Afskaf fattigdom, stop sult og sikre et sundt liv for alle, sådan lyder de tre første af FN’s 17 verdensmål.
Det kan umiddelbart lyde temmelig langt fra dagligdagen i mange forskningsmiljøer, men ikke desto mindre er de 17 verdensmål rykket ind og blevet et vigtigt pejlemærke for mange ledere i danske forskningsmiljøer og teknologivirksomheder.
Det viser en ny undersøgelse Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har lavet blandt sine medlemmer.
I undersøgelsen svarer 70 procent, at de anvender eller indtænker FN’s bæredygtige udviklingsmål i deres daglige arbejde og næsten halvdelen oplyser at at deres ansættelsessted indtænker FN-målene i organisationens strategi.
Ulla Röttger, som har været med til at tilrettelægge undersøgelsen tager svarene som udtryk for, at klodens fremtid for alvor er kommet på agendaen i de danske forskningsmiljøer:
– Bæredygtighedstanken har for alvor vundet indpas i videns- og teknologi-Danmark, og FN-målsætningerne ses i mange virksomheder som en løftestang for udviklingen af fremtidens produkter og løsninger, siger hun.
De 17 verdensmål fra FN blev vedtaget i 2015 og håbet er, at målene skal ændre verden og en gang for alle udrydde fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs til alle og mere bæredygtig økonomisk vækst. Med andre ord: Målene skal frem mod 2030 sætte hele verdens kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på.
De er blevet kritiseret for at være så brede og omfattende, at de knapt giver mening som målsætninger.
Det mener de dog ikke hos ATV:
– Tallene illustrerer, at målene faktisk betyder noget, og at de skubber virksomhederne i en mere bæredygtig retning,” siger Ulla Röttger og tilføjer:
– Det stemmer godt overens med, hvad vi hører i de sammenhænge, hvor verdensmålene debatteres…. Jeg vurderer, at FN-målene også er med til at skabe en god ramme for forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter, fordi man hurtigere enes om nogle fælles målsætninger baseret på målene, siger Ulla Röttger.
Dykker man længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at det i høj grad er de store private virksomheder (flere end 250 ansatte) og universiteterne, som arbejder med bæredygtighedsbegrebet generelt og FN-målene i særdeleshed. De mindre virksomheder ligger noget lavere.
Det bekymrer ATV’s direktør Lia Leffland, som gerne se verdensmålene komme endnu bredere ud:
– Der er en generel tendens til, at de store virksomheder har grebet dagsordenen, hvilket naturligvis er rigtig godt. Men det er afgørende, at også de mindre og mellemstore virksomheder kommer med på vognen, for bæredygtige teknologier bliver en af vækst-driverne i fremtiden, siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt ATV’s medlemmer, som har ledende stillinger eller er højtkvalificerede specialister i forskningsbaserede virksomheder og på universiteterne. 80 procent har personaleansvar. I ATV’s Vidensbarometer udtaler medlemmerne sig på baggrund af deres faglighed og personlige erfaringer fra deres arbejdsliv.
Der er 165 respondenter på undersøgelsen.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
