Fra 2016 til 2017 steg antallet af fuldtidsansatte forskere på danske universiteter med lige over to procent, det viser en ny opgørelse fra udddannelses- og forskningsministeriet. Ved udgangen af 2017 var der således lige over 11.000 forskere i alt på de otte danske universiteter. Forskere defineres i denne sammenhæng som videnskabeligt personale med forskningspligt.
Den nye opgørelse viser også, at der er kommet flere forskere per studerende i perioden siden 2010. Antallet af forskere på adjunktniveau, og derover, er steget med 26 procent fra 2010-2017. I samme periode er antallet af studerende ved universiteterne “kun” steget med 19 procent.
De nye tal kan umiddelbart virke modstridende med de tal universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter, selv offentliggjorde for et par måneder siden. Her meldte de ud at at der i løbet af 2016 og 2017 var forsvundet 661 årsværk og sammenlagt var blevet omkring 500 færre forskerjob siden de omdiskuterede to procentsbesparelser satte ind.
UNIVERSITETERNE HAR NEDLAGT 500 FORSKERJOB PÅ TO ÅR
Men den nye statistisk dækker kun over fuldtidsansatte med forskningsforpligtelser, og kan altså derfor ikke direkte sammenlignes med de tidligere tal. Her var også deltidsstillinger regnet med. Den nye opgørelse fra ministeriet har trukket sine tal fra Danmarks Statistik.
Fælles for begge undersøgelser er, at de viser et fald i antallet ph.d.-er på de danske universiteter.
Ifølge den nye rapport er der sket et fald på knap 4 procent fra 2015-16, men på trods af faldet i de seneste år er der stadig sket en samlet stigning af på 11 procent siden 2010. Det tal skal ses i lyset af den nærmest eksplosive vækst der var i ph.d. studerende i Danmark op gennem 0’erne.
Den største stigning i antallet af ph.d. studerende mellem 2010 og 2016 er ikke overraskende på det sundhedsvidenskabelige område hvor der er kommet over en tredjedel flere ph.d.er., til sammenligning faldt antallet på humaniora med to procent.
Flest kvindelige ph.d.’er
Kvindelige ph.d.’er er for første gang kommet i overtal og udgør nu samlet 52 procent. Det samme kan ikke siges om det videnskabelige personale. Her er det samlede antal kvindelige forskere i stillinger på professor-, lektor- og adjunktniveau 34 procent – altså lige omkring hver tredje.
Statistikken viser også, at der i perioden 2015-2017 blev ansat 5.418 professorer, lektorer og adjunkter. Heraf var 38 procent kvinder, så der er en svag stigning mod mere ligestilling i nyansættelserne.
Lidt overraskende er der kommet 30 procent flere professorer i perioden, adjunkterne er vokset med 45 procent og der er kommet 11 procent flere lektorer.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
