samfund

Er fremtidens universitet et regionalt campus?

ESBJERG: Stærkere regionale campusser kan være ét af svarende på fremtidens universitet. Men det kræver et bredt og stærkt samarbejde mellem universitet og erhvervsliv.

Af - 30. januar 2019
Syddansk Universitets campus i Esbjerg dannede rammerne om arrangementet "Fremtidens Universitet".

Syddansk Universitets campus i Esbjerg dannede rammerne om arrangementet "Fremtidens Universitet".

Tættere samarbejde og investering i regionale uddannelser er centralt for, at det regionale universitet og erhvervsliv blomstrer.

Sådan lød en af hovedpointerne, efter SDUs campus i Esbjerg mandag havde inviteret til debat om, hvor universiteterne er på vej hen, hvilken retning universiteterne – især de regionale – bør gå i, samt hvordan og i hvor høj grad uddannelse kan og bør regionaliseres.

Forskere, erhvervsliv og politikere var mødt op for blandt andet at diskutere, hvorvidt et regionalt campusuniversitet for eksempel både skal være et klassisk universitet og samtidig rettet mod det lokale erhvervsliv? Eller om det lokale universitet skal skabe grundlag for, at regionens borgere kan leve et ’godt’ liv?

En holdindsats
Blandt deltagerne var der selv sagt bred enighed om, at satsning på uddannelse er vigtigt for den fremtidige udvikling af både universitetsbyen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionen og øvrige offentlige institutioner i lokalområdet – og enighed om, at den opgave skal løftes i flok.

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og professor, dr. med, Ole Skøtt, pegede på, at vi er nødt til at satse på specielle uddannelsersområder – områder, som alle kan samles om og vil arbejde fokuseret på at gøre til virkelighed. Og det oplevede han også en opbakning til:

– Når jeg tænker nogle år tilbage, var der større tendens til, at de forskellige aktører pegede på hinanden. Nu er der konsensus om, at vi har en række fælles udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab, fortæller han, imens han roser kombinationen af perspektiverende oplæg fra udefrakommende og lokale inputs for at fungere godt og sikre en god ”flyvehøjde” på diskussionerne.

Og netop det store fokus på samarbejde om de fælles løsninger bakkes op af erhvervsrepræsentanter:

–  Retorikken har ændret sig, og mange talte samarbejde. Men jeg mener også, vi skal tale lidt mere om forpligtende samarbejde. Om, hvordan får vi skabt samarbejde, der virker – helt konkret i forhold til handlingsplaner. Det er ikke langhåret at forstå, men det kan være svært at få til at lykkes i virkeligheden, fordi det kræver mange parter, lyder det fra direktør i Business Esbjerg, Susanne Nordenbæk, som også styrede en af dagens paneldebatter.

NY BOG GENTÆNKER UNIVERSITETETS ROLLE

Regionale kendetegn og politisk opbakning
Susanne Nordenbæk mener blandt andet, parterne sammen skal finde ud af, hvordan Esbjerg-modellen for et stærkt universitetsmiljø ser ud. Hvis det skal lykkes, kræver det i følge hende et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Og så en grundig politisk prioritering:

– Folketinget må hjælpe de uddannelsesinstitutioner, der ikke ligger i de store byer og har sværere ved at få optag. Institutioner er forskellige og kan noget forskelligt, alt efter hvor de ligger. De præmisser skal politikerne anerkende, og så skal virksomhederne naturligvis bakke op, siger hun.

Fokus på langsigtet fødekæde
Og netop hensynet til virksomhederne blev diskuteret af flere omgange. Herunder hvordan man som storby nummer to får skabt en uddannelsesby, der holder på den længere bane og kan tiltrække de kræfter, der skal til. Problematikken ses tilsvarende i udlandet, og helt konkret er det en situation, Esbjerg i disse år står overfor:

– Virksomhederne mangler arbejdskraft. For eksempel har vi lavet en rundspørge, som viser, at der i Esbjerg-området mangler mellem 100-150 jurister om året. Alligevel skal vi i erhvervslivet gå ud og finde penge til at finansiere at få et jurastudie til Esbjerg, siger hun og uddyber:

– Det er problematisk, hvis vi ikke kan udbyde uddannelser nok. Ikke mindst når man udflytter statslige arbejdspladser, men ligesom glemmer at flytte uddannelserne med, så man kan rekruttere kandidater til de arbejdspladser, man udflytter. Der skal fokus på at få den her uddannelsesmæssige fødekære til at køre rundt på den lange bane.

Relevant at tænke regionalt
Og netop arbejdet med at sikre holdbare universitetsløsninger i regionalt regi blev en af dagens interessante diskussioner. Professor i forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Maja Horst, Maja Horst, er forfatter til bogen “Hvad vil vi med universiteterne?”. Hun talte selv til mandagens arrangement og udtaler:

– Det er spændende at diskutere universiteternes regionale rolle. Et spændende indlæg på dagen handlede om, hvad der sker, når et universitet laver et regionalt campus i en anden by. Forskning viser, at det tit sker, fordi man på en eller anden måde belønner universiteterne. Men det er ikke altid, at det holder i længden. Det er interessant at tænke over, hvordan man undgår den slags ikke-varige løsninger.

Også tidligere har hun belyst universitetets rolle – en rolle, der der ikke bliver mindre relevant af at tage de regionale briller på:

– Universiteter er en fantastisk institution, fordi de både er forpligtet på at finde frem til sand viden og på at bidrage til samfundsmæssig udvikling. Det tænker man tit i et nationalt perspektiv, men det er interessant at lægge den regionale vinkel på, siger hun.

Forandringer kalder på nyt fokus
Baggrunden for arrangementet var de mange store omvæltninger, universiteterne igennem de sidste mange år har været igennem – forandringer, der ikke ser ud til at stoppe og som derfor kalder på en gentænkning af universitetet, som vi kender det.

Flere får eksempelvis en akademisk uddannelse, og har skabt grobund for flere regionale campusuniversiteter som SDU og AAU, der begge har afdelinger i netop Esbjerg. Og også forskningsomfanget er øget, imens forskningen i stigende grad finansieres af eksterne midler, især fra private fonde. Samtidigt er både forskning og undervisning i dag mere internationaliseret end tidligere.

Med mandagens debat var det derfor universitetets håb, at der kunne blive skabt idéer og inspiration til debatten:

– Det er mit håb, at symposiet kan bidrage med ideer til universitetets udvikling. F.eks. hvordan universitetet kan engagere sig i omverdenen uden at give afkald på den fundamentale uafhængighed, der er grundlaget for institutionens eksistens. Eller hvordan universitetets regionale rolle kan styrkes. Først og fremmest håber jeg, at dagen kan inspirere til mere vedvarende ændringer på begge felter, lød det inden arrangementet fra lektor Villy Søgaard, som var ansvarlig for arrangementet.

Fra deltagerrækkerne lød det da også fra flere, at det var et arrangement, man skulle have holdt allerede for mange år siden.

LÆS MERE OM ARRANGEMENTET OG DETS DELTAGERE

samfund

Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien

I kølvandet på Brexit vil den britiske premiereminister forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien med nogle særlige visum-regler. Det kan være godt nyt for danske forskere, mener præsident i Videnskabernes Selskab, der dog har svært ved at se, hvordan det kan erstatte status quo