De danske universiteter har ikke grebet opgaven med at effektivisere hensigtsmæssigt an, vurderer to eksperter.
Deres vurdering kommer på baggrund af en aktindsigt i universiteternes egne indrapporteringer til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som Ugebrevet Mandag Morgen står bag.
Siden 2016 har kravet om den årlige 2-procentsbesparelse, der også bliver kaldt for både omprioriteringsbidraget og effektiviseringskravet, haft organisatoriske konsekvenser på landets universiteter.
Opgaven med at effektivisere – eller i mere daglig tale: spare – er dog blevet grebet uhensigtsmæssigt an, idet at små tiltag fylder for meget, og der mangler strategisk, stringent metode, mener professor i ledelse og økonomi ved Aalbrog Universitet, Per Nikolaj Bukh:
– Det vidner om, at universiteterne ikke har taget de store, svære ledelsesmæssige beslutninger, der bringer strategien op på den helt store klinge, siger han til Mandag Morgen.
Universiteternes egne indrapporteringer om arbejdet med at effektivisere viser, at små tiltag som at droppe fredagspizzaer, digitalisering af rejsebilag, overgang til energibesparende belysning og nedskæring på kantinedrift er blandt universiteternes løsning.
500 færre forskere
Der er dog også blevet truffet store og ubehagelige beslutninger. Siden 2015 har landets 8 universiteter kraftigt reduceret antallet af årsværk, primært blandt det videnskabelige personale, hvor der er blevet nedlagt 547 forskere- og undervisningsårsværk.
Selvom der ikke kan dokumenteres nogen direkte forbindelse, er reduktionen ikke desto mindre sket samtidig med, at omprioriteringsbidraget beskærer universiteterne med 2 procent om året.
Desuden har Københavns Universitet lukket fem humanistiske uddannelser, og CBS har nedlagt otte primært sproglige uddannelser.
Problemet dog, at det ikke er voldsomt nok, mener Allan Levann, der er direktør og stifter af High Performance Institute.
– Det ser ikke ud, som om man har sat sig ned og sagt: Nå, hvad pokker gør vi? Man har skruet på en hel masse mindre knapper ude i afdelingerne. Hvorfor ikke snævre ind og fokusere på færre områder, udtaler han til Mandag Morgen.
Hvis det bliver, som regeringen foreslår, bliver omprioriteringsbidraget droppet fra 2022, hvorefter pengene vil blive ført tilbage til de tre områder: uddannelse, undervisning og kultur.
Forsiden lige nu:

Forskningsmastodont lander milliardoverskud for 2022
Novozymes endte 2022 med et overskud på 3,7 milliarder kroner – cirka 500 millioner mere end året inden. Væksten bekræfter, at vores bioløsninger er mere relevante end nogensinde, udtaler Ester Baiget, Præsident og CEO.

Forskere kritiserer rådne rekrutteringssystemer og skjulte uretfærdigheder
En række forskere har henvendt sig til Science Report med kritik af ansættelsesprocesserne til forskerstillinger. Danske Magistre, Danske Universiteter og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lytter og giver perspektiv på problemerne.

Ny værktøjskasse styrker integriteten på din forskningsinstitution
En ny værktøjskasse til universiteter, forskningsinstitutioner og fonde hjælper med at håndtere brud på forskningsintegritet, og bruges som reference til Horizon Europe-ansøgninger.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
