I fredags modtag ledelsen på landets universiteter et åbent brev, der opfordrer til ambitiøs klimahandling. I brevet, som nu hastigt nærmer sig 700 underskrifter, opfordrer danske forskere til, at der omgående bliver udviklet og implementeret nogle tiltag, der drastisk reducerer universiteternes CO2-udledning.
600 DANSKE FORSKERE VIL HAVE KLIMAHANDLING NU
Science Report har bedt landets otte universiteter kommentere på brevet og svare på, hvorvidt det har givet universitetsledelsen anledning til at overveje de opfordringer, forskerne kommer med.
Imens de fleste universiteter enten nøjes med at byde forskernes initiativ velkommen eller helt afventer at kommentere på brevet, er meldingen en anden fra især Danmarks Tekniske Universitet.
– Jeg er helt enig i, at universiteterne skal gå foran og eksemplificere, hvad man kan gøre og vise vejen, lyder det fra universitetsdirektør Claus Nielsen, som efterfølgende siger;
– Men der er ikke nogen af de initiativer, der nævnes, vi ikke allerede er i gang med eller har været i gang med igennem flere år. Så opfordringen i brevet ligger helt i tråd med vores arbejde i forhold til, hvor vi sætter et klimaaftryk.
Pas på med kontraproduktive mål
I brevet opfordrer forskerne til, at universiteterne udvikler ”en ambitiøs og langsigtet klimapolitik” ved at (1) begrænse flyrejser og støtte klimavenlige transportformer, (2) reducere energiforbrug, (3) investere i teknologier, der muliggør fjerndeltagelse ved internationale konferencer, (4) prioritere bæredygtige tilbud i kantiner og (5) øge kildesortering.
– Vi er i gang med kildesortering, der er krav til kantinerne, og der er masser af investeringer i energiforberedende tiltag, pointerer Claus Nielsen fra DTU.
Hvad angår flyrejser og dermed forskeres mulighed for at være fysisk tilstede ved internationale konferencer, er han dog mere forbeholden:
– Selvfølgelig skal man kigge på flyrejser, men man skal også være åben overfor, at hvis det er rigtigt at tage til en konference, så skal vi ikke adfærdsregulere. Vi skal passe på med ikke at sætte nogle mål, som er kontraproduktive for dét mål, vi som universitet er sat i verden for. Meget teknisk forskning kræver et højt energiforbrug, men teknisk forskning er samtidig med til at udvikle fremtidens energiløsninger, siger universitetsdirektøren, og tilføjer;
– Dermed ikke sagt, at der ikke har været overflødige flyrejser. Alene det, at det kan være billigere at flyve til London end at tage toget til Aarhus, giver en kæmpe udfordring i forhold til den måde, vi transporterer os på, anerkender han.
Grønt regnskab
Derudover henviser han til, at DTU både har en bæredygtighedspolitik og et grønt regnskab i årsrapporten, der redegør for universitetets bæredygtighedstiltag, og hvor CO2-aftrykket er opgjort.
– I og med, at vi kender vores klimaaftryk, kan vi også arbejde med vores ressourceforbrug, siger Claus Nielsen.
Adspurgt, om DTU i så fald kunne gøre mere for at kommunikere og gøre forskere, og andre interesserede, opmærksomme på arbejdet med bæredygtighedstiltagene, lyder svaret;
– Vi er mere til den praktiske handling, end til at udstille den. Den største indsats sker dybest set i forskningsmiljøerne, ved innovation af nye teknologiske løsninger og i formidlingen af vores viden om bæredygtige teknologier og klimatilpasning.
DTU’s grundlæggende synspunkt er, at bæredygtighed rækker meget vidt og i virkeligheden skal være indgribende i alt, hvad universitetet foretager sig, siger han.
– Om det så er i tilrettelæggelse af og udformningen af vore uddannelser, måder og standarder efter hvilke, vi bygger og renoverer, hvordan vi affaldssorterer, eller hvordan vi laver sluk-lyset-kampagner, cykel-til-arbejde kampagner osv., påpeger han.
Grøn Campus KU
Fra Københavns Universitet henviser vicedirektør Jasper Steen Winkel ligeledes til, at universitetet er i fuld sving og allerede har vedtaget bæredygtighedsplanen ”Grøn Campus”.
Med den har KU defineret syv indsatsområder på klimafronten, som universitetet vil arbejde med frem mod 2020. De syv områder fokuserer på universitetets indkøb, byggeri og vedligeholdelse, adfærd, it og kommunikation, samt transport og en miljøbevidst drift.
Det betyder blandt andet, at Københavns Universitet vil reducere energiforbruget med 50 procent pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006, ifølge planen.
På transportområdet er den store klimasynder, de internationale flyrejser, beskriver universitetet, men erkender samtidig, at “tilbud om velfungerende og lettilgængelige virtuelle kommunikationsløsninger kan stimulere til flere møder uden rejser, men disse tilbud eksisterer kun i begrænset grad på KU i dag”.
De seks andre
Hos de øvrige af landets universiteter forholder man sig mere afventende med konkrete kommentarer til, hvorvidt man vil tage forskernes forslag op til overvejelse.
Aarhus Universitet mener, at det er “et prisværdigt initiativ fra forskernes side”, siger universitetsdirektøren Arnold Boon:
– Det er kun rimeligt, at vi som institution også tager ansvar for påvirkning af klimaet. Det er et emne, vi allerede har tænkt ind på forskellige områder fx bæredygtigt byggeri og energiforbrug, men vi kan og skal helt sikkert gøre langt mere, mener han.
På Aalborg Universitet har universitetsdirektør Antonino Castrone ”noteret sig henvendelsen”, lyder det:
– Vi tager det åbne brev som et relevant indspark i klimadebatten. Vi har i flere år været opmærksomme på vores CO2-udledning. For eksempel bliver vores bygninger løbende mere og mere klimavenlige i forhold til den mængde energi, de bruger til at varme rummet op, siger Antonino Castrone.
Fra Roskilde Universitet siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, at ”det er en vigtig diskussion, og der vil nu pågå en dialog om eventuelle. tiltag”.
Også Copenhagen Business School oplyser, at ”emnet er planlagt til drøftelse på et af de førstkommende direktionsmøder på CBS”, og har derfor ikke yderligere kommentarer forinden.
Hverken Syddansk Universitet eller IT-Universitetet har kommentarer til brevet på nuværende tidspunkt.
Forsiden lige nu:
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Fra forskernes vidensboble til virksomheders videnshul: Millionprojekt skaber motorvej
INNOVATION. Industriens Fond lægger 21 millioner kroner i projektet “Motorvej for materialeviden”, der skal gøre hundredvis af virksomheder klogere på forskellige materialer. Det styrker deres konkurrenceevne, og forbedrer deres evner til at udnytte materialer i trit med den grønne omstilling.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Industriens Fond skyder millioner i grøn AI-omstilling i danske SMV’er
Industriens Fond har netop postet sin anden bevilling på 40 millioner kroner i projektet AI Denmark, som denne gang har bæredygtighed med i ligningen. Det skal sikre konkurrencekraften.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.