samfund

Eksperter dumper universiteternes spareplaner

Krav om effektivisering og årlige 2-procentsbesparelser har tvunget universiteterne til at spænde livremmen ind. Men universiteternes spareplan kan bedst beskrives som et katalog med fiffige idéer, lyder vurderingen

Af - 20. oktober

De danske universiteter har ikke grebet opgaven med at effektivisere hensigtsmæssigt an, vurderer to eksperter.

Deres vurdering kommer på baggrund af en aktindsigt i universiteternes egne indrapporteringer til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som Ugebrevet Mandag Morgen står bag.

Siden 2016 har kravet om den årlige 2-procentsbesparelse, der også bliver kaldt for både omprioriteringsbidraget og effektiviseringskravet, haft organisatoriske konsekvenser på landets universiteter.

Opgaven med at effektivisere – eller i mere daglig tale: spare – er dog blevet grebet uhensigtsmæssigt an, idet at små tiltag fylder for meget, og der mangler strategisk, stringent metode, mener professor i ledelse og økonomi ved Aalbrog Universitet, Per Nikolaj Bukh:

– Det vidner om, at universiteterne ikke har taget de store, svære ledelsesmæssige beslutninger, der bringer strategien op på den helt store klinge, siger han til Mandag Morgen.

Universiteternes egne indrapporteringer om arbejdet med at effektivisere viser, at små tiltag som at droppe fredagspizzaer, digitalisering af rejsebilag, overgang til energibesparende belysning og nedskæring på kantinedrift er blandt universiteternes løsning.

500 færre forskere

Der er dog også blevet truffet store og ubehagelige beslutninger. Siden 2015 har landets 8 universiteter kraftigt reduceret antallet af årsværk, primært blandt det videnskabelige personale, hvor der er blevet nedlagt 547 forskere- og undervisningsårsværk.

Selvom der ikke kan dokumenteres nogen direkte forbindelse, er reduktionen ikke desto mindre sket samtidig med, at omprioriteringsbidraget beskærer universiteterne med 2 procent om året.

Desuden har Københavns Universitet lukket fem humanistiske uddannelser, og CBS har nedlagt otte primært sproglige uddannelser.

Problemet dog, at det ikke er voldsomt nok, mener Allan Levann, der er direktør og stifter af High Performance Institute.

– Det ser ikke ud, som om man har sat sig ned og sagt: Nå, hvad pokker gør vi? Man har skruet på en hel masse mindre knapper ude i afdelingerne. Hvorfor ikke snævre ind og fokusere på færre områder, udtaler han til Mandag Morgen.

Hvis det bliver, som regeringen foreslår, bliver omprioriteringsbidraget droppet fra 2022, hvorefter pengene vil blive ført tilbage til de tre områder: uddannelse, undervisning og kultur.

Tags:

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden