Endnu et kapitel i skandalebyggeri. ”Jeg er rystet”

Skandalen om Niels Bohr Bygningen fortsætter.

Fredag kunne Vejdirektoratet meddele, at tusindvis af fejl på bygningens brandlukninger vil skabe yderligere forsinkelser.

– Det er naturligvis dybt utilfredsstillende, lød det fra anlægsdirektør i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen.

Til Science Report fortæller Erik Stoklund Larsen, at han er ”rystet”.

Ikke bare over den spanske entreprenør, Inabenza, mod hvem staten netop nu kører en voldgiftssag.

Læs også: Tusindvis af fejl forsinker skandalebyggeri yderligere

Ifølge Erik Stoklund Larsen er også nogle danske entreprenører på byggepladsen for det første plaget af manglende ledelse af håndværkerne, og for det andet af manglende sikring af at tingene bliver udført korrekt og dokumenteret i henhold til de aftaler, der er indgået.

– Jeg er rystet. Jeg har ikke tidligere set så stort et omfang af fejl og mangler på et anlægsbyggeri, siger han til Science Report.

– Når vi i Vejdirektoratet bygger veje og broer, ser vi ikke fejl på samme niveau som på Niels Bohr Bygningen. Hvis det er den måde, som man agter at bygge huse på, kan jeg sagtens forstå, at det bliver dyrt, og at det tager tid. Jeg mener, at det er et ledelsessvigt, at flere af entreprenørerne ikke har haft styr på udførelsen, fortsætter Erik Stoklund Larsen.

Nyeste kapitel i lang skandale

Sagen med brandlukningerne er seneste kapitel i skandalen om Niels Bohr Bygningen.

I 2010 indgik Københavns Universitet en aftale med Bygningsstyrelsen om opførelsen af en ny bygning til universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Dengang blev byggeriet vurderet til i 2020-priser at koste omkring 1,6 milliarder kroner.

I aftalen om byggeriet blev prisen opjusteret til 1,8 milliarder kroner – blandt andet på grund af, at bygningens areal blev øget fra 45.000 til 52.000 kvadratmeter. Huslejen blev den gang vurderet til 86 millioner kroner om året.

Læs også: KU kan ende med endnu højere husleje for skandalebyggeri

Siden er byggeriet gang på gang blevet forsinket, hvilket i februar betød, at prisen for Niels Bohr Bygningen blev opjusteret til omkring 4,2 milliarder kroner med en årlig husleje på op til 168 millioner kroner.

Den kraftige stigning i prisen skyldes blandt andet, at bygherren – i første omgang Bygningsstyrelsen og siden 2018 Vejdirektoratet – har haft udfordringer med deres entreprenører. Ikke mindst den spanske entreprenør Inabensa.

– Entreprenørens arbejde har i realiteten været ubrugeligt, sagde transportminister Benny Engelbrecht (S) på et samråd i februar.

Men nu retter Erik Stoklund Larsen også projektøren mod danske entreprenører.

Hyret nye folk ind

Vejdirektoratet har ifølge Erik Stoklund Larsen kendt til fejlene på brandlukningerne i ”et stykke tid”.

– Så er der selvfølgelig nogle uenigheder. For det første skal entreprenørerne erkende, at de har lavet en fejl, hvilket de jo ikke altid vil. Og så går tiden, siger anlægsdirektøren.

Læs også: Strid om Niels Bohr-bygning fortsætter efter kritik fra Rigsrevisionen

Han henviser til, at Vejdirektoratet har forsøgt at få entreprenørerne til at udbedre fejlene. Dette har dog ikke været muligt: ”fordi entreprenørerne enten ikke har ønsket at gøre det eller ikke har magtet at levere den tilfredsstillende kvalitet i udbedringerne”.

– Vi har indkalkuleret at indsætte andre entreprenører i forhold til, at bygningen skal være færdig på et bestemt tidspunkt, siger Erik Stoklund Larsen.

Hvor stor en ekstra udgift kommer det til at pålægge byggeriet?

– Vi har ikke eksakt regnet det ud, men vi har hyret en hel masse håndværkere ind, og efterhånden, som regningerne løber ind, opgør vi og varsler krav over for de entreprenører, der oprindeligt skulle have lavet tingene, siger Erik Stoklund Larsen.

De nye entreprenører er blevet forsinket i udbedringerne af fejlene på brandlukningerne på grund af sommerferien og travlhed i byggebranchen. Vejdirektoratet forventer, at denne pukkel bliver mindre i de kommende uger.

– Samlet set bør det her ikke komme til at koste staten noget. Det er mangler, der skal udbedres, som bliver håndteret inden for kontraktens rammer, tilføjer han.

Behørigt varslet

Erik Stoklund Larsen siger videre, at entreprenørerne i den aktuelle sag er ”blevet behørigt varslet og har haft muligheden” for at udbedre fejlene.

– Nogle er så ikke enige med os, mens andre siger, at vi bare kan gå i gang. De erkender, at der er mangler, men de magter det ikke. Vi får så tingene lavet, og så bliver de modregnet i det, vi har aftale på, siger han.

Kan staten komme til at betale mere end de 4,2 milliarder, som byggeriet står i på nuværende tidspunkt?

– Den risiko ligger i de voldgiftssager, der kører. Budgettet på 4,2 milliarder er et omkostningsbudget, der ikke indeholder statens muligheder for at vinde eller tabe igangværende tvister. Det er også tilfældet med sagerne omkring brandlukningerne, hvor vi har en decideret tvist med en entreprenør, siger Erik Stoklund Larsen.

”Inabenzas svigt”

På spørgsmålet om, hvordan først Bygningsstyrelsen og siden Vejdirektoratet har klaret opgaven som bygherre på Niels Bohr Bygningen, peger Erik Stoklund Larsen på fire faktorer.

Først og fremmest var hele byggeriet kraftigt medtaget af, hvad Stoklund Larsen kalder ”Inabenzas svigt”.

– Derudover har man på et tidligere tidspunkt besluttet at udskifte hele ventilationssystemets udluftningsanlæg med pvc-rør i stedet for rustfrit stål. Det er en voldsom ændring.

Læs også: KU kan ende med endnu højere husleje for skandalebyggeri

Han peger videre på krav om, hvor meget stinkskabene skal suge, og valget af en ny stinkskabsleverandør.

– De fire ting tilsammen gør, at der meget lidt plads til at udføre de ting, der skal udføres. Manglen på plads havde været fin nok, hvis man ikke havde valgt at spare på loftshøjden på alle etager. Da de oprindeligt projekterede bygningen, skar de 30 centimeter af hver etage for at spare penge, siger Erik Stoklund Larsen.

Nødvendigt med omprojektering

Derfor var det ifølge Stoklund Larsen, da Vejdirektoratet overtog projektet, nødvendigt at omprojektere og omdisponere hele laboratoriedelen af bygningen. Denne del blev gjort i sommeren 2018.

– Først dér går det op for os, hvor vanskeligt det er at bygge i pvc i stedet for en hyldevare som rustfrit stål. Det er blevet fuldstændigt fejlvurderet i de udsagn, der er kommet i 2017 om, hvornår bygningen kunne stå færdig, siger han.

Og fortsætter:

– At vi så har kæmpet med entreprenører, der har været vrangvillige med at udføre opgaverne inden for den tidsramme, der har været stillet i udsigt, det hører også med til historien.

Hvordan har Bygningsstyrelsen så klaret opgaven?

– Det vil jeg ikke forholde mig til. Det tror jeg, at der ligger tilstrækkeligt med rapporter og rigsrevisionsberetninger på. Det er ikke op til mig at være dommer over, hvad der er gået godt, og hvad der er gået skidt. Jeg vil blot redegøre for, hvordan sagen stod, da vi overtog den, siger Erik Stoklund Larsen.

Vejdirektoratet forventer, at Niels Bohr Bygningen står klar til overdragelse uden væsentlige mangler i slutningen af oktober måned.