Jorden brænder under vores fødder, og netop derfor er det vigtigt, at vi som samfund skaber bedre forbindelse mellem grøn omstilling og forskning.
Sådan lyder det fra Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden.
– Forandringerne går hurtigere og vildere, end vi kunne ønske os. Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal vi holde temperaturstigningen på under 1,5 grader.
Læs også: Innovationsfonden tilføjer grøn insider til bestyrelsen
Anne-Marie Levy Rasmussen og Innovationsfonden inviterede onsdag til konferencen ’Missioner som drivkraft for innovation’, hvor gæster og paneldeltagere med udgangspunkt i Innovationsfonden grønne forskningsmissioner diskuterede missioner i forskning generelt.
– Danmark er bare et lille land, så kan vi løse problemerne alene? Nej, og det skal vi heller ikke, sagde Anne-Marie Levy Rasmussen, der tilføjede, at der er politisk vilje fra de politiske aktører til at løse udfordringerne.
Politiske missioner
Politikerne afsatte på finansloven 2021 til Innovationsfonden 1.169,0 millioner kroner til grønne forsknings- og innovationsprojekter. Her af er 700 millioner kroner øremærket til partnerskaber og 469,0 millioner kroner til grøn forskning inden for fire grønne missioner: Fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, eksempelvis Power-to-X, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastaffald.
Om Innovationsfondens grønne fokus sagde daværende forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
– Derfor er det vigtigt for mig, at vi har landet en aftale, der sætter en klar retning for, hvordan Innovationsfonden skal styrke den danske forskning- og innovationsindsats inden for blandt andet grøn omstilling. Derudover lægger jeg vægt på, at fonden får et fornyet fokus på det vigtige i at have en strategisk tilgang til forskning, teknologiudvikling og innovation, som kan være med til at skabe både vækst og beskæftigelse på kort og langt sigt.
Læs også: Politisk aftale øremærker 2,1 mia. kr. til grøn forskning og innovation
Fælles for missionerne er, at de skal arbejde for at sikre 70-procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 samt styrke det danske erhvervsliv.
– Danmark har gennem mange år haft blik for grøn omstilling. Både gennem virksomheder, der bygget sig styrkepositioner på området og outstanding forskningsmiljøer.
– Så kan vi forene kræfterne omkring overordnede missioner, kan vi måske nå længere, end hvis vi fortsætter med at gøre som vi plejer, sagde Anne-Marie Levy Rasmussen videre.
Definition på sindssyge
Og her citerede Anne-Marie Levy Rasmussen den tyske fysiker Albert Einstein, der har sagt, at definitionen på sindssyge er at gentage den samme handling igen og igen og forvente et nyt resultat hver gang.
– Med missionerne vil vi prøve noget andet.
– Vi skal ikke nødvendigvis løse alt i år, men vi skal tænke tanker, og jeg er sikker på, at vi kan finde ud af det her, hvis vi står sammen, sagde Anne-Marie Levy Rasmussen.
Missioner fokuserer på problemerne
Netop samarbejde blev senere diskuteret fra scenen.
– Vi ved endnu ikke, hvordan vi skal få succes med missionerne. Definitionerne er ikke fasttømrede, og det skal vi acceptere og justere undervejs, sagde Christian H. M. Ketels, næstformand for Innovationsfonden og rådgiver og Visiting Executive på Harvard Business School.
Som Anne-Marie Levy Rasmussen fokuserede han på udfordringernes globale skala.
– Hvad, vi gør i Danmark, løser ikke alle problemer i verden. Omvendt vil Danmarks løsninger ikke kun få indflydelse i Danmark. De vil få indflydelse i hele verden, sagde han videre.

Her er missionerne et værktøj til at finde og fokusere på de rigtige problemer, ifølge næstformanden.
– Det handler derfor ikke kun om at have de rigtige forskere og virksomheder. Det handler om at skabe en struktur, der kan hjælpe os over tid. Handlede det kun om forskning, så havde vi allerede løst problemerne, sagde Christian H. M. Ketels.
Kunsten at skabe værdi med forskning
Dermed var han på linje med Cheryl Martin, medlem af Innovationsfondens Missions International Advisory Board.
– Vi anerkender alle, at der er udfordringer i verden. Og derfor skal vi se vores nuværende situation som en stor mulighed i forhold til at finde løsninger, sagde Cheryl Martin.
Læs også: Innovationsfonden skal fokusere mere på grøn omstilling
Hun er grundlægger af Harwich Partners, LLC, der kort fortalt arbejder med at sikre nye tilgange af nye teknologier inden for blandt andet energi og materialer.
– Danmark, I vil være økonomisk stærke og samtidig have løsninger. Så det handler om at skabe værdi og ikke bare forskning.
Hvordan sikrer vi os, at vi få teknologien, der kan sikre os målene i 2050?
– At nå de sidste 20 procent bliver dyre, og derfor skal vi allerede nu undersøge, hvordan vi får løsningerne på plads. Jeg tror ikke, at vi når vores mål med vores nuværende teknologi. Derfor skal vi fokusere på at udvikle ny, der kan tage over. Her tror jeg, at løsningerne bliver afhængige af blandt andet geografi, hvorfor alle lande skal arbejde Derfor skal alle lande arbejde på at ramme den rigtige cost curve, sagde Cheryl Martin.
– It’s not about individual happiness, but to save the planet, tilføjede hun.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
