Afskaf fattigdom, stop sult og sikre et sundt liv for alle, sådan lyder de tre første af FN’s 17 verdensmål.
Det kan umiddelbart lyde temmelig langt fra dagligdagen i mange forskningsmiljøer, men ikke desto mindre er de 17 verdensmål rykket ind og blevet et vigtigt pejlemærke for mange ledere i danske forskningsmiljøer og teknologivirksomheder.
Det viser en ny undersøgelse Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har lavet blandt sine medlemmer.
I undersøgelsen svarer 70 procent, at de anvender eller indtænker FN’s bæredygtige udviklingsmål i deres daglige arbejde og næsten halvdelen oplyser at at deres ansættelsessted indtænker FN-målene i organisationens strategi.
Ulla Röttger, som har været med til at tilrettelægge undersøgelsen tager svarene som udtryk for, at klodens fremtid for alvor er kommet på agendaen i de danske forskningsmiljøer:
– Bæredygtighedstanken har for alvor vundet indpas i videns- og teknologi-Danmark, og FN-målsætningerne ses i mange virksomheder som en løftestang for udviklingen af fremtidens produkter og løsninger, siger hun.
De 17 verdensmål fra FN blev vedtaget i 2015 og håbet er, at målene skal ændre verden og en gang for alle udrydde fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs til alle og mere bæredygtig økonomisk vækst. Med andre ord: Målene skal frem mod 2030 sætte hele verdens kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på.
De er blevet kritiseret for at være så brede og omfattende, at de knapt giver mening som målsætninger.
Det mener de dog ikke hos ATV:
– Tallene illustrerer, at målene faktisk betyder noget, og at de skubber virksomhederne i en mere bæredygtig retning,” siger Ulla Röttger og tilføjer:
– Det stemmer godt overens med, hvad vi hører i de sammenhænge, hvor verdensmålene debatteres…. Jeg vurderer, at FN-målene også er med til at skabe en god ramme for forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter, fordi man hurtigere enes om nogle fælles målsætninger baseret på målene, siger Ulla Röttger.
Dykker man længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at det i høj grad er de store private virksomheder (flere end 250 ansatte) og universiteterne, som arbejder med bæredygtighedsbegrebet generelt og FN-målene i særdeleshed. De mindre virksomheder ligger noget lavere.
Det bekymrer ATV’s direktør Lia Leffland, som gerne se verdensmålene komme endnu bredere ud:
– Der er en generel tendens til, at de store virksomheder har grebet dagsordenen, hvilket naturligvis er rigtig godt. Men det er afgørende, at også de mindre og mellemstore virksomheder kommer med på vognen, for bæredygtige teknologier bliver en af vækst-driverne i fremtiden, siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt ATV’s medlemmer, som har ledende stillinger eller er højtkvalificerede specialister i forskningsbaserede virksomheder og på universiteterne. 80 procent har personaleansvar. I ATV’s Vidensbarometer udtaler medlemmerne sig på baggrund af deres faglighed og personlige erfaringer fra deres arbejdsliv.
Der er 165 respondenter på undersøgelsen.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
