samfund

Europæiske forskere advarer om mulig masseudryddelse

Af - 24. august 2021

Vi kan være på vej mod masseudslettelse af arter, som dinosaurerne før os vurderer forskere. Foto: iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Advarslen er til at føle på.

Og det samme er afsenderne.

I dag udsender flere fremtrædende europæiske forskere fra European Academies Science Advisory Council, EASAC, efter ti års arbejde en rapport, der peger på 16 kritiske områder, hvor de mener, at politikerne bør rette deres klimablik – og måske allerede skulle have gjort det for længe siden.

– Denne sommers rutsjebanetur med ekstreme temperaturer, tørke, oversvømmelser og skovbrande har været slem. Men højst sandsynligt meget bedre, end hvad vi muligvis komme til at se i fremtiden, siger professor Michael Norton, miljøprogramdirektør i EASAC.

Særligt én hovedpointe er afgørende.

Ifølge Michael Broberg Palmgren, professor i plantefysiologi ved Københavns Universitet, handler rapporten ikke om, at skabe angst, men derimod om at tænke i løsninger, og om at rådgive politikerne til at undgå misforståelser, såsom at biomasse er et godt alternativ til kul.

– Det er ikke et alternativ. Siger man dét, tager man folk ved næsen, siger Michael Broberg Palmgren til Sustain Report.

Biomasse er blæst op

Han er medlem af Videnskabernes Selskab og den danske repræsentant for EASAC Council, der udvælger, hvilke forskere, der kommer med inputs til rapporter som denne. Selve EASAC består af 29 videnskabelige selskaber fra hele Europa.

Michael Broberg Palmgren forklarer, at den biomasse et land som Danmark bruger, og som erstatter vores kulforbrug, betyder, at der sker store skovafbrændinger i andre lande, som så bøder for vores energiforbrug. Og selvom de afbrændte skove måske erstattes med nye træer, er der ingen garanti for, at der bliver plantet nyt.

– Og selv, hvis der gør, vil det tage 50 år – eller måske århundreder, før de træer er vokset op igen og har opsuget CO2’en igen. Og i hele den periode, indtil træet vokser op igen, vil vi være i minus på CO2-kontoen, siger Michael Broberg Palmgren.

– Det fører simpelthen til øget CO2-udslip i de nærmeste mange årtier, og så skriver politikerne det ned, som om det er neutralt.

Læs også: Forskning skal få klimaplan i mål – både i luften og i jorden

Michael Broberg Palmgren understreger, at EASAC ikke anbefaler kul, men at det gjort op i rent CO2 faktisk er mere klimavenligt at afbrænde kul af end biomasse. Det skyldes, at kul er mere energitæt, og dermed udvikler mere varme pr. mængde, der afbrændes.

– Vi må finde andre energikilder end kul, men biomasse fra hele træer er ikke et alternativ, siger han.

Den store pointe

Rapporten fra EASAC kommer som optakt til FN’s Glasgow Klimatopmøde i november og biodiversitetstopmødet i Kina dette efterår. Budskabet er derfor klart til beslutningstagere inden for begge områder:

Man skal arbejde sammen.

“At satse på, at det nuværende system skal levere de nødvendige reduktioner, kommer ikke til at fungere, lyder det i rapporten.”

Og videre:

“Det BNP-baserede økonomiske system, hvor fossile brændstoffer, fødevarer og landbrug sender CO2-niveauerne i vejret, afskovning, landrydning og overfiskeri fungerer ikke længere, hvis mængden af drivhusgasser i atmosfæren skal sænkes inden for så kort tid som muligt, lyder det.”

Problemerne er forbundne

Som en afgørende pointe peger forskerne i rapporten på, at både klimakrisen og spørgsmålet om biodiversitetet skal anses som værende to ligeværdige problemstillinger, fordi områderne forstærker hinanden.

– De to problemer er forbundne med hinanden. Reduktion af biodiversitet øger klimaforandringerne, og klimaforandringer øger reduktionen af biodiversitet, forklarer professoren.

Han tilføjer:

– Når vi brænder Amazonas af øges CO2-udslippet og biodiversiteten falder. Omvendt, når biodiversiteten falder ser vi ofte, at CO2-udslippet øges.

Læs også: DTU peger på særligt én ting, der kan skabe grøn omstilling

– Man har erkendt, at vi står over for klimaforandringer, der i store træk er menneskeskabt. Samtidig har vi måttet erkende, at vi har et problem med faldende biodiversitet, og vi står måske inden for en periode med masseudslettelse, siger Michael Broberg Palmgren.

Den mest kendte masseudslettelse er udslettelsen af dinosaurerne, men faktisk er det den femte masseudslettelse, vi kender til. Med stor sandsynlighed står vi altså nu over for den sjette.

Handler ikke om frygt – men om løsninger

EASAC blev oprindeligt stiftet for at kunne levere videnskabeligt baseret rådgivning til Europakommissionen.

Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen

Noget af det, som EASAC også har lavet beregninger på, er, at klimaforandringer vil kunne skabe et kollaps af Golfstrømmen.

– Og det skal man bestemt ikke ønske sig. Det ville være en katastrofe for vores del af verden, for det er jo den, der varmer vores del af verden op, siger Michael Broberg Palmgren og tilføjer, at det vil kunne medføre en mindre istid.

– Men om det vil ske på fredag eller i år 2200 er svært at spå om, siger han.

Det handler om realisme

Ifølge Michael Broberg Palmgren handler det imidlertid ikke om at være optimistisk eller pessimistisk, men om at være realistisk. Og om at se muligheder vi har, og hvilke vi mangler.

Læs også: Flere virksomheder sætter videnskabelige klima-mål

Blandt andet viser beregninger fra EASAC, at carbon capture, som det er nu, kun vil kunne reducere CO2’en med en tusindedel. Dog understreger Michael Broberg Palmgren, at man af gode grunde ikke ved, hvilken teknologi vi står med i morgen.

– Det her er ikke ment som skræk og advarsel, men det er saglige rapporter, der undersøger tingene. Det handler om at finde løsninger, baseret på videnskabelig input, siger han.

Tror du, at politikerne kommer til at lytte til det her?

– Det burde de gøre. For det er nogle svære problemer, og det kræver jo, at man for eksempel starter med at anerkende, at klimaforandringer og biodiversitet hænger sammen.

Han tilføjer, at de organer, der henholdsvis arbejder med de to områder, bør tale sammen – men at det skal besluttes fra politisk side, fordi organerne ikke af sig kan forventes at skulle tale sammen.

– Men det er også vigtigt at kommer væk fra den katastrofetankegang. For det er ikke mere katastrofe, end at man kan gøre noget – hvis man altså gør noget.

De 16 områder, der skal have fokus:
1. Brug af skovbiomasse som erstatning for kul.
2. Bioenergi med carbon capture og storage.
3. CO2-aftryk fra olieråstoffer.
4. Hydrogen.
5. Opbevaring af elektricitet i batterier.
6. Bygningers CO2-emissioner.
7. Ren transport.
8. Tab af habitater.
9. Jord, 25 procent af verdens arter lever i jorden.
10. Teknologi, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren.
11. Folkesundhed, både sundere kost og renere luft vil give sundere mennesker.
12. Akutte forandringer.
13. Transformerende løsninger, der forener teknologi, politik, kultur, økonomi og sociale spørgsmål på lokalt, regionalt og globalt plan.
14. Simple økonomiske tiltag.
15. Landbrug, skal udvikle bæredygtige løsninger for næring.
16. Tilpasning til ekstreme vejrsituationer som oversvømmelser og hedebølger.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report