter.com/oaPYl7hKwZ
— ERC Europe (@ERC_Research) May 14, 2019
Forsiden lige nu:
Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.
OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
